Hvor følges Jesu Kristi lære i dag?

JESUS KRISTUS betragtes vidt og bredt som et af de største mennesker der nogen sinde har levet. Mange anser ham ligefrem for at være det største menneske. I næsten to tusind år har hans lære haft en gennemgribende indvirkning på folks liv — „små ubemærkede liv i venlighed og godhed såvel som i ambitiøse filantropiske udfoldelser,“ skriver den engelske forfatter Melvyn Bragg.

Hvordan betragtes kristendommen?

Kristendommen er blevet beskrevet som „et af menneskehedens største åndelige fremskridt“. David Kelso fra Glasgow Caledonian University i Skotland kommer med følgende synspunkt: „Dens to tusind år lange historie er fyldt med mageløse præstationer inden for kunst, arkitektur, filosofi, musik og på det sociale område.“

Mange andre ser dog anderledes på det. De har ikke svært ved at acceptere kristendom som den defineres i en ordbog: „Religion som bygger på troen på Jesus Kristus og hans lære, og som har Bibelen som hellig skrift.“ (Den Danske Ordbog) De føler sig derimod frastødt af den handlemåde religiøse organisationer som hævder at repræsentere kristendommen, lægger for dagen.

Den tyske filosof Friedrich Nietzsche (1844-1900) har for eksempel beskrevet kristendommen som „én stor, udødelig skamplet på menneskeheden“. Han kaldte kristendommen for „en eneste stor forbandelse, en eneste stor inderlig fordærvelse, . . . som intet middel er giftigt, hemmeligt, underjordisk, ringe nok for“. Nietzsches synspunkter var ganske vist ekstreme, men flere mere  afbalancerede analytikere er kommet til lignende konklusioner. Hvorfor? Fordi de der igennem århundrederne har påberåbt sig at være kristne, ikke har haft en adfærd der har været kendetegnet af de samme egenskaber som Jesus Kristus lagde for dagen, men af udbredt „fordærv, grusomme forbrydelser og blasfemi“.

Er Kristus med de kristne?

Der er derfor grund til at spørge: „Er Kristus med de kristne i dag?“ „Naturligvis,“ vil nogle straks svare. „Lovede han ikke sine disciple at han ville være med dem ’alle dage indtil verdens ende’?“ (Mattæus 28:20, da. aut.) Jo, det gjorde han. Men mente han at han ville være med alle som hævder at de følger ham, uanset hvordan deres adfærd er?

Glem ikke at nogle religiøse ledere på Jesu tid mente at Gud altid ville være med dem uden nogen betingelser overhovedet. Eftersom Gud havde udvalgt Israel i en særlig hensigt, troede nogle religiøse ledere at Gud aldrig ville forkaste dem — uanset hvad de gjorde. (Mika 3:11) Men til sidst gik de for vidt med hensyn til at forkaste Guds love og normer. Jesus sagde derfor rent ud til dem: „Se! Jeres hus overlades til jer selv.“ (Mattæus 23:38) Hele den religiøse ordning mistede Guds godkendelse. Han forkastede den og lod de romerske hære ødelægge hovedstaden, Jerusalem, og dens tempel i år 70.

Kunne noget lignende ske for kristne i dag? Lad os se på hvilke betingelser Jesus knyttede til sit løfte om at være med sine disciple „indtil verdens ende“.

 [Illustrationer på side 2, 3]

Jesu Kristi lære har haft en gennemgribende indvirkning på millioner af mennesker i hele verden