Hovedpunkter fra Lukasevangeliet
Jehovas ord er levende
Hovedpunkter fra Lukasevangeliet
MAN mener at Mattæusevangeliet primært blev skrevet til jødiske læsere og Markusevangeliet til ikkejøder. Lukasevangeliet derimod var henvendt til folk fra alle nationer. Det er skrevet i perioden fra år 56-58 e.v.t., og det er en omfattende beretning om Jesu liv og tjeneste.
Med en omsorgsfuld og skarpsynet læges blik går Lukas omhyggeligt „alle ting igennem forfra“, og hans beretning dækker en periode på 35 år — fra år 3 f.v.t. til år 33 e.v.t. (Luk. 1:3) Næsten 60 procent af stoffet i Lukasevangeliet findes ikke i nogen af de andre evangelier.
JESU TIDLIGE TJENESTE
Efter i detaljer at have fortalt om Johannes Døbers og Jesu fødsel fortæller Lukas os at Johannnes begynder sin tjeneste i det 15. år af kejser Tiberius’ regeringstid, det vil sige om foråret i år 29 e.v.t. (Luk. 3:1, 2) Jesus bliver døbt af Johannes samme efterår. (Luk. 3:21, 22) I år 30 ’vender Jesus tilbage til Galilæa og begynder at undervise i deres synagoger’. — Luk. 4:14, 15.
Jesus påbegynder sin første forkyndelsesrejse i Galilæa. Han siger til folkeskaren: „Jeg må nødvendigvis også forkynde den gode nyhed om Guds rige for de andre byer.“ (Luk. 4:43) Jesus siger til Simon: „Fra nu af er det levende mennesker du skal fange,“ og han tager både ham og andre fiskere med sig på turen. (Luk. 5:1-11; Matt. 4:18, 19) På den anden forkyndelsesrejse i Galilæa er Jesus sammen med de 12 apostle. (Luk. 8:1) På den tredje rejse sender han de 12 ud „for at forkynde Guds rige og for at helbrede“. — Luk. 9:1, 2.
Svar på spørgsmål til bibelteksten:
1:35 — Var en ægcelle fra Maria på nogen måde involveret i hendes graviditet? Hvis det barn Maria fødte, skulle være en sand efterkommer af hendes forfædre Abraham, Juda og David, sådan som Gud havde lovet, måtte en ægcelle fra hende nødvendigvis være involveret i graviditeten. (1 Mos. 22:15, 18; 49:10; 2 Sam. 7:8, 16) Det der forårsagede undfangelsen, var imidlertid at Jehova ved hjælp af sin hellige ånd overførte sin fuldkomne søns liv til Marias moderskød. (Matt. 1:18) Det ser ud til at Jehova på denne måde fjernede enhver ufuldkommenhed fra den pågældende ægcelle hos Maria og beskyttede fosteret imod alt hvad der kunne skade det under dets udvikling.
1:62 — Blev Zakarias både stum og døv? Nej. Det var kun hans tale der blev berørt. Andre spurgte ham „ved tegn“ hvad han ønskede barnet skulle hedde, måske fordi de troede at Zakarias også var blevet døv. Men han havde sandsynligvis hørt hvad hans kone havde sagt om navngivningen af deres søn. Det faktum at der kun var behov for at give Zakarias taleevnen tilbage, viser at hans hørelse ikke var blevet berørt. — Luk. 1:13, 18-20, 60-64.
2:1, 2 — Hvordan hjælper henvisningen til „denne første indskrivning“ os til at fastslå tidspunktet for Jesu fødsel? Der fandt to indskrivninger sted under kejser Augustus. Den første foregik i år 2 f.v.t. som en opfyldelse af Daniel 11:20. Den anden fandt sted i år 6 eller 7 e.v.t. (Apg. 5:37) Quirinius var landshøvding i Syrien under begge disse indskrivninger. Åbenbart besad han dette embede i to forskellige perioder. Lukas’ omtale af den første indskrivning viser at Jesus blev født i år 2 f.v.t.
2:35 — I hvilken forstand skulle „et langt sværd“ gennembore Marias sjæl? Denne udtalelse henviser til den sorg det voldte Maria da hun så at flertallet blandt det jødiske folk forkastede Jesus som Messias, og den smerte hun følte på grund af hans pinefulde død. — Joh. 19:25.
9:27, 28 — Hvorfor siger Lukas at forvandlingen fandt sted „otte dage“ efter at Jesus havde lovet sine disciple at nogle af dem ’slet ikke skulle smage døden’ førend de havde set ham komme i sit rige, hvorimod både Mattæus og Markus siger at det var „seks dage senere“? (Matt. 17:1; Mark. 9:2) Lukas medregner tilsyneladende to dage som de andre ikke har med — den dag løftet blev udtalt, og den dag det blev opfyldt.
9:49, 50 — Hvorfor forhindrede Jesus ikke at en mand som ikke fulgtes med ham, uddrev dæmoner? Fordi den kristne menighed endnu ikke var oprettet. Af den grund var det ikke nødvendigt at manden helt bogstaveligt fulgtes med Jesus. Han havde tro på Jesu navn, og derfor var det lykkedes ham at uddrive dæmoner. — Mark. 9:38-40.
