„Vi bør adlyde Gud som vor hersker mere end mennesker“

’Jah er mig til frelse’

JEHOVAS folk stod over for et valg. Ville de efterkomme kravene fra den gudløse hersker i Ægypten? Eller ville de adlyde Jehova Gud, forlade det sted hvor de var i trældom, og bosætte sig i det forjættede land?

Fordi Ægyptens Farao trodsigt nægtede at lade Jehovas folk rejse, sendte Gud de ti plager over landet. Disse plager viste tydeligt Guds magt. Ægyptens mange guder kunne intet gøre for at forhindre dem.

Da Farao fik besked på at lade Guds folk rejse, sagde han hånligt: „Hvem er Jehova, at jeg skulle adlyde hans røst og sende Israel bort? Jeg kender overhovedet ikke Jehova, og hvad mere er, jeg vil ikke sende Israel bort.“ (2 Mosebog 5:2) Som følge heraf blev Ægypten udsat for følgende plager: (1) vand blev forvandlet til blod, (2) frøer, (3) myg, (4) klæger, (5) kvægpest, (6) bylder på mennesker og dyr, (7) hagl, (8) græshopper, (9) mørke og (10) ægypternes førstefødtes død, deriblandt Faraos søns død. Til sidst lod Farao hebræerne rejse. Ja, han ligefrem tilskyndede dem til at rejse. — 2 Mosebog 12:31, 32.

Omkring tre millioner mennesker — israelitiske mænd, kvinder og børn samt en talrig blandet flok — drog hurtigt af sted. (2 Mosebog 12:37, 38) Men inden længe forfulgte Farao dem med sin vældige hær. Israelitterne var tilsyneladende fanget mellem Det Røde Hav, en nådeløs ørken og Faraos hær. Alligevel sagde Moses til folket: „Vær ikke bange. Stå fast og se Jehovas frelse.“ — 2 Mosebog 14:8-14.

Jehova delte mirakuløst Det Røde Havs vande foran Israel så de kunne undslippe. Men da ægypterne fulgte efter, fik Jehova vandene til at vende tilbage. „Faraos vogne og hans styrker har [Jehova] kastet i havet.“ (2 Mosebog 14:26-28; 15:4) At Farao hovmodigt nægtede at ære Jehova, fik katastrofale følger for ham.

Ved Det Røde Hav viste Jehova sig at være „en stridsmand“. (2 Mosebog 15:3) Den inspirerede beretning siger: „Endvidere så Israel den vældige magt som Jehova havde bragt i anvendelse mod ægypterne; og folket frygtede Jehova og troede på Jehova.“ (2 Mosebog 14:31; Salme 136:10-15) De gav udtryk for deres dybtfølte taknemmelighed mod Gud ved at mændene sammen med Moses istemte en sejrssang, og Mirjam, hans søster, ledte kvinderne i dans. *

Jehova er stadig en befrier

Denne bemærkelsesværdige udfrielse som Gud stod bag, er meget lærerig og er i dag med til at styrke Jehovas tjeneres tro. For det første lærer vi at Jehova har ubegrænset magt og kan støtte sine tjenere fuldt ud. Moses og israelitterne sang triumferende i deres sejrssang: „Din højre, Jehova, viser sig mægtig i kraft, din højre, Jehova, kan sønderslå en fjende.“ — 2 Mosebog 15:6.

Vi lærer også at den Almægtige har et stærkt ønske om at beskytte sit folk. Israelitterne sang: „Min styrke og min kraft er Jah, for han er mig til frelse. Dette er min Gud, og jeg vil lovprise ham.“ Desuden lærer vi at ingen kan slippe godt fra at modstå Jehovas vilje.  Guds udfriede folk sang endvidere: „Hvem blandt guderne er som du, Jehova? Hvem er som du, der viser dig mægtig i hellighed? Den som må frygtes med lovsange, den som gør undere.“ — 2 Mosebog 15:2, 11.

Ligesom Farao i oldtidens Ægypten er der også i dag herskere som forfølger Jehovas folk. Hovmodige herskere vil endda „tale mod den Højeste, og . . . plage den Allerhøjestes hellige“. (Daniel 7:25; 11:36) Men Jehova giver følgende forsikring til sit folk: „Intet våben der dannes imod dig vil du’, og enhver tunge som rejser sig imod dig i retten vil du få kendt skyldig. Dette er Jehovas tjeneres arvelod.“ — Esajas 54:17.

Alle der modstår Gud, vil komme til kort, ligesom Farao og hans hær gjorde. De måder hvorpå Jehova har udfriet sit folk, som for eksempel udfrielsen fra Ægypten, viser at det er rigtigt at følge det princip som Jesu apostle fremsatte: „Vi bør adlyde Gud som vor hersker mere end mennesker.“ — Apostelgerninger 5:29.

[Fodnote]

[Ramme/illustration på side 9]

VIDSTE DU DET?

• Jehova lod en stærk vind blæse hele natten så israelitterne kunne gå over Det Røde Hav på tør grund. — 2 Mosebog 14:21, 22.

• Det ville have krævet en passage på mindst halvanden kilometer i bredden for at israelitterne, som talte flere millioner, kunne gå over Det Røde Hav på så kort tid.

[Illustrationer på side 9]

Ægyptens falske guder kunne ikke standse de ti plager fra Jehova

[Kildeangivelse]

Alle tre figurer: Foto taget med tilladelse fra British Museum