’Dine planer vil stå fast’

SALMISTEN David komponerede en sang hvori han bad: „Skab mig et rent hjerte, Gud, og giv en ny, en fast ånd i mit indre. Lad mig atter glædes over din frelse, og lad en villig ånd støtte mig.“ (Salme 51:10, 12) Her bad den angrende David, efter at have begået ægteskabsbrud med Batseba, Jehova om at rense hans hjerte og give ham en ny ånd, eller indre drivkraft, så han ville gøre det der var ret.

Skaber Jehova ligefrem et nyt hjerte i os, og giver han os en ny og villig ånd? Eller skal vi selv stræbe efter at få et rent hjerte og vogte det? „Jehova er den der ransager hjerter“, men i hvilket omfang griber han ind i hvad der foregår i vores indre? (Ordsprogene 17:3; Jeremias 17:10) I hvor høj grad øver han indflydelse på vores liv, motiver og handlinger?

Ordsprogenes Bog, kapitel 16, viser os i de første ni vers — hvor Guds navn bruges otte gange — hvordan vi kan lade Gud få indflydelse på vores liv så vores planer vil „stå fast“. (Ordsprogene 16:3) I vers 10 til 15 rettes opmærksomheden mod det ansvar der påhviler en konge eller en hersker.

Hvem skal „ordne hjertets tanker“?

„At ordne hjertets tanker hører mennesket til,“ står der i Ordsprogene 16:1a. Det er tydeligvis os selv der har ansvar for „at ordne hjertets tanker“. Jehova udvirker ikke mirakuløse forandringer i vores hjerte, og han indgiver heller ikke en villig ånd i os. Vi må selv gøre en indsats for at få nøjagtig kundskab om hans ord, Bibelen, grunde over det vi lærer, og bringe vores tanker i harmoni med hans. — Ordsprogene 2:10, 11.

At David bad om „et rent hjerte“ og ’en ny ånd’ viser imidlertid at han erkendte sine syndige tilbøjeligheder, og at han havde brug for Guds hjælp til at rense sit hjerte. Eftersom vi er ufuldkomne, kan vi blive fristet til at gøre „kødets gerninger“. (Galaterne 5:19-21) Hvis vi skal kunne „gøre [vores] lemmer som er på jorden, døde med hensyn til utugt, urenhed, seksuel lidenskab, skadeligt begær, og havesygen“, må vi have hjælp fra Jehova. (Kolossenserne 3:5) For at kunne undgå at give efter for fristelser og for at kunne fjerne syndige tilbøjeligheder fra vores hjerte er det meget vigtigt at vi beder om Guds hjælp!

Kan vi hjælpe andre til at få ’ordnet deres hjertes tanker’? „Der findes nogle der taler tankeløst som med sværdhug,“ siger Bibelen, „men de vises tunge læger.“ (Ordsprogene 12:18) Hvornår har vores tunge en helbredende virkning? Kun når „tungens svar er fra Jehova“, det vil sige når vi benytter de rigtige, åndeligt helbredende ord fra Bibelen. — Ordsprogene 16:1b.

„Hjertet er mere forræderisk end noget andet, og desperat,“ siger Bibelen. (Jeremias 17:9) Vores symbolske hjerte er tilbøjeligt til at bedrage os og få os til at retfærdiggøre os selv. Kong Salomon advarer os om denne fare ved at sige: „Alle en mands veje er rene i hans egne øjne, men Jehova bedømmer ånder.“ — Ordsprogene 16:2.

 Egenkærlighed kan få os til at finde på undskyldninger for vores fejl, dække over vores mindre gode egenskaber og gøre os blinde for dem. Men man kan ikke narre Jehova. Han „bedømmer ånder“. Et menneskes ånd er vedkommendes dominerende sindstilstand og er forbundet med hjertet. Hvad det er for en ånd vi opdyrker, afhænger for en stor del af det der foregår i det symbolske hjerte, som har indflydelse på vores tanker, følelser og motiver. Jehova, „den der ransager hjerter“, bedømmer den ånd vi lægger for dagen, og han favoriserer ingen og er ikke partisk. Vi gør klogt i at vogte vores ånd.

„Vælt dine gerninger over på Jehova“

At lægge planer kræver en tankeproces, hvilket er forbundet med det symbolske hjerte. Man følger ofte en plan når man foretager sig noget. Vil vores planer lykkes? Salomon siger: „Vælt dine gerninger over på Jehova, så vil dine planer stå fast.“ (Ordsprogene 16:3) At ’vælte vores gerninger over på Jehova’ vil sige at vi sætter vores lid til ham, stoler på ham, overgiver os til ham og så at sige vælter byrden fra vores egne skuldre over på hans. Salmisten sang: „Vælt din vej over på Jehova, ja, stol på ham, og han vil gribe ind.“ — Salme 37:5.

