Spørgsmål fra læserne

I Salme 102:26 står der at jorden og himmelen vil „gå til grunde“. Betyder det at planeten Jorden vil blive udslettet?

I en bøn til Jehova sagde salmisten: „For længe siden grundlagde du jorden, og himmelen er dine hænders værk. De vil gå til grunde, men du vil blive stående; som en klædning vil de alle slides op. Som en dragt vil du skifte dem ud, ja, de udskiftes.“ (Salme 102:25, 26) Sammenhængen viser dog at hovedpunktet i salmen er at Gud er evig, ikke at jorden skal forgå. Sammenhængen viser også hvorfor denne betydningsfulde sandhed kan trøste Guds tjenere.

Salmisten, som måske er landflygtig i Babylon, beskriver først sine trængsler. Han sørger over at hans liv er svundet „som røg“. Feberhed og udmarvet af bekymring føler han at hans knogler „gløder som et ildsted“. Han er ’udtørret som planterne’ idet han er blevet mere og mere afkræftet. Tilmed føler han sig forladt „som en ensom fugl på taget“. Prøvelserne har berøvet ham appetitten, og han henslæber sine dage i sorg. (Salme 102:3-11) Alligevel har salmisten ikke opgivet alt håb. Hvorfor ikke? Fordi han husker hvad Jehova har lovet at gøre for Zion, altså Jerusalem.

Zion er blevet ødelagt, men Jehova har lovet at det vil blive genopbygget. (Esajas 66:8) Derfor siger salmisten tillidsfuldt til Jehova: „Du vil . . . være barmhjertig mod Zion, for tiden er inde til at have medlidenhed med det, for den fastsatte tid er kommet. For Jehova skal opbygge Zion.“ (Salme 102:13, 16) Derefter taler salmisten igen om sine lidelser. Øjensynlig ræsonnerer han at hvis Jehova har magt til at genopbygge det ødelagte Jerusalem, kan han også redde salmisten ud af hans ynkværdige tilstand. (Salme 102:17, 20, 23) Desuden er der noget andet som får salmisten til at nære fuldstændig tillid til Jehova. Hvilket? At Gud er evig.

Jehovas evige eksistens står i stærk kontrast til salmistens korte liv. „Dine år strækker sig generation efter generation,“ siger han til Jehova. (Salme 102:24) Og han fortsætter: „For længe siden grundlagde du jorden, og himmelen er dine hænders værk.“ — Salme 102:25.

Men i forhold til Jehovas evige eksistens har jorden og himmelen kun eksisteret i kort tid. Salmisten siger om dem: „De vil gå til grunde, men du vil blive stående.“ (Salme 102:26) Det fysiske skaberværk, jorden og himmelen, er forgængeligt. Ganske vist har Jehova i andre skriftsteder erklæret at det vil bestå for evigt. (Salme 119:90; Prædikeren 1:4) Men det kunne gå til grunde hvis det var Guds hensigt, hvorimod Gud ikke kan dø. At det fysiske skaberværk ’består for evigt’, skyldes udelukkende at han opretholder det. (Salme 148:6) Hvis Jehova nogen sinde holdt op med at forny det, ville det blive ’slidt op som en klædning’. (Salme 102:26) Ligesom et menneske lever længere end dets klæder, sådan ville Jehova stadig leve når hele hans skaberværk var forsvundet — hvis det var det han ville. Men som nævnt viser andre skriftsteder at det ikke er hans vilje. Bibelen forsikrer os om at Jehova har besluttet at den bogstavelige jord og himmel skal bestå for evigt. — Salme 104:5.

Det er godt at vide at Jehova altid vil være i live og altid vil holde alle sine løfter. Uanset hvilke trængsler vi kommer ud for, kan vi anråbe ham om hjælp i tillid til salmens ord om ham: „Han vender sig mod de nøgnes bøn og ringeagter ikke deres bøn.“ (Salme 102:17) Ja, det løfte om Jehovas omsorg og støtte der er beskrevet i Salme 102, er endnu mere urokkeligt end den klode vi bor på.