En administration til gennemførelse af Guds hensigt

„[Gud] udvirker alt i overensstemmelse med hvad hans vilje tilråder.“ — EFESERNE 1:11.

1. Hvorfor vil alle menigheder af Jehovas Vidner være samlet den 12. april 2006?

OM AFTENEN onsdag den 12. april 2006 vil omkring 16 millioner mennesker samles for at overvære Herrens aftensmåltid. Hvert af de steder hvor de samles, vil et bord stå dækket med usyret brød, der symboliserer Kristi legeme, og rød vin, der symboliserer hans udgydte blod. Hen imod slutningen af et foredrag der forklarer betydningen af denne højtid til minde om Jesu død, vil disse symboler — først brødet og derefter vinen — blive budt rundt til alle de tilstedeværende. Kun i forholdsvis få menigheder af Jehovas Vidner vil der være nogle, måske kun én, der tager symbolerne. I langt de fleste tilfælde vil der ikke være nogen der gør det. Hvordan kan det være at kun nogle få kristne, de der har håb om liv i himmelen, deltager i det symbolske måltid, mens de fleste, de der har håb om evigt liv på jorden, ikke gør det?

2, 3. (a) I hvilken rækkefølge skabte Jehova alt? (b) Hvad var hans hensigt med jorden og menneskene?

² Jehova er en Gud der har en hensigt. For at gennemføre denne hensigt „udvirker [han] alt i overensstemmelse med hvad hans vilje tilråder“. (Efeserne 1:11) Han skabte først sin enestefødte søn. (Johannes 1:1, 14; Åbenbaringen 3:14) Derefter skabte han ved hjælp af denne søn en familie af åndesønner. Og til sidst skabte han det fysiske univers, jorden og menneskene på den indbefattet. — Job 38:4, 7; Salme 103:19-21; Johannes 1:2, 3; Kolossenserne 1:15, 16.

³ Jehova skabte ikke jorden som et sted hvor han ville prøve menneskene for senere at tage dem til himmelen, sådan som mange kirker i kristenheden lærer. Han skabte den i en ganske bestemt hensigt, nemlig „til at bebos“. (Esajas 45:18) Han skabte jorden til menneskene, og menneskene til jorden. (Salme 115:16) Hele jorden skulle blive et paradis fyldt med retfærdige mennesker der skulle dyrke den og tage sig af den. Det blev ikke på noget tidspunkt stillet det første menneskepar i udsigt at de engang skulle komme i himmelen. — 1 Mosebog 1:26-28; 2:7, 8, 15.

Et forsøg på at forpurre Jehovas hensigt

4. Hvordan blev der allerede ved begyndelsen af menneskeslægtens historie rejst tvivl om Jehovas udøvelse af sit suveræne herredømme?

⁴ En af Guds åndesønner gjorde oprør og var besluttet på at forpurre Jehovas hensigt, og han gjorde det ved at misbruge den frie vilje som Gud havde skænket ham. Han forstyrrede den fred som opnås af alle der i kærlighed underordner sig Jehovas suveræne herredømme. Satan forledte det første menneskepar til at slå  ind på en vej som ville gøre dem uafhængige af Gud. (1 Mosebog 3:1-6) Han underkendte ikke Jehovas magt, men han anfægtede hans måde at udøve sit suveræne herredømme på og dermed hans ret til at herske. På den måde blev det fundamentale stridsspørgsmål om Jehovas suverænitet rejst her på jorden ved selve begyndelsen af menneskeslægtens historie.

5. Hvilket sekundært stridsspørgsmål blev rejst, og hvem berørte det?

⁵ Nært forbundet med dette primære spørgsmål om Jehovas universelle suverænitet er et sekundært spørgsmål som også blev rejst af Satan, og som kom til udtryk på Jobs tid. Satan rejste tvivl om det motiv som Jehovas skabninger havde til at underordne sig Jehova og tjene ham. Han påstod at de gjorde det af selviske grunde, og at de ville vende sig mod Gud hvis de blev udsat for prøve. (Job 1:7-11; 2:4, 5) Selvom spørgsmålet blev rejst i forbindelse med en af Jehovas jordiske tjenere, berørte det også hans himmelske sønner, endog Guds enestefødte søn.

6. Hvordan viste Jehova sig tro mod sin hensigt og sit navn?

⁶ Tro mod sin hensigt og mod sit navns betydning lod Jehova sig blive, eller gjorde han sig til, en profet og frelser. * Han sagde til Satan: „Jeg sætter fjendskab mellem dig og kvinden og mellem dit afkom og hendes afkom. Han skal knuse hovedet på dig, og du skal knuse hælen på ham.“ (1 Mosebog 3:15) Ved hjælp af det afkom som Jehovas ’kvinde’, eller den himmelske del af hans organisation, ville frembringe, ville Jehova tage Satans udfordring op og give Adams efterkommere håb om udfrielse og liv. — Romerne 5:21; Galaterne 4:26, 31.

„[Hans] viljes hellige hemmelighed“

7. Hvad var Jehovas hensigt som han åbenbarede den gennem apostelen Paulus?

⁷ I sit brev til de kristne i Efesus skildrer apostelen Paulus meget smukt hvordan Jehova administrerer tingene for at gennemføre sin hensigt. Han skriver: „Han har gjort os bekendt med sin viljes hellige hemmelighed. Den er i overensstemmelse med det han har besluttet, det han selv har sat sig for med henblik på en administration ved udløbet af de fastsatte tider, nemlig at sammenfatte alt igen, i Messias, det i himlene og det på jorden.“ (Efeserne 1:9, 10) Det er Jehovas storslåede hensigt at skabe et forenet univers som er beboet af skabninger der kærligt underordner sig hans suveræne herredømme. (Åbenbaringen 4:11) På den måde ville hans navn blive helliget, Satan være afsløret som en løgner, og Guds vilje ville ske „som i himmelen, således også på jorden“. — Mattæus 6:10.

8. Hvad betyder det ord der er oversat med „administration“?

⁸ Jehovas hensigt, det han havde „sat sig for“, eller „besluttet“, ville blive gennemført ved hjælp af „en administration“. Her brugte  Paulus et ord der bogstaveligt betyder „husholdning“, „husforvaltning“. Det sigter ikke til en regering, som for eksempel det messianske rige, men til en måde at administrere, eller styre, tingene på. * Den vidunderlige måde som Jehova ville administrere tingene på for at gennemføre sin hensigt, indbefattede en ’hellig hemmelighed’ der lidt efter lidt ville blive åbenbaret gennem mange århundreder. — Efeserne 1:10; 3:9, fodnoter.

9. Hvordan åbenbarede Jehova lidt efter lidt sin viljes hellige hemmelighed?

⁹ Ved hjælp af en række pagter åbenbarede Jehova lidt efter lidt hvordan hans hensigt vedrørende det afkom der var givet løfte om i Eden, ville blive opfyldt. Pagten med Abraham åbenbarede at det lovede afkom ville fremstå på jorden i Abrahams slægtslinje og ville være det middel hvorved „alle jordens nationer“ ville velsigne sig. Det fremgik også af dette løfte at der var flere som ville blive forenet med den primære del af afkommet. (1 Mosebog 22:17, 18) Den lovpagt der blev indgået med Israel efter kødet, åbenbarede at Jehova havde til hensigt at oprette „et kongerige af præster“. (2 Mosebog 19:5, 6) Pagten med David viste at afkommet ville få overdraget et rige der ville bestå for evigt. (2 Samuel 7:12, 13; Salme 89:3, 4) Efter at Lovpagten havde ført jøderne til Messias, åbenbarede Jehova hvordan hans hensigt yderligere ville blive gennemført. (Galaterne 3:19, 24) De mennesker der ville blive forenet med den primære del af afkommet, ville komme til at udgøre det forudsagte „kongerige af præster“ og ville blive ført ind i „en ny pagt“ som  et nyt ’Israel’, et åndeligt Israel. — Jeremias 31:31-34; Hebræerne 8:7-9. *

10, 11. (a) Hvordan åbenbarede Jehova hvem der var det forudsagte afkom? (b) Hvorfor kom Guds enestefødte søn til jorden?

¹⁰ I overensstemmelse med Jehovas administration til gennemførelse af hans hensigt kom det tidspunkt da det forudsagte afkom skulle fremstå på jorden. Jehova sendte engelen Gabriel til Maria med budskabet om at hun skulle føde en søn som skulle kaldes Jesus. Engelen sagde til hende: „Han skal være stor og skal kaldes den Højestes søn, og Jehova Gud vil give ham hans fader Davids trone, og han skal herske som konge over Jakobs hus for evigt, og der skal ikke være ende på hans kongedømme.“ (Lukas 1:32, 33) Det blev her klart hvem der var det lovede afkom. — Galaterne 3:16; 4:4.

¹¹ Jehovas enestefødte søn skulle komme til jorden for at blive prøvet til det yderste. Det fuldkomne svar på Satans udfordring afhang af Jesus. Ville han forblive trofast mod sin Fader? Det var forbundet med en hellig hemmelighed. Paulus skrev senere om Jesus: „Denne gudhengivenhedens hellige hemmelighed er stor, det må indrømmes: ’Han blev gjort kendt i kød, blev erklæret retfærdig i ånd, blev set af engle, blev forkyndt blandt nationer, blev troet i verden, blev taget op i herlighed.’“ (1 Timoteus 3:16) Ja, ved uden vaklen at bevare sin uangribelighed til døden gav Jesus det endelige og afgørende svar på Satans udfordring. Men der var andre enkeltheder i forbindelse med den hellige hemmelighed som endnu skulle afdækkes.

„Guds riges hellige hemmelighed“

12, 13. (a) Hvad hører med til „Guds riges hellige hemmelighed“? (b) Hvad betød det at Jehova ville udvælge et begrænset antal mennesker der ville få himmelsk liv?

¹² På en af sine forkynderture i Galilæa viste Jesus at den hellige hemmelighed var nært forbundet med hans messianske rigsregering. Han sagde til disciplene: „Jer er det givet at forstå himlenes riges [„Guds riges“, Markus 4:11] hellige hemmeligheder.“ (Mattæus 13:11) Til denne hemmelighed hørte at Jehova ville udvælge en „lille hjord“ på 144.000 mennesker som skulle forenes med hans søn som en del af ’afkommet’ der skulle regere med ham i himmelen. — Lukas 12:32; Åbenbaringen 14:1, 4.

¹³ Eftersom menneskene er skabt til at leve på jorden, betød det at Jehova måtte skabe „noget nyt“ — der skulle „en ny skabning“ til — for at nogle kunne få himmelsk liv. (2 Korinther 5:17; se også fodnoten). Apostelen Peter, som var en af dem der var udvalgt til at få del i dette enestående himmelske håb, skrev: „Velsignet være vor Herre Jesu Kristi Gud og Fader, for i sin store barmhjertighed har han givet os en ny fødsel til et levende håb ved Jesu Kristi opstandelse fra de døde, til en uforgængelig og ubesmittet og uvisnelig arv. Den er bevaret i himlene til jer.“ — 1 Peter 1:3, 4.

14. (a) Hvordan ville nogle af ikkejødisk herkomst blive inddraget i „Guds riges hellige hemmelighed“? (b) Hvordan er vi blevet i stand til at forstå disse „Guds dybder“?

¹⁴ Til den hellige hemmelighed om den fremtidige rigsregering hørte også at Gud ville lade nogle som ikke var af jødisk herkomst, indgå i det lille antal mennesker som ville blive kaldet til at herske med Kristus i himmelen. Paulus forklarede denne side af Jehovas „administration“, eller måde at gennemføre sin hensigt på, således: „I andre generationer blev denne hemmelighed ikke gjort kendt for menneskenes sønner, som den nu er blevet åbenbaret for hans hellige apostle og profeter ved ånden, nemlig at folk fra nationerne skulle være arvinger med os og lemmer på legemet med os og parthavere med os i løftet i samhørighed med Kristus Jesus gennem den gode nyhed.“ (Efeserne 3:5, 6) Hvordan denne del af den hellige hemmelighed skulle forstås, blev åbenbaret for ’de hellige apostle’ ved ånden. På samme måde i dag: Hvis ikke vi fik hjælp af den hellige ånd, ville vi heller ikke forstå disse „Guds  dybder“. — 1 Korinther 2:10; 4:1; Kolossenserne 1:26, 27.

