Hovedpunkter fra Hoseas’ Bog
Jehovas ord er levende
Hovedpunkter fra Hoseas’ Bog
DEN sande tilbedelse er næsten forsvundet fra det nordlige tistammerige, Israel. Under Jeroboam II’s styre er der materiel velstand i Israel, men den aftager hurtigt efter hans død. Derpå følger en periode med uro og politisk ustabilitet. Fire af de seks følgende konger bliver snigmyrdet. (2 Kongebog 14:29; 15:8-30; 17:1-6) Hoseas’ 59 år lange profetgerning, som begyndte i 804 f.v.t., spænder over næsten hele denne stormfulde periode.
Jehovas følelser over for det egensindige Israel bliver levende skildret ved begivenheder i Hoseas’ ægteskab. Budskabet som Hoseas overbringer, består af en afsløring af Israels synd og udtalelser af profetiske domme over Israel og Juda. Alt dette har Hoseas i et kraftfuldt og malende sprog, og dog med et nænsomt og følsomt ordvalg, nedskrevet i en bog der bærer hans navn. Budskabet i bogen, som er en del af Guds inspirerede ord, er levende og virkende. — Hebræerne 4:12.
„TAG DIG EN SKØGEHUSTRU“
Jehova siger til Hoseas: „Gå hen og tag dig en skøgehustru.“ (Hoseas 1:2) Hoseas adlyder og får en søn med Gomer. De to næste børn hun føder, er tilsyneladende et resultat af hendes ægteskabsbrud. Betydningen af deres navne, Lo-Ruhama og Lo-Ammi, viser at Jehova ikke længere vil vise Israel barmhjertighed, og at han har forkastet sit illoyale folk.
Hvilke følelser nærer Jehova egentlig for sit oprørske folk? Han siger til Hoseas: „Gå igen hen og elsk en kvinde som er elsket af en ven og som begår ægteskabsbrud; på samme måde som Jehova elsker Israels sønner skønt de vender sig til andre guder.“ — Hoseas 3:1.
Svar på spørgsmål til bibelteksten:
1:1 — Hvorfor nævner Hoseas alle de fire konger der herskede over Juda i den tid han virkede som profet, mens han kun omtaler én hersker over Israel? Det gør han fordi det kun var kongerne af Davids slægt der blev betragtet som retmæssige herskere over Guds udvalgte folk. Kongerne i det nordlige rige var ikke efterkommere af David, som kongerne i Juda var.
1:2-9 — Tog Hoseas sig virkelig en skøgehustru? Ja, Hoseas giftede sig med en kvinde der senere var ham utro. Profeten siger ikke noget der antyder at det han fortæller om sit familieliv, skulle være en drøm eller et syn.
1:7 — Hvornår blev Judas hus vist barmhjertighed og frelst? Dette gik i opfyldelse i 732 f.v.t. i kong Ezekias’ dage. På det tidspunkt sørgede Jehova for at Assyrien ikke længere udgjorde en trussel mod Jerusalem, ved at lade en engel dræbe 185.000 af fjendens soldater på én nat. (2 Kongebog 19:34, 35) Dermed udfriede Jehova Juda, ikke „ved bue eller ved sværd eller ved krig, ved heste eller ved rytteri“, men ved en engel.
1:10, 11 — I betragtning af at nordriget Israel faldt i 740 f.v.t., hvordan gik det så til at Israels sønner blev ’samlet i enhed’ med Judas sønner? Mange fra tistammeriget var draget til Juda inden indbyggerne i Juda blev ført i fangenskab til Babylon i 607 f.v.t. (2 Krønikebog 11:13-17; 30:6-12, 18-20, 25) Da jødiske landflygtige vendte tilbage til deres hjemland i 537 f.v.t., var der efterkommere af dem som var draget til Juda, blandt dem. — Ezra 2:70.