Hvis vores planer skal ’stå fast’, må de imidlertid være i harmoni med Guds ord, og de må udspringe af et godt motiv. Desuden skal vi bede Jehova om hjælp og støtte og samvittighedsfuldt gøre vores bedste for at følge Bibelens vejledning. Det er især vigtigt at vi ’kaster vores byrde på Jehova’ når vi står over for prøvelser eller vanskeligheder, for ’han vil sørge for os’. Ja, „han vil aldrig tillade at den retfærdige vakler“. — Salme 55:22.

„Jehova former alt til det formål han har“

Hvad andet vil det føre til når vi vælter vores gerninger over på Jehova? „Jehova former alt til det formål han har,“ siger den vise konge. (Ordsprogene 16:4a) Skaberen af universet er en Gud der har en hensigt. Når vi vælter vores gerninger over på ham, bliver vores liv ikke tomt og formålsløst, men fyldt med meningsfuld aktivitet. Og Jehovas hensigt med jorden og menneskene er evig. (Efeserne 3:11) Han skabte jorden „til at bebos“. (Esajas 45:18) Desuden er det helt sikkert at hans oprindelige hensigt med menneskene på jorden vil blive gennemført. (1 Mosebog 1:28) Et liv der er viet til den sande Gud, vil vare evigt og altid være meningsfyldt.

Jehova har også formet „den ugudelige til ulykkens dag“. (Ordsprogene 16:4b) Han har ikke skabt de ugudelige, for „fuldkomment er hans værk“. (5 Mosebog 32:4) Men han har tilladt dem at fremstå og blive i live indtil han finder det for godt at fuldbyrde sin straf over dem. For eksempel sagde Jehova til Ægyptens Farao: „Netop af denne grund har jeg ladet dig bestå: for at vise dig min magt og for at få  mit navn forkyndt på hele jorden.“ (2 Mosebog 9:16) De ti plager og tilintetgørelsen af Farao og hans hærstyrker i Det Røde Hav var i sandhed mindeværdige udtryk for Guds uforlignelige magt.

Desuden kan Jehova lade omstændighederne forme sig sådan at de ugudelige uden at vide det tjener hans hensigt. Salmisten sagde: „Menneskets forbitrelse bliver til pris for dig; resten af forbitrelsen binder du [Jehova] om dig.“ (Salme 76:10) Jehova kan godt tillade at hans fjender lader deres vrede gå ud over hans tjenere, men kun i det omfang som det er nødvendigt for at tugte hans folk og dermed oplære dem. Hvad der går derudover, tager Gud sig af.

Jehova hjælper sine ydmyge tjenere, men hvad med stolte og hovmodige mennesker? „Enhver der har et hovmodigt hjerte er en vederstyggelighed for Jehova,“ siger Israels konge. „Skønt hånd rækkes til hånd, vil man ikke slippe for straf.“ (Ordsprogene 16:5) De der har „et hovmodigt hjerte“, slutter sig måske sammen for at støtte hinanden, men de vil ikke slippe for straf. Vi gør derfor klogt i at opdyrke en ydmyg indstilling uanset hvor stor viden vi har, hvor dygtige vi er, eller hvilke tjenesteforrettigheder vi har.

„Ved at frygte Jehova“

Eftersom vi er født syndige, er vi tilbøjelige til at fejle. (Romerne 3:23; 5:12) Hvordan kan vi undgå at lægge planer som vil føre til en forkert adfærd? Ordsprogene 16:6 siger: „Ved loyal hengivenhed og sandfærdighed sones brøde, og ved at frygte Jehova vender man sig fra ondt.“ Vi kan få vores synder sonet ved Jehovas loyale hengivenhed og sandfærdighed, men det er frygt for Jehova der afholder os fra at begå synder. Det er meget vigtigt at vi foruden kærlighed til Gud og værdsættelse af hans loyale hengivenhed opdyrker frygt for at mishage ham.

Vi lærer at frygte Gud når vi opdyrker ærefrygt og respekt for hans vældige magt og kraft. Tænk blot på hvad skaberværket fortæller om hans kraft. Da patriarken Job blev mindet om hvordan Guds kraft kommer til udtryk i skaberværket, hjalp det ham til at ændre sin tankegang. (Job 42:1-6) Gør det ikke også indtryk på os når vi læser og grunder over Bibelens beretninger om hvordan Jehova har handlet med sit folk? Salmisten sang: „Kom og se hvad Gud har gjort. Frygtindgydende har han handlet med menneskesønnerne.“ (Salme 66:5) Man skal ikke tage Jehovas loyale hengivenhed for givet. Da israelitterne ’var opsætsige og bedrøvede Guds hellige ånd, forvandledes han til deres fjende; han førte krig imod dem’. (Esajas 63:10) Men „når Jehova har behag i en mands veje, lader han endog hans fjender holde fred med ham.“ (Ordsprogene 16:7) Ja, det er en stor beskyttelse at frygte Jehova.

„Det er bedre at have en lille smule med retfærdighed, end at have rigelige indtægter med uret,“ siger den vise kong Salomon. (Ordsprogene 16:8) I Ordsprogene 15:16 står der: „Det er bedre at have en lille smule, i frygt for Jehova, end at have et rigeligt forråd, og samtidig forvirring.“ Det er meget vigtigt at have ærefrygt for Gud hvis man skal forblive på retfærdighedens vej.