Hvad vi kan lære:
1:32, 33; 2:19, 51. Maria bevarede udtalelserne om Jesus i sit hjerte, og hun huskede de begivenheder som opfyldte profetierne. Viser vi at vi husker og værdsætter det Jesus forudsagde angående „afslutningen på tingenes ordning“, ved at sammenligne det han sagde, med det der sker i dag? — Matt. 24:3.
2:37. Annas eksempel lærer os at vi bør tilbede Jehova vedholdende, være „vedholdende i bønnen“ og „ikke forsømme at komme sammen“ ved de kristne møder. — Rom. 12:12; Hebr. 10:24, 25.
2:41-50. Josef prioriterede de åndelige interesser højest i sit liv og sørgede for at dække sin families behov både fysisk og åndeligt. På disse områder var han et godt eksempel for familieoverhoveder.
4:4. Vi bør ikke lade en eneste dag gå uden at grunde over åndelige spørgsmål.
6:40. En der underviser andre i hvad der står i Guds ord, må være et godt eksempel for sine elever. Han må selv leve op til det han lærer andre.
8:15. For at ’beholde ordet og bære frugt med udholdenhed’ må vi forstå Guds ord, værdsætte det og tage det til os. Når man læser i Bibelen eller i bibelske publikationer, er det absolut nødvendigt at man under bøn grunder over det der står.
JESU SENERE TJENESTE
Jesus udpeger 70 andre og sender dem i forvejen ud til byer og steder i Judæa. (Luk. 10:1) Han rejser ’igennem by efter by og landsby efter landsby og underviser’. — Luk. 13:22.
Fem dage før påsken i år 33 rider Jesus ind i Jerusalem på et føl. Tiden er kommet hvor følgende udtalelse som han kom med over for sine disciple, skal opfyldes: „Menneskesønnen må nødvendigvis gennemgå mange lidelser og forkastes af de ældste og de øverste præster og de skriftlærde, og dræbes, og oprejses på den tredje dag.“ — Luk. 9:22, 44.
Svar på spørgsmål til bibelteksten:
10:18 — Hvad mente Jesus da han sagde følgende til de 70 disciple: „Jeg er begyndt at se at Satan er faldet som et lyn fra himmelen“? Jesus sagde ikke at Satan allerede var blevet kastet ud af himmelen. Det skete først kort efter at Messias var blevet indsat som konge i himmelen i 1914. (Åb. 12:1-10) Vi kan ikke sige det med sikkerhed, men ved at omtale noget som skulle ske i fremtiden som om det allerede er sket, ville Jesus åbenbart understrege at det med sikkerhed ville ske.
14:26 — I hvilken forstand skal Kristi disciple „hade“ deres slægtninge? I Bibelen kan ordet „hade“ også betyde at elske en person eller en genstand mindre end en anden person eller genstand. (1 Mos. 29:30, 31) Kristne skal „hade“ deres slægtninge i den forstand at de skal elske dem mindre end de elsker Jesus. — Matt. 10:37.
17:34-37 — Hvem er „ørnene“, og hvad er „liget“ hvor de vil samles? De der „tages med“, eller udfries, sammenlignes med vidtskuende ørne. „Liget“ de samles om, er den sande Messias i hans usynlige nærværelse og den åndelige føde som Jehova giver dem. — Matt. 24:28.
22:44 — Hvorfor blev Jesus grebet af dødsangst? Af flere grunde. Jesus var bekymret over hvordan hans død som en gemen forbryder ville berøre Jehova Gud og hans navn. Han vidste også at hans eget evige liv og hele menneskehedens fremtid afhang af at han forblev trofast.
23:44 — Skyldtes de tre timers mørke en solformørkelse? Nej. Solformørkelser indtræffer kun ved nymåne, ikke når det er fuldmåne, som det var tilfældet i forbindelse med påsken. Det mørke som sås den dag Jesus døde, skyldtes et mirakel som Gud stod bag.
Hvad vi kan lære:
11:1-4. Ved at sammenligne ordvalget i denne vejledning med ordene i mønsterbønnen som Jesus fremholdt i sin bjergprædiken cirka 18 måneder tidligere, kan man tydeligt se at vores bønner ikke blot skal være en gentagelse af nogle bestemte ord. — Matt. 6:9-13.
11:5, 13. Til trods for at Jehova villigt besvarer vores bønner, bør vi være vedholdende i forbindelse med bøn. — 1 Joh. 5:14.
11:27, 28. Sand lykke opnås ved trofast at gøre Guds vilje. Den afhænger ikke af ens familieforhold eller de materielle besiddelser man har erhvervet sig.
11:41. Når vi giver barmhjertighedsgaver, bør vi gøre det af kærlighed og med et villigt hjerte.
12:47, 48. En der har fået overdraget et stort ansvar, men ikke røgter det, har større skyld end en der ikke kender eller fuldt ud forstår sine pligter.
14:28, 29. Vi gør klogt i ikke at leve over evne.
22:36-38. Jesus bad ikke sine disciple om at bære våben for at de skulle kunne beskytte eller forsvare sig selv. Det at de havde et sværd ved hånden den nat han blev forrådt, gav ham mulighed for at lære dem noget meget vigtigt, nemlig at „alle der griber til sværd vil omkomme ved sværd“. — Matt. 26:52.
[Illustration på side 31]
Josef var et godt eksempel som familieoverhoved
[Illustration på side 32]
Lukas skrev den mest omfattende beretning om Jesu liv og tjeneste