2:21-23 — Hvad forudsagde Jehova med ordene: „Jeg vil så [Jizre’el] ud på jorden som sæd der tilhører mig, og jeg vil vise barmhjertighed mod hende“? Navnet på den førstefødte søn som Hoseas fik med Gomer, var Jizre’el. (Hoseas 1:2-4) Dette navn betyder „Gud vil så sæd“ og indeholder en profeti om at Jehova i 537 f.v.t. ville indsamle en trofast rest som han ville så ud som sæd i Juda. Landet der havde ligget øde i 70 år, skulle nu frembringe korn, ny vin og olie. I poetiske vendinger siger profetien at disse gode produkter ville anmode jorden om at afgive sine næringsstoffer, og jorden ville bede himmelen om regn. Himmelen ville så bede Gud om at frembringe regnskyer. Alt dette skulle ske med det formål at sørge for at dække den tilbagevendte rests behov i rigeligt mål. Paulus og Peter viser at Hoseas 2:23 gælder indsamlingen af en rest af det åndelige Israel. — Romerne 9:25, 26; 1 Peter 2:10.
Hvad vi kan lære:
1:2-9; 3:1, 2. Tænk på det store personlige offer Hoseas bragte ved at forblive i sit ægteskab i lydighed mod Guds vilje. Hvor villige er vi til at give afkald på personlige ønsker når det drejer sig om at gøre Guds vilje?
1:6-9. Jehova hader åndeligt ægteskabsbrud lige så meget som han hader bogstaveligt ægteskabsbrud.
1:7, 10, 11; 2:14-23. Det Jehova havde forudsagt om Israel og Juda, gik i opfyldelse. Det går altid som Jehova har sagt.
2:16, 19, 21-23; 3:1-4. Jehova er villig til at tilgive dem der viser ægte sindsændring. (Nehemias 9:17) Vi bør ligesom Jehova være medfølende og barmhjertige over for andre.
„JEHOVA HAR EN RETSTRÆTTE“
„Jehova har en retstrætte med landets indbyggere.“ Hvorfor? Fordi der „ikke [er] sandhed eller loyal hengivenhed eller kundskab om Gud i landet“. (Hoseas 4:1) Det frafaldne folk i Israel har bedraget, udgydt blod og bedrevet bogstavelig og åndelig utugt. I stedet for at se hen til Gud efter hjælp er det ’Ægypten de kalder på; Assyrien de går til’. — Hoseas 7:11.
Jehovas dom lyder: „Israel skal opsluges.“ (Hoseas 8:8) Juda rige er ikke fri for skyld. I Hoseas 12:2 læser vi: „Jehova har en retstrætte med Juda og et regnskab at gøre op med Jakob angående hans adfærd; efter hans gerninger vil han gengælde ham.“ Men der vil ske en genoprettelse, for Gud lover: „Af Sheols vold vil jeg løskøbe dem, fra døden vil jeg genløse dem.“ — Hoseas 13:14.
Svar på spørgsmål til bibelteksten:
6:1-3 — Hvem var det der sagde: „Kom, og lad os vende tilbage til Jehova“? Det kan have været de utro israelitter der tilskyndede hinanden til at vende tilbage til Jehova. Hvis det var tilfældet, foregav de kun at have ændret sind. Deres loyale hengivenhed var lige så kortvarig og flygtig „som morgenskyer og som dug der tidligt forsvinder“. (Hoseas 6:4) På den anden side kan det også have været Hoseas der bønfaldt folket om at vende tilbage til Jehova. Uanset hvad forklaringen er, var det nødvendigt at de genstridige indbyggere i tistammeriget Israel viste ægte anger og virkelig vendte tilbage til Jehova.
7:4 — På hvilken måde var de israelitter der begik ægteskabsbrud, som ’en brændende varm ovn’? Dette billede skildrer hvor stærkt det onde begær brændte i dem.
Hvad vi kan lære:
4:1, 6. Hvis vi ønsker at bevare Guds godkendelse, må vi blive ved med at tilegne os kundskab om ham og leve efter det vi lærer.
4:9-13. Jehova vil kræve dem til regnskab der øver utugt og deltager i uren tilbedelse. — Hoseas 1:4.
5:1. De der fører an blandt Guds folk, bør tage fuldstændig afstand fra frafald. Ellers kunne de forlede nogle til at deltage i afgudsdyrkelse og derved blive ’en fælde og et net’ for dem.
