En begivenhed vi skal mindes
En begivenhed vi skal mindes
HVILKEN begivenhed er det? Det er dødsdagen for en der for næsten 2000 år siden sagde: „Jeg sætter min sjæl til, for at jeg kan modtage den igen. Ingen har taget den fra mig, men jeg sætter den til af mig selv.“ (Johannes 10:17, 18) Det var Jesus Kristus der udtalte disse ord.
Jesus påbød sine disciple at holde en højtid til minde om hans offerdød. Den kaldes „Herrens aftensmåltid“ eller „Herrens nadver“. (1 Korinther 11:20; da. aut. 1948) Jehovas Vidner og deres venner fejrer højtiden til minde om Jesu død torsdag den 24. marts 2005 efter solnedgang.
I et bibelsk foredrag forklares betydningen af det usyrede brød og den rødvin der bruges ved højtiden. (Mattæus 26:26-28) Foredraget vil desuden besvare spørgsmål som: Hvor ofte skal kristne mindes denne begivenhed? Hvem kan med rette nyde symbolerne, brødet og vinen? Og: Hvem får gavn af Jesu offerdød? Denne højtid vil hjælpe de tilstedeværende til at forstå betydningen af Jesu liv og død.
Du er hjertelig velkommen til at overvære denne begivenhed. Spørg de lokale Jehovas Vidner om tid og sted.