Et meningsfyldt liv er muligt!
Et meningsfyldt liv er muligt!
FOR mange mennesker er penge og det man kan få for penge, det vigtigste i deres liv. Nogle lever for at skabe sig et navn i verden. Andre lever for at forbedre deres kunstneriske færdigheder. Der er også nogle der lever for at hjælpe andre. Men mange ved ikke hvad meningen er med deres liv.
Hvad med dig? Har du tænkt alvorligt over hvorfor du er til? Lad os se på nogle af de mål mange har sat sig, og finde ud af om disse mål fører til virkelig tilfredshed og giver mening i tilværelsen. Hvad skal der til for at få et meningsfyldt liv?
Penge og adspredelse har deres berettigelse
Bibelen siger i Prædikeren 7:12: „Visdom er en beskyttelse som penge er en beskyttelse, men fordelen ved kundskab er at visdommen holder sine ejermænd i live.“ Ja, penge er et nyttigt og nødvendigt middel til at klare sig, især hvis man har en familie at forsørge. — 1 Timoteus 5:8.
Hvad er livet uden nogle af de glæder der kan købes for penge? Jesus Kristus, kristendommens grundlægger, sagde at han ikke havde noget sted at hvile sit hoved; alligevel nød han af og til udsøgt mad og vin. Han afholdt Mattæus 8:20; Johannes 2:1-11; 19:23, 24.
sig heller ikke fra at bære en dyr klædning. —Men Jesus levede ikke for at søge nydelse. Han prioriterede rigtigt. Han sagde engang: „Selv om et menneske har overflod, hidrører hans liv ikke fra det han ejer.“ Derefter kom han med en billedtale om en rig mand der fik en stor høst, og som sagde til sig selv: „Hvad skal jeg gøre nu da jeg ikke har noget sted at samle mine afgrøder? . . . Jeg vil rive mine forrådshuse ned og bygge nogle større, og dér vil jeg samle alt mit korn og alle mine gode ting; og jeg vil sige til min sjæl: ’Sjæl, du har mange gode ting liggende til mange år; gør dig det behageligt, spis, drik, vær glad.’“ Hvad var der galt med denne mands indstilling? Der siges videre i billedtalen: „Gud sagde til [den rige mand]: ’Du ufornuftige, i denne nat kræves din sjæl af dig. Hvem skal så have de ting du har oplagret?’“ Selv hvis denne mand oplagrede sine afgrøder, ville han efter sin død ikke have mulighed for at glæde sig over alt det han havde samlet sig. Jesus sluttede sin belæring med ordene: „Således går det den der samler sig værdier men ikke er rig hos Gud.“ — Lukas 12:13-21.
Det er rigtigt at vi har brug for penge, og adspredelse har sin berettigelse. Men hverken penge eller adspredelse er det vigtigste i livet. Det er langt vigtigere at være rig hos Gud, det vil sige at man lever et liv som fører til Guds gunst.
Er det vigtigt at skabe sig et navn?
Mange mennesker bruger deres liv på at skabe sig et navn. Ønsket om at blive husket af andre er ikke nødvendigvis forkert. „Et navn er bedre end god olie,“ siger Bibelen, „og dødsdagen er bedre end den dag man blev født.“ — Prædikeren 7:1.
Den dag man dør, er hele ens liv skrevet ned, så at sige. Hvis man har udrettet gode ting, er ens dødsdag langt bedre end den dag man blev født, for da var man et ubeskrevet blad.
Den der skrev Prædikerens Bog, Kong Salomon, havde en ældre halvbror ved navn Absalom. Absalom ønskede at skabe sig et navn, men hans tre sønner, som kunne have ført hans navn videre, døde øjensynlig i en ung alder. Så hvad gjorde Absalom? Bibelen siger at han ’tog sig en støtte som han rejste, den som er i Kongedalen, for han sagde: „Jeg har ingen søn til at bevare mindet om mit navn.“ Han kaldte derfor støtten ved sit eget navn.’ (2 Samuel 14:27; 18:18) Man har ikke fundet nogen rester af denne støtte. Og hvad Absalom angår, er han blandt bibellæsere kendt som en berygtet oprører der prøvede at tilrane sig sin far Davids trone.
Mange i dag forsøger at skabe sig et navn gennem det de udretter. De søger ære hos mennesker hvis smag konstant ændrer sig. Men hvordan går det ofte med en sådan berømmelse? Christopher Lasch skriver i sin bog The Culture of Narcissism: „I vore dage, hvor succes hovedsagelig er knyttet til
ungdom, skønhed og originalitet, er berømmelse mere flygtig end nogen sinde, og de der vinder berømmelse, er bestandig bange for at miste den.“ Mange berømtheder tyr derfor ofte til stoffer eller alkohol, noget som kan forkorte deres liv. Ja, det er nytteløst at søge berømmelse.Hvem skal vi da have et godt omdømme hos? Gennem sin profet Esajas sagde Jehova følgende om nogle der holdt hans lov: „Dem vil jeg give et mindesmærke og et navn i mit hus og inden for mine mure . . . Et varigt navn vil jeg give dem, et som ikke udslettes.“ (Esajas 56:4, 5) De der er antagelige for Gud, vil på grund af deres lydighed mod ham få „et mindesmærke og et navn“. Fordi Gud giver dem „et varigt navn“, vil de ikke blive udslettet. Det er et sådant navn Bibelen siger vi bør skabe os — et godt omdømme i Skaberens, Jehovas, øjne.