6:1-4; 7:14, 16. Hvis sindsændringen kun kommer til udtryk i ord, er den hyklerisk og gavner intet. For at kunne modtage Guds barmhjertighed må en overtræder vise ægte sindsændring, som kommer til udtryk ved at han vender sig „opad“, det vil sige til en ophøjet form for tilbedelse. Hans handlinger må være i harmoni med Guds høje normer. — Hoseas 7:16, fodnote.
6:6. At øve synd er et udtryk for mangel på loyal hengivenhed for Gud. Ingen åndelige ofre kan kompensere for denne mangel.
8:7, 13; 10:13. Princippet om at „hvad et menneske end sår, dette skal han også høste“, viste sig også at være sandt i tilfældet med de afgudsdyrkende israelitter. — Galaterne 6:7.
8:8; 9:17; 13:16. Profetierne om det nordlige rige gik i opfyldelse da dets hovedstad, Samaria, blev indtaget af Assyrien. (2 Kongebog 17:3-6) Vi kan have tillid til at Gud vil gøre hvad han har sagt, og gennemføre hvad han har udtalt. — 4 Mosebog 23:19.
8:14. Jehova sendte „ild imod [Judas] byer“ i 607 f.v.t. ved hjælp af babylonierne der som forudsagt ødelagde Jerusalem og lagde Judas land øde. (2 Krønikebog 36:19) Guds ord kan aldrig slå fejl. — Josua 23:14.
9:10. Skønt israelitterne var viet til den sande Gud, „kom [de] til Ba’al-Peor, og de viede sig til den skammelige afgud“. Vi gør klogt i at tage ved lære af deres dårlige eksempel og aldrig bryde vores indvielsesløfte til Jehova. — 1 Korinther 10:11.
10:1, 2, 12. Vi må tilbede Gud med et hjerte der ikke er hyklerisk. Når vi ’sår vores sæd med retfærdighed, vil vi høste i forhold til Guds loyale hengivenhed’.
10:5. Bet-Aven (der betyder „ondskabs eller fortræds hus“) blev brugt i nedsættende betydning om Betel, der betyder „Guds hus“. Da afgudskalven fra Bet-Aven blev taget med i landflygtighed, sørgede indbyggerne i Samaria over at de havde mistet det der var genstand for deres tilbedelse. Hvor er det ufornuftigt at sætte sin lid til en livløs afgud der ikke engang kan beskytte sig selv. — Salme 135:15-18; Jeremias 10:3-5.
11:1-4. Jehova behandler altid sit folk kærligt. At underlægge sig Gud vil aldrig være en belastning.
11:8-11; 13:14. Jehovas ord om at han ville genoprette den sande tilbedelse blandt sit folk, ’vendte ikke tilbage til ham med uforrettet sag’. (Esajas 55:11) I 537 f.v.t. endte det babyloniske fangenskab, og en rest vendte tilbage til Jerusalem. (Ezra 2:1; 3:1-3) Alt hvad Jehova har sagt gennem sine profeter, vil med sikkerhed ske.
12:6. Vi bør være fast besluttede på at vise loyal hengivenhed, øve ret og altid sætte vores håb til Jehova.
13:6. Israelitterne „blev mætte, og deres hjerte blev stolt. Derfor glemte de [Jehova].“ Vi må vogte os for enhver tilbøjelighed til at ophøje os selv.
„JEHOVAS VEJE ER RETTE“
Hoseas siger bønfaldende: „Vend om, Israel, til Jehova din Gud; du er jo snublet ved din brøde. Tag ord med jer og vend om til Jehova. Sig alle til ham: ’Tilgiv brøde, og tag imod det der er godt, ja, vi vil betale med vore læbers tyre.’“ — Hoseas 14:1, 2.
En overtræder der ændrer sind, bør komme til Jehova, anerkende hans veje og frembære lovprisningsofre til ham. Hvorfor? Fordi „Jehovas veje er rette, og det er de retfærdige som går på dem“. (Hoseas 14:9) Det glæder os meget at endnu flere „vil komme bævende til Jehova og til hans godhed i de sidste dage“! — Hoseas 3:5.
[Illustration på side 15]
Hoseas’ familieliv skildrede den måde Jehova behandlede sit folk på
[Illustration på side 17]
Da Samaria faldt i 740 f.v.t., ophørte tistammeriget Israel med at eksistere