15, 16. Hvorfor valgte Jehova Kristi medarvinger og medregenter blandt menneskene?

¹⁵ Om de „et hundrede og fireogfyrre tusind“ der ses sammen med „Lammet“ på det himmelske Zions Bjerg, siges det at de er „købt fra jorden“, „købt fra menneskeslægten som en førstegrøde for Gud og for Lammet“, Jesus Kristus. (Åbenbaringen 14:1-4) Jehova valgte den første af sine himmelske sønner til at være den primære del af det afkom der var givet løfte om i Eden, men hvorfor valgte han dem der skulle være Kristi medarvinger, blandt menneskene? Apostelen Paulus forklarer at dette begrænsede antal er ’kaldede i overensstemmelse med hans [Jehovas] forsæt’, „i overensstemmelse med [hans] viljes beslutning“. — Romerne 8:17, 28-30; Efeserne 1:5, 11; 2 Timoteus 1:9.

¹⁶ Jehovas forsæt, eller hensigt, er at hellige sit store navn og hævde sin universelle suverænitet. Ved sin uforlignelige og kloge „administration“, det vil sige hans måde at styre tingene på, sendte Jehova sin førstefødte søn til jorden, hvor han blev prøvet til det yderste. Desuden besluttede Jehova at regeringen i hans søns messianske rige ville indbefatte mennesker som også havde støttet hans suveræne herredømme indtil døden. — Efeserne 1:8-12; Åbenbaringen 2:10, 11.

17. Hvorfor kan vi være glade for at Kristus og hans medregenter engang har været mennesker?

¹⁷ Jehova viste sin store kærlighed til Adams efterkommere ved at lade sin søn komme her ned til jorden og ved blandt menneskene at udvælge dem der skulle være hans søns medarvinger i rigsregeringen. Hvordan kunne dette blive til gavn for andre som fra og med Abel viste sig trofaste mod Jehova? Som syndens og dødens trælle ville ufuldkomne mennesker have brug for at blive åndeligt og fysisk helbredt og ført frem til den fuldkommenhed som var Jehovas oprindelige hensigt. (Romerne 5:12) Det er til stor trøst og opmuntring for alle som ser frem til evigt liv på jorden, at deres konge, Jesus Kristus, vil vise dem en kærlighed, venlighed og forståelse som den han viste sine disciple under sin jordiske tjeneste. (Mattæus 11:28, 29; Hebræerne 2:17, 18; 4:15; 7:25, 26) Og en lige så stor trøst og opmuntring er det for dem at vide at de som skal være konger og præster med Kristus i himmelen, engang har været trofaste mænd og kvinder som selv kæmpede med personlige svagheder og mødte livets udfordringer. — Romerne 7:21-25.

Jehovas ufejlbarlige hensigt

18, 19. Hvorfor står Paulus’ ord i Efeserbrevet 1:8-11 nu klarere for os, og hvad vil vi se på i den næste artikel?

¹⁸ Vi kan nu bedre forstå betydningen af de ord som Paulus skrev til salvede kristne, og som vi finder i Efeserbrevet 1:8-11. Han sagde at Jehova havde gjort dem bekendt med „sin viljes hellige hemmelighed“, at de var blevet „udpeget som arvinger“ sammen med Kristus, og at de var „forudbestemt efter hans forsæt, han som udvirker alt i overensstemmelse med hvad hans vilje tilråder“. Vi forstår at dette passer ind i Jehovas storslåede „administration“ af tingene til gennemførelse af hans hensigt. Det hjælper os også til at forstå hvorfor kun nogle få af dem der overværer Herrens aftensmåltid, tager symbolerne.

¹⁹ I den følgende artikel vil vi se på hvad højtiden til minde om Kristi død betyder for dem som har et himmelsk håb. Vi vil også lære hvorfor de millioner som har et jordisk håb, bør være interesserede i hvad mindehøjtiden er et symbol på.

[Fodnoter]

Til repetition

• Hvorfor skabte Jehova jorden og satte menneskene på den?

• Hvorfor var det nødvendigt at Jehovas enestefødte søn blev prøvet på jorden?

• Hvorfor har Jehova udvalgt Kristi medregenter blandt menneskene?

[Studiespørgsmål]