Esajas profeterede om den tid hvor trofaste mennesker vil få evigt liv på en paradisisk jord. „Det evige liv“ i dette paradis er „det virkelige liv“ — det som Gud havde tiltænkt menneskene da han skabte dem. (1 Timoteus 6:12, 19) Frem for at leve et liv der er flygtigt og utilfredsstillende, er det så ikke bedre at stræbe efter at opnå det evige liv?
Kunst og humanitært arbejde er ikke nok
Mange kunstnere tilstræber at forbedre deres færdigheder for at opnå det de betragter som det fuldkomne. Men det er det nuværende liv for kort til. Selv da Hideo, den kunstner som er omtalt i forrige artikel, var over halvfems år gammel, forsøgte han at forbedre sit kunstneriske talent. Og skulle det lykkes en kunstner at nå til det punkt hvor han er tilfreds med det han laver, er han måske ikke længere i stand til at producere så meget som da han var yngre. Men hvad nu hvis han kunne leve evigt? Tænk på alle de muligheder det ville give ham til at perfektionere sin kunst!
Hvad så med humanitært arbejde? Det er meget rosværdigt når et menneske vender sin opmærksomhed mod de fattige og bruger sine ressourcer på at hjælpe de nødlidende. Bibelen siger: „Der er mere lykke ved at give end ved at modtage.“ (Apostelgerninger 20:35) At vise interesse for andres velfærd kan give tilfredshed i livet. Men hvor meget kan man udrette som enkeltperson, selv hvis man bruger hele sit liv på at hjælpe andre? Det er begrænset hvad vi mennesker kan gøre for at afhjælpe andres lidelser. Ingen materiel hjælp, hvor stor den end er, vil kunne dække et grundlæggende behov som de fleste ignorerer og aldrig får opfyldt. Hvilket behov er det?
Et medfødt behov der må dækkes
I sin bjergprædiken omtalte Jesus et grundlæggende behov som vi alle er født med. Han sagde: „Lykkelige er de som erkender deres åndelige behov, for himlenes rige er deres.“ (Mattæus 5:3) Ifølge Bibelen afhænger sand lykke ikke af at man er rig eller berømt, har kunstneriske evner eller udfører humanitært arbejde. Nej, sand lykke afhænger af at man får dækket sit åndelige behov — behovet for at tilbede Gud.
Apostelen Paulus tilskyndede folk der ikke kendte Skaberen, til at søge ham. Han sagde: „[Gud] har ud af ét menneske dannet hver nation af mennesker til at bo på hele jordens flade, og han har bestemt de fastsatte tider og de fastlagte grænser for menneskenes bolig, for at de skulle søge Gud, om de kunne famle sig frem til ham og virkelig finde ham, skønt han ikke er langt borte fra en eneste af os. For ved ham lever vi og bevæger vi os og er vi til.“ — Apostelgerninger 17:26-28.
Sand lykke i livet er betinget af at vi får dækket vores behov for at tilbede den sande
Gud. Hvis vi får dækket dette åndelige behov, vil vi desuden få mulighed for at opnå „det virkelige liv“. Det erfarede Teresa, som skabte historie da hun i sit hjemland, USA, blev den første afroamerikanske skuespiller der fik hovedrollen i en 60-minutters tv-serie. Men på et tidspunkt lagde hun alt dette bag sig. Hvorfor? „Jeg er overbevist om at man opnår den bedste livsform ved at følge Guds ords vejledning,“ sagde hun. Teresa ønskede ikke at sætte sit forhold til Gud over styr ved at spille med i en tv-serie som forherligede sex og vold. Hun holdt op med at være i rampelyset og begyndte at leve et meningsfuldt liv ved at blive heltidsforkynder af den gode nyhed om Guds rige og på den måde hjælpe andre til at få et godt forhold til Gud.I forbindelse med Teresas beslutning om at stoppe som skuespiller sagde en af hendes tidligere kolleger: „Jeg blev meget ked af det, for jeg havde det dårligt med at se hende kaste alt det bort jeg syntes hun havde opnået. Men hun må åbenbart have fundet noget der var større og bedre.“ Teresa er senere død. Efter hendes død sagde den samme kollega: „Hun var lykkelig, og mere kan man ikke forlange her i livet. Hvor mange af os kan sige det samme?“ For dem der sætter deres forhold til Gud før alt andet, men som mister livet, gælder det vidunderlige løfte om en opstandelse under Rigets styre. — Johannes 5:28, 29.
Skaberen har en hensigt med jorden og menneskene på den. Han ønsker at du skal forstå denne hensigt og få evigt liv i et jordisk paradis. (Salme 37:10, 11, 29) Det er nu du må lære mere om Jehova, himmelens og jordens Skaber, og hans hensigt med dig. Jehovas Vidner i det område hvor du bor, vil med glæde hjælpe dig i den forbindelse. Du er velkommen til at kontakte dem eller skrive til udgiverne af dette blad.
[Illustration på side 5]
Hvilken forkert indstilling havde den rige mand i Jesu billedtale?
[Illustration på side 7]
Kunne du tænke dig at leve evigt i et paradis på jorden?