Kongebibelen — en milepæl i bibelforskningen
Kongebibelen — en milepæl i bibelforskningen
SKIBET forlod Spanien med kurs mod Italien i begyndelsen af 1500-tallet. Med sig førte det en last af umådelig værdi — næsten hele den samlede produktion af Complutenserpolyglotten, * der var blevet trykt i årene 1514-1517. Pludselig rejste der sig en kraftig storm. Mandskabet kæmpede for at redde skibet, men deres anstrengelser var forgæves. Skibet sank med sin uvurderlige last.
Denne ulykke skabte et behov for en ny udgave af polyglotbibelen. Bogtrykkeren og bogforlæggeren Christophe Plantin i Antwerpen påtog sig til sidst denne opgave. Han havde imidlertid brug for en rig sponsor som kunne finansiere det monumentale værk, og han bad derfor kong Filip II af Spanien om økonomisk at støtte arbejdet. Før kongen besluttede sig, rådspurgte han flere spanske lærde, blandt andre den kendte bibelforsker Benito Arias Montano, som sagde til kong Filip: „Ud over at gøre Gud en tjeneste og gavne den almindelige kirke vil det også kaste glans over Deres Majestæts kongelige navn og således være til ære for Deres Majestæt.“
En revideret udgave af Complutenserpolyglotten ville være en betydelig kulturel bedrift, så kong Filip besluttede at yde Plantins projekt sin helhjertede støtte. Han overdrog Benito Arias Montano at stå for redigeringen af det store værk, der senere blev kaldt Biblia Regia, Kongebibelen, eller Antwerpenpolyglotten. *
Filip var så interesseret i hvordan arbejdet skred frem, at han bad om at få tilsendt et eksemplar af hvert korrekturark. Plantin var naturligvis ikke begejstret for at skulle vente på at hvert eneste ark blev sendt fra Antwerpen til Spanien, blev læst og korrigeret af monarken og derefter sendt tilbage. Det endte med at Filip fik det første trykte ark tilsendt og muligvis nogle af de første sider. I mellemtiden foretog Montano den egentlige korrekturlæsning, assisteret af tre dygtige professorer ved universitetet i den flamske by Leuven og Plantins unge datter, Magdelaine Plantin.
Kærlighed til Guds ord
Arias Montano befandt sig godt blandt de lærde i Antwerpen. Hans frisind gjorde ham afholdt af Plantin, og deres venskab og samarbejde kom til at vare resten af livet. Montano udmærkede sig ikke alene ved sin lærdom, men også ved sin kærlighed til Guds ord. * Som ung havde han set frem til at afslutte sine akademiske studier for derefter at hellige sig studiet af Bibelen.
Arias Montano mente at en bibeloversættelse skulle være så bogstavelig som muligt. Han søgte at oversætte nøjagtig det der stod i grundteksten, og gav på den måde læseren mulighed for at læse Guds ord sådan som det oprindelig stod skrevet. Han fulgte samme princip som Erasmus af Rotterdam, der opfordrede de lærde til „at forkynde Kristus ud fra grundteksten“. Det der stod i Bibelens grundtekst, havde i århundreder været skjult for folk i almindelighed fordi de havde svært ved at forstå de latinske oversættelser.
Arbejdets tilrettelæggelse og udførelse
Arias Montano skaffede sig alle de manuskripter der var blevet udarbejdet og revideret af spanieren Alfonso de Zamora i forbindelse med trykningen af Complutenserpolyglotten. De blev nu anvendt ved udgivelsen af Kongebibelen. *
Det var til at begynde med tanken at Kongebibelen skulle være anden udgave af Complutenserpolyglotten, men den blev langt mere end blot en revision. Den hebraiske tekst og Septuagintas græske tekst blev taget fra Complutenserbibelen; men nye tekster og et omfattende tillæg blev føjet til. Den nye polyglotbibel kom til sidst til at bestå af otte bind. Trykningen tog fem år, fra 1568 til 1572 — egentlig meget kort tid i betragtning af hvor stort og omfattende arbejdet var. I alt blev der trykt 1213 eksemplarer.
Complutenserpolyglotten fra 1517 blev kaldt „et monument over trykkekunsten“, men den nye Antwerpenpolyglot kom til at overgå sin forgænger både ved sit indhold og ved den teknik man anvendte. Den var endnu en milepæl i trykkekunstens historie og, vigtigere endnu, i forberedelsen af tekstkritiske udgaver man kunne bruge som grundlag for andre oversættelser.
Angreb fra fjender af Guds ord
Ikke overraskende dukkede der snart fjender af en sådan trofast bibeloversættelse op. Skønt Antwerpenpolyglotten havde pavens billigelse, og Arias Montano havde et velfortjent ry som en seriøs videnskabsmand, blev der rettet anklager mod ham over for inkvisitionsdomstolen. Modstandere hævdede at hans værk fremstillede den nye reviderede latinske tekst udarbejdet af Santes Pagninus som en mere nøjagtig oversættelse af den hebraiske og græske grundtekst end Vulgata, som var blevet oversat flere hundrede år før. De anklagede også Montano for at rådføre sig med Bibelens grundsprog ud fra ønsket om at lave en nøjagtig oversættelse af Bibelen — en fremgangsmåde de anså for kættersk.
Inkvisitionen hævdede endvidere at „kongen ikke havde vundet sig megen ære ved at sætte sit kongelige navn under værket“. Man beklagede at Montano ikke havde tillagt den officielle Vulgata tilstrækkelig autoritet. Men trods disse anklager var det bevismateriale man fandt, ikke tilstrækkeligt til at fordømme hverken Montano eller hans polyglotbibel. Til syvende og sidst fik Kongebibelen en god modtagelse, og den blev et standardværk ved flere universiteter.
Et nyttigt redskab ved oversættelse af Bibelen
Antwerpenpolyglotten var ikke tænkt som et værk der skulle bruges af folk i almindelighed, men den blev snart et nyttigt redskab for bibeloversættere. Som sin forgænger, Complutenserpolyglotten, bidrog den til udarbejdelsen af en mere nøjagtig tekstudgave på Bibelens grundsprog. Den hjalp også oversætterne til at få et bedre kendskab til og større forståelse af disse sprog. Det kom flere bibeloversættelser til de større europæiske sprog til gode. The Cambridge History of the Bible oplyser således at oversætterne af den autoriserede engelske oversættelse fra 1611, den berømte King James Version, eller Authorized Version, gjorde brug af Antwerpenpolyglotten. Kongebibelen øvede også en betydelig indflydelse på to fremtrædende polyglotbibler der blev udgivet i Europa i 1600-tallet. — Se rammen „Polyglotbiblerne“.
Et af Antwerpenpolyglottens mange fortrin var at den for første gang gav europæiske forskere adgang til den syriske oversættelse af De Græske Skrifter, den såkaldte Pesjitta (eller Peshitta). Den syriske tekst var opstillet ved siden af en ordret latinsk oversættelse. Det var en meget nyttig tilføjelse, for den syriske oversættelse var en af de ældste oversættelser af De Kristne Græske Skrifter. Den stammede fra det femte århundrede efter vor tidsregning, men var baseret på håndskrifter fra det andet århundrede. Ifølge The International Standard Bible Encyclopedia er „Pesjitta-oversættelsens tekstkritiske værdi almindeligt anerkendt. Den er et af de ældste og mest betydningsfulde tekstvidner man har til de gamle overleveringer.“
Hverken det oprørte hav eller den spanske inkvisition kunne altså forhindre at en forbedret og udvidet udgave af Complutenserpolyglotten dukkede op til overfladen igen i 1572 i form af Kongebibelen. Antwerpenpolyglotten er endnu et eksempel på de bestræbelser oprigtige mennesker har gjort sig for at værne om Guds ord.
Hvad enten de selv var klar over det eller ej, bekræftede disse idealistiske mænds uselviske bestræbelser profeten Esajas’ ord. For næsten tre tusind år siden skrev han: „Det grønne græs er tørret ind, blomsten er visnet; men vor Guds ord vil bestå evindelig.“ — Esajas 40:8.
[Fodnoter]
^ par. 2 En polyglotbibel er en bibeludgave på flere sprog hvor teksten er opstillet i parallelle spalter med hver sit sprog. „Complutenser“ kommer af „Complutum“, det latinske navn på den spanske by Alcalá de Henares.
^ par. 4 Den blev kaldt „Kongebibelen“ fordi den blev udgivet med støtte af kong Filip, og „Antwerpenpolyglotten“ fordi den blev trykt i Antwerpen i Belgien, som dengang hørte under Spanien.
^ par. 7 Han kunne arabisk, græsk, hebraisk, latin og syrisk, de fem hovedsprog som polyglotbibelen udkom på. Han havde også et godt kendskab til arkæologi, lægevidenskab, teologi og naturvidenskab. Denne viden kom ham til nytte ved udarbejdelsen af tillægget til polyglotbibelen.
^ par. 10 Se artiklen i Vagttårnet for 15. april 2004 om betydningen af Complutenserpolyglotten.
[Tekstcitat på side 13]
„Vor Guds ord vil bestå evindelig“
[Ramme/illustration på side 12]
POLYGLOTBIBLERNE
„En polyglotbibel er en bibel der indeholder bibelteksten på flere sprog,“ forklarer den spanske videnskabsmand Federico Pérez Castro. „Traditionelt betegner udtrykket dog bibler der indeholder bibelteksten på grundsprogene. I denne begrænsede betydning er antallet af polyglotbibler derfor ikke så stort.“
1. Complutenserpolyglotten (1514-17), udgivet med støtte af kardinal Jiménez de Cisneros, blev trykt i Alcalá de Henares i Spanien. Den bestod af seks bind og indeholdt bibelteksten på fire sprog: hebraisk, græsk, aramaisk og latin. Den gav bibeloversættere i det 16. århundrede adgang til et tekstgrundlag for Bibelens hebraisk-aramaiske skrifter.
2. Antwerpenpolyglotten (1568-72), redigeret af Benito Arias Montano, indeholdt ud over teksterne i Complutenserpolyglotten den syriske Pesjitta-oversættelse af De Kristne Græske Skrifter og den aramaiske Targum Jonatan. Den hebraiske tekst, der var forsynet med vokalpunkter og accenter, var revideret efter Jakob ben Chajjims hebraiske tekst. Den blev på den måde en standardtekst til De Hebraiske Skrifter som blev benyttet af bibeloversættere.
3. Pariserpolyglotten (1629-45) blev udgivet med støtte af den franske sagfører Guy Michel le Jay. Den indeholdt de samme tekster som Antwerpenpolyglotten, men desuden nogle samaritanske og arabiske tekster.
4. Londonpolyglotten (1655-57) var redigeret af englænderen Brian Walton og fulgte ligeledes Antwerpenpolyglottens mønster. Desuden indeholdt den gamle bibeloversættelser til etiopisk og persisk, men disse oversættelser kastede dog ikke noget nævneværdigt lys over bibelteksten.
[Kildeangivelser]
Banner- og Antwerpenpolyglotten (de to underste): Biblioteca Histórica. Universidad Complutense de Madrid; Antwerpenpolyglotten (øverst): Med tilladelse af Museum Plantin-Moretus/Stedelijk Prentenkabinet Antwerpen; Londonpolyglotten: Fra bogen: The Walton Polyglot Bible, bd. III, 1655-1657
[Illustration på side 9]
Filip II konge af Spanien
[Kildeangivelse]
Filip II: Biblioteca Nacional, Madrid
[Illustration på side 10]
Arias Montano
[Kildeangivelse]
Montano: Biblioteca Histórica. Universidad Complutense de Madrid
[Illustration på side 10]
De gamle trykpresser i Antwerpen, Belgien
[Kildeangivelse]
Trykpresse: Med tilladelse af Museum Plantin-Moretus/Stedelijk Prentenkabinet Antwerpen
[Illustrationer på side 11]
Til venstre: Christophe Plantin og titelbladet til Antwerpenpolyglotten
[Kildeangivelse]
Titelbladet og Plantin: Med tilladelse af Museum Plantin-Moretus/Stedelijk Prentenkabinet Antwerpen
[Illustrationer på side 11]
Herover: Anden Mosebog, kapitel 15, i fire spalter med hver sin tekst
[Kildeangivelse på side 9]
Titelbladet og Plantin: Med tilladelse af Museum Plantin-Moretus/Stedelijk Prentenkabinet Antwerpen
[Kildeangivelse på side 13]
Biblioteca Histórica. Universidad Complutense de Madrid