„Menneskets hjerte udtænker dets vej“

Menneskene er skabt med en fri vilje og kan vælge at gøre enten det rigtige eller det forkerte. (5 Mosebog 30:19, 20) Vores symbolske hjerte har evnen til at overveje flere forskellige muligheder og beslutte sig for en eller flere af dem. Salomon viser at det er vores ansvar at vælge hvad vi vil gøre, idet han siger: „Menneskets hjerte udtænker dets vej.“ Bagefter „styrer [Jehova] dets skridt“. (Ordsprogene 16:9) Eftersom Jehova kan styre vores skridt, handler vi klogt hvis vi  søger hans hjælp til at få ’vores planer til at stå fast’.

Som vi allerede har set, er hjertet forræderisk og kan anvende forkerte ræsonnementer. Hvis man for eksempel begår en synd, kan ens hjerte få en til at retfærdiggøre sig selv. I stedet for at ophøre med den syndige adfærd begynder man måske at sige til sig selv at Gud er kærlig, venlig, barmhjertig og tilgivende. Man siger egentlig: „Gud har glemt det. Han har skjult sit ansigt. Han ser det aldrig.“ (Salme 10:11) Men det er forkert og farligt at trække for store veksler på Guds barmhjertighed.

„Korrekt viser og vægt tilhører Jehova“

Salomon har indtil nu talt om et almindeligt menneskes hjerte og handlinger, men retter nu fokus mod en konges. Han siger: „På en konges læber bør der være en inspireret afgørelse; ved en retskendelse bør hans mund ikke være troløs.“ (Ordsprogene 16:10) Dette vil i sandhed kunne siges om den indsatte konge i Guds rige, Jesus Kristus. Han vil herske over jorden i overensstemmelse med Guds vilje.

Den vise konge fortæller nu hvem der er kilden til ret og retfærdighed, idet han siger: „Korrekt viser og vægt tilhører Jehova; alle lodderne i pungen er hans værk.“ (Ordsprogene 16:11) Det er Jehova der afgør hvad der er ’korrekt viser og vægt’. Det er ikke noget en konge kan afgøre efter forgodtbefindende. Jesus sagde da han var på jorden: „Jeg kan slet intet gøre af mig selv; sådan som jeg hører, dømmer jeg; og den dom jeg fælder er retfærdig, for jeg søger ikke min egen vilje, men hans vilje som har sendt mig.“ Vi kan forvente fuldkommen retfærdighed fra Sønnen, som Faderen „har overgivet al dom til“. — Johannes 5:22, 30.

Hvad andet kan man forvente af en konge som repræsenterer Jehova? „At handle ugudeligt er en vederstyggelighed for konger, for tronen er grundfæstet ved retfærdighed,“ siger Israels konge. (Ordsprogene 16:12) Det messianske rige bliver styret i overensstemmelse med Guds retfærdige principper. Det har intet at gøre med „den trone der volder fortræd“. — Salme 94:20; Johannes 18:36; 1 Johannes 5:19.

Hvordan man opnår en konges velvilje

Hvordan bør en majestætisk konges undersåtter være? Salomon siger: „Retfærdige læber har en stor konges velbehag; han elsker den der taler retskaffent. En konges forbitrelse er dødens sendebud, men en mand der er vís kan afvende den.“ (Ordsprogene 16:13, 14) De der tjener Jehova i dag, tager disse ord til sig og er travlt optaget af arbejdet med at forkynde Riget og gøre disciple. (Mattæus 24:14; 28:19, 20) De ved at de glæder den messianske konge, Jesus Kristus, når de bruger læberne på denne måde. At afværge en magtfuld jordisk konges forbitrelse og søge hans gunst er helt sikkert víst. Men det er langt visere at søge at opnå den messianske konges godkendelse.

„I lyset fra kongens ansigt er der liv,“ fortsætter Salomon, „og hans velvilje er som en sky med forårsregn.“ (Ordsprogene 16:15) „Lyset fra kongens ansigt“ vil sige hans gunst, ligesom ’Jehovas ansigts lys’ står for Jehovas gunst. (Salme 44:3; 89:15) På samme måde som regnskyer giver løfte om vand som vil få afgrøden til at gro, vidner en konges velvilje om gode tider forude. Under den messianske konges styre vil livet være fyldt med velsignelser og velstand, ligesom det i mindre målestok var tilfældet under kong Salomons styre. — Salme 72:1-17.

Måtte vi, mens vi venter på at Guds rige overtager herredømmet over alt hvad der gøres under solen, søge Guds hjælp til at rense vores hjerte. Lad os desuden sætte vores lid til Jehova og opdyrke gudsfrygt. Så kan vi have fuld tillid til at ’vores planer vil stå fast’. — Ordsprogene 16:3.

[Illustration på side 18]

Hvordan kan man sige at Jehova har formet „den ugudelige til ulykkens dag“?