Tal sandhed med din næste
Tal sandhed med din næste
„Nu da I har aflagt løgnen, så tal sandhed hver med sin næste.“ — EF. 4:25.
1, 2. Hvilket syn på sandhed har mange?
SANDHED har i umindelige tider været et omdiskuteret begreb. I det sjette århundrede før vor tidsregning sagde den græske digter Alkaios: „Sandheden ligger i vinen.“ Hermed mente han at sandheden først kommer for en dag når tungebåndet er blevet løsnet fordi man har drukket for meget vin. I det første århundrede gav den romerske landshøvding Pontius Pilatus også udtryk for et forvrænget syn på sandheden da han med kynisk skepsis spurgte Jesus: „Hvad er sandhed?“ — Joh. 18:38.
2 I dag er der mange forskellige meninger om hvad der er sandhed. Ikke så få mener at ordet har forskellige betydninger, eller at betydningen veksler fra person til person. Andre taler kun sandt når det er belejligt eller formålstjenligt. I bogen The Importance of Lying [Løgnens betydning] siges der: „Ærlighed er muligvis et ædelt ideal, men har ingen værdi i kampen for at overleve og opnå tryghed. Mennesket har intet valg — man må lyve for at leve.“
3. Hvorfor var Jesus et godt eksempel med hensyn til at tale sandhed?
3 For Kristi disciple forholder det sig helt anderledes. Jesus havde ikke et filosofisk syn på hvad der er sandhed. Han talte altid sandt. Selv hans fjender måtte sige: „Lærer, vi ved at du er sandfærdig og lærer andre Guds vej i sandhed.“ (Matt. 22:16) I dag efterligner sande kristne Jesu eksempel. De tøver ikke med at sige sandheden. De er helt enige med apostelen Paulus, der gav sine trosfæller formaningen: „Nu da I har aflagt løgnen, så tal sandhed hver med sin næste.“ (Ef. 4:25) Lad os se nærmere på tre spørgsmål der har tilknytning til Paulus’ ord. For det første: Hvem er vores næste? For det andet: Hvad vil det sige at tale sandhed? Og for det tredje: Hvordan kan vi tale sandhed i hverdagen?
Hvem er vores næste?
4. Hvordan genspejlede Jesus Jehovas syn på hvem der er vores næste, i modsætning til de jødiske ledere?
4 I det første århundrede mente nogle jødiske ledere at de eneste der var værdige til at kaldes deres „næste“, var andre jøder eller deres personlige venner. Jesus genspejlede derimod til fuldkommenhed sin Faders personlighed og tankegang. (Joh. 14:9) Han gjorde det klart for sine disciple at Gud ikke favoriserer én race eller nationalitet frem for en anden. (Joh. 4:5-26) Desuden åbenbarede den hellige ånd for apostelen Peter at „Gud ikke er partisk, men i hver nation er den der frