Hovedpunkter fra Ordsprogenes Bog
Jehovas ord er levende
Hovedpunkter fra Ordsprogenes Bog
KONG SALOMON af Israel „udtalte tre tusind ordsprog“. (1 Kongebog 4:32) Har vi mulighed for at læse hans kloge ordsprog i dag? Ja, det har vi. Mange af dem er blevet nedskrevet i Bibelen i Ordsprogenes Bog, som blev fuldført cirka 717 f.v.t. Det er kun de to sidste kapitler der tilskrives andre skribenter — Jakes søn Agur og kong Lemuel. Nogle mener dog at Lemuel er et andet navn for Salomon.
De inspirerede udtalelser som er samlet i Ordsprogenes Bog, tjener et dobbelt formål. De er „skrevet for at man kan lære visdom og tugt at kende“. (Ordsprogene 1:2) De hjælper os til at skaffe os visdom, som er evnen til at se tingene klart og bruge kundskab for at løse problemer. Gennem disse ordsprog bliver vi også tugtet, eller oplært i gode moralprincipper. Når vi giver agt på dem og følger de råd de indeholder, kan det påvirke vort hjerte, gøre os gladere og føre til et godt resultat. — Hebræerne 4:12.
’SKAF DIG VISDOM OG GRIB FAT OM TUGT’
„Den sande visdom råber højt på gaden,“ siger Salomon. (Ordsprogene 1:20) Hvorfor bør vi lytte til dens høje og klare røst? Kapitel 2 nævner mange af de fordele der er ved at skaffe sig visdom. I kapitel 3 behandles spørgsmålet om hvordan man kan få et fortroligt forhold til Jehova. Salomon siger derefter: „Vigtigst er visdommen. Skaf dig visdom; og skaf dig forstand for alt hvad du har. Grib fat om tugt; slip den ikke.“ — Ordsprogene 4:7, 13.
Hvad kan hjælpe os til at modstå den umoralske levevis i verden? Det femte kapitel i Ordsprogenes Bog svarer: Vi må gøre brug af vores tænkeevne og være opmærksomme på hvordan denne verden prøver at lokke os. Tænk også over de alvorlige konsekvenser det har at begå umoralitet. Det følgende kapitel advarer om nogle af de handlinger eller holdninger der kan ødelægge vores forhold til Jehova. Det syvende kapitel giver en realistisk beskrivelse af de fremgangsmåder en umoralsk person benytter sig af. Kapitel 8 indeholder en fascinerende beskrivelse af visdommens store værdi og dens appel til os alle. I det niende kapitel drages der en konklusion af ordsprogene i de foregående kapitler, og konklusionen fremholdes som en spændende illustration der motiverer os til at stræbe efter at opnå visdom.
Svar på spørgsmål til bibelteksten:
1:7; 9:10 — På hvilken måde er frygt for Jehova „begyndelsen til kundskab“ og „visdommens begyndelse“? Uden frygt for Jehova kan der ikke findes nogen sand kundskab, for han er alle tings skaber og Bibelens forfatter. (Romerne 1:20; 2 Timoteus 3:16, 17) Han er ophav til al sand kundskab. Derfor begynder en sådan kundskab med ærefrygt for Jehova. Gudsfrygt er også visdommens begyndelse, for uden kundskab findes der ingen visdom. Desuden kan en der mangler frygt for Jehova, ikke bruge den kundskab han måtte have, på en måde der ærer Skaberen.
5:3 — Hvorfor kaldes en prostitueret for ’en fremmed kvinde’? I Ordsprogene 2:16, 17 siges der om ’en fremmed kvinde’ at hun „har glemt sin Guds pagt“. Enhver der tilbad falske guder eller gjorde sig fremmed for Moseloven — altså lagde afstand til den, som for eksempel en prostitueret gjorde — blev kaldt en fremmed. — Jeremias 2:25; 3:13.
7:1, 2 — Hvad omfatter udtrykkene „mine ord“ og „mine bud“? Foruden Bibelens lære omfatter de også de regler som forældre opstiller til gavn for alle i familien. Børn og unge må følge en sådan husorden og de leveregler deres forældre har oplært dem i fra Bibelen.
8:30 — Hvem er denne „værkmester“? At den personificerede visdom kalder sig værkmester, tjener ikke blot som et rent sprogligt virkemiddel for at forklare os visdommens egenskaber. Denne personificering refererer symbolsk til Guds førstefødte søn, Jesus Kristus, i hans førmenneskelige tilværelse. Han blev ’frembragt som begyndelsen til Guds vej’ længe før han blev født som et menneske på jorden. (Ordsprogene 8:22) Han samarbejdede „som værkmester“ med sin Fader ved skabelsen af alle ting. — Kolossenserne 1:15-17.
9:17 — Hvad er „stjålet vand“, og hvorfor er det „sødt“? I Bibelen bliver det at nyde det seksuelle samvær inden for ægteskabets rammer sammenlignet med at drikke forfriskende vand fra en brønd. Stjålet vand repræsenterer derfor skjulte umoralske seksuelle forhold. (Ordsprogene 5:15-17) Det er tanken om at kunne slippe godt fra at hemmeligholde sådanne seksuelle forhold der gør at den slags vand tilsyneladende er sødt eller velbehageligt.
Hvad vi kan lære:
1:10-14. Vi må vogte os så synderes løfter om rigdom ikke lokker os til at tage del i deres onde handlinger.
3:3. Vi bør sætte stor pris på egenskaberne loyal hengivenhed og sandfærdighed og lade dem komme til udtryk som var det en kostbar halskæde vi ville vise frem. Vi må også ’indgravere’ disse egenskaber på vores hjerte, det vil sige gøre dem til en uadskillelig del af os selv.
4:18. Åndelig forståelse er fremadskridende. Hvis vi skal forblive i lyset, må vi fortsat lægge ydmyghed og sagtmodighed for dagen.
5:8. Vi bør holde os på lang afstand af al umoralsk påvirkning, hvad enten den findes i musik, i underholdning, på internettet eller i bøger og blade.
5:21. Vil en der elsker Jehova og har et godt forhold til ham, give afkald på det til fordel for nogle få øjeblikkes nydelse? Selvfølgelig ikke. Det stærkeste motiv til at bevare sig moralsk ren er bevidstheden om at Jehova ser vore handlinger, og at vi skal stå ham til regnskab.
6:1-5. I disse vers får vi det gode råd ikke ’at stille sikkerhed’ for nogen eller uklogt at forpligte sig til at yde økonomisk støtte. Hvis det ved nærmere eftersyn viser sig at vi har gjort noget tåbeligt, må vi uden tøven ’trænge ind på vor næste’ og vedholdende opsøge ham og gøre alt hvad vi kan, for at få løst problemet.
6:16-19. Disse syv grundlæggende kategorier omfatter næsten alle slags forkerte handlinger, som vi bør lære at hade.
6:20-24. Hvis man er blevet opdraget ud fra Bibelen, kan det beskytte en mod at blive fanget i umoralitetens snare. Forældre bør ikke forsømme at give deres børn en sådan oplæring.
7:4. Vi må lære at holde af visdom og forstand.
ENKELTSTÅENDE ORDSPROG DER KAN LEDE OS
Den resterende del af Salomons ordsprog er fyndige og enkeltstående udsagn. Eftersom tankerne hovedsagelig er opstillet som modsætninger, paralleller eller sammenligninger, indeholder de en magtfuld belæring om hvordan vores adfærd, tale og indstilling skal være.
Kapitlerne 10 til 24 understreger hvor stor værdi det har at have ærefrygt for Jehova. De ordsprog der findes i kapitlerne 25 til 29, blev afskrevet af „Judas konges, Ezekias’, mænd“. (Ordsprogene 25:1) En af de meget vigtige ting disse ordsprog lærer os, er at stole på Jehova.
Svar på spørgsmål til bibelteksten:
10:6 (også fodnoten) — Hvordan ’dækker de ugudeliges mund over vold’? I den forstand at de taler søde ord for at dække over at de har til hensigt at skade andre. Udtrykket kan også forstås sådan at den fjendtlighed de ugudelige almindeligvis bliver mødt med, kan lukke munden på dem, eller bringe dem til tavshed.
10:10 — Hvordan kan „den der blinker med øjet“ volde smerte? „Et nedrigt menneske“ benytter sig måske ikke blot af „uredelig tale“, men forsøger også at skjule sine motiver med sit kropssprog ved for eksempel at ’blinke med øjet’. (Ordsprogene 6:12, 13) Et sådant menneske kan volde dem der er ofre for hans bedrag, mange kvaler.
10:29 — Hvad er „Jehovas vej“? Det der sigtes til, er ikke den vej vi bør vandre ad i livet, men den måde Gud tager sig af menneskene på. Hans handlemåde over for menneskene betyder tryghed for de uangribelige, men undergang for dem der øver ondt.
11:31 — Hvorfor vil den ugudelige blive mere „gengældt“ end den retfærdige? Den gengældelse der er tale om, er den straf de hver især modtager i forskellig grad. Når den retfærdige fejler, bliver det ham gengældt i form af tugt. Den ugudelige synder med overlæg og nægter at ændre sig. Han fortjener og modtager derfor en endnu strengere straf.
12:23 — Hvordan kan man ’dække over sin kundskab’? At dække over sin kundskab betyder ikke at man helt undlader at give udtryk for det man ved. Det betyder snarere at man på en taktfuld måde giver andre del i sin kundskab i stedet for at prale med den.
14:17 — På hvilken måde bliver ’en mand der ejer evnen til at tænke, hadet’? Det hebraiske ord der er oversat med „evnen til at tænke“, kan indeholde tanken om skarpsindighed eller betegne en ond tankegang. En mand der finder på ondt, bliver selvfølgelig hadet. Men det gælder også en der har dømmekraft, og som bruger sin evne til at tænke og vælger ’ikke at være en del af verden’. — Johannes 15:19.
18:19 — I hvilken forstand er ’en forurettet broder mere utilnærmelig end en stærk stad’? En forurettet person kan, ligesom en stærk by under belejring, hårdnakket nægte at gøre indrømmelser. Stridighederne mellem ham og den der har gjort ham uret, kan nemt blive en lige så stor barriere som „en slå for en tårnborg“.
Hvad vi kan lære:
10:11-14. For at vores tale kan være opbyggende, må vores sind være fyldt med nøjagtig kundskab, vores hjerte motiveret af kærlighed, og visdom bestemmende for hvad der kommer ud af vores mund.
10:19; 12:18; 13:3; 15:28; 17:28. Vi må tænke før vi taler, og ikke bruge mange ord.
11:1; 16:11; 20:10, 23. Jehova ønsker at vi skal være ærlige i forretningsanliggender.
11:4. Det er tåbeligt at stræbe efter at blive velstående hvis det er ensbetydende med at man må forsømme at studere personligt, at overvære møderne og at deltage i forkyndelsen.
13:4. Det er ikke tilstrækkeligt blot at „begære“, eller have et stærkt ønske om at få, en ansvarsopgave i menigheden eller at opnå liv i den nye verden. Vi må også være flittige og bestræbe os for at leve op til de krav der stilles.
13:24; 29:15, 21. Kærlige forældre forkæler ikke deres barn eller overser dets fejl. En far eller mor vil derimod på forskellige måder retlede barnet for at rykke disse fejl op med rode inden de bliver for indgroede.
14:10. Eftersom vi ikke altid formår at give præcist udtryk for vores inderste følelser, og andre heller ikke altid kan forstå dem, vil den trøst andre kan give, have sine begrænsninger. Vi kan komme ud for vanskeligheder hvor vi kun har Jehova at støtte os til.
15:7. Vi bør ikke fortælle andre alt hvad vi ved på én gang, ligesom en landmand i gammel tid heller ikke udstrøede alle sine sædekorn på ét sted. Den vise vil udstrø sin kundskab lidt ad gangen, alt efter behov.
15:15; 18:14. Når vi bevarer en positiv indstilling, kan vi lettere finde glæde, også når vi kommer ud for problemer og modgang.
17:24. I modsætning til ’tåben’, der lader sit blik og sine tanker vandre i stedet for at koncentrere sig om vigtige anliggender, skal vi søge forstand så vi kan handle med visdom.
23:6-8. Vær på vagt over for en hyklerisk gæstfrihed.
27:21. Ros kan afsløre hvem vi er. Hvis ros får os til at erkende at vi står i stor gæld til Jehova, og tilskynder os til fortsat at tjene ham, viser det at vi er ydmyge. Får vi derimod en følelse af overlegenhed når vi bliver rost, afslører det at vi mangler ydmyghed.
27:23-27. Med udgangspunkt i hyrdelivet understreger disse ordsprog hvor stor værdi det har at finde tilfredshed ved at leve en enkel tilværelse og arbejde flittigt. De bør især indprente os nødvendigheden af helt at stole på Gud. *
28:5. Hvis vi ’søger Jehova’ gennem bøn og studium af hans ord, vil vi ’forstå alt’ hvad der er nødvendigt at forstå for at kunne tjene ham på en måde han godkender.
’VÆGTIGE BELÆRINGER’
Ordsprogenes Bog i Bibelen slutter med to ’vægtige belæringer’. (Ordsprogene 30:1; 31:1) Ved hjælp af tankevækkende sammenligninger anskueliggør Agur med sin belæring hvor umættelig begærligheden er, og hvor svært det kan være at gennemskue en mands forsøg på at forføre en ung pige. * Desuden advares vi imod at ophøje os selv og at tale vredt til andre.
Den vægtige belæring Lemuel fik af sin mor, indeholder gavnlig vejledning om brugen af vin og stærke drikke samt om at dømme retfærdigt. Beskrivelsen af en god hustru slutter med ordene: „Giv hende af hendes hænders frugt, og lad hendes gerninger prise hende i portene.“ — Ordsprogene 31:31.
Skaf dig visdom, tag imod tugt, opdyrk gudsfrygt, og stol på Jehova. Det er nogle af de værdifulde ting de inspirerede ordsprog lærer os. Lad os følge deres råd og således erfare sandheden i ordene: „Lykkelig er den mand der frygter Jehova.“ — Salme 112:1.
[Fodnoter]
^ par. 13 Se Vagttårnet for 1. august 1991, side 31.
^ par. 15 Se Vagttårnet for 1. juli 1992, side 31.
[Illustrationer på side 16]
Jehova er ophav til al sand kundskab
[Illustration på side 18]
Hvad vil det sige ’at udstrø kundskab’?