Husker du?
Husker du?
Har du haft udbytte af at læse de seneste udgaver af Vagttårnet? Prøv om du kan besvare følgende spørgsmål:
• Hvad er nogle af grundene til at der er så meget ondskab i dag?
En af årsagerne til onde handlinger er menneskets tilbøjelighed til at gøre det onde. (1 Mosebog 8:21) En anden er at de fleste mennesker mangler nøjagtig kundskab om Guds vilje. Desuden øver Satan, som er ophav til ondskaben, fortsat indflydelse på forholdene på jorden. — 1/1, side 4-6.
• Hvilke positive virkninger kan gode ord i rette tid have? (Ordsprogene 12:25)
Sådanne ord kan øge andres selvtillid. De kan motivere og opmuntre samt skabe en følelse af samhørighed. Når vi ønsker at rose andre, hjælper det os til at se deres gode sider. — 1/1, side 16-17.
• Hvad indeholdt pagtens ark?
Den indeholdt de to stentavler med Loven og noget af mannaen. Efter Koras oprør blev Arons stav også anbragt i arken som et vidnesbyrd mod denne opsætsige generation. (Hebræerne 9:4) Arons stav og mannaen blev muligvis fjernet før indvielsen af Salomons tempel. — 15/1, side 31.
• Hvorfor måtte jøderne på Nehemias’ tid levere træ til templet?
Moseloven påbød ikke at der skulle leveres træ. Men på Nehemias’ tid var der brug for en konstant forsyning af træ for at kunne brænde ofre på alteret. — 1/2, side 11.
• Hvad er Muratoris kanon?
Det er et latinsk tekstfragment. Teksten blev oprindelig nedskrevet på græsk i slutningen af det andet århundrede e.v.t. Fragmentet indeholder den ældste pålidelige liste over bøgerne i De Kristne Græske Skrifter samt kommentarer angående bøgerne og deres forfattere. — 15/2, side 13-14.
• Hvorfor nægtede den persiske dronning Vasjti at komme frem for kongen? (Ester 1:10-12)
Bibelen fortæller ikke om hendes motiv. Nogle bibelkyndige mener at dronningen nægtede at adlyde fordi hun ikke ville nedværdige sig over for kongens fulde gæster. Det kan også være at denne dronning, der havde et smukt ydre, i det hele taget ikke ville underordne sig, og dermed var hun et dårligt eksempel for andre hustruer i det persiske rige. — 1/3, side 9.
• Hvordan kan genløsningen udfri os?
Jesu offer kan befri os fra den nedarvede synd og udfri os fra syndens dødbringende virkninger. (Romerne 6:23) Dette offer befrier sande kristne for en dårlig samvittighed. Og vores tro på genløsningen frigør os fra ængstelse for om Gud kan godkende os. (1 Johannes 2:1) — 15/3, side 8.
• Hvad kan vi lære af forbuddet i loven om ikke at koge et kid i dets mors mælk? (2 Mosebog 23:19)
Nogle mener at det at koge et kid i dets mors mælk kan have været et hedensk ritual som blev udført for at skaffe regn. (3 Mosebog 20:23) Gud har forordnet det sådan at et kid får næring og vokser ved at drikke moderens mælk. At koge et kid i denne mælk ville være at vise respektløshed for det nære forhold Gud har etableret mellem hundyr og deres afkom. Denne lov viser Jehovas inderlige medfølelse med sine skabninger. — 1/4, side 31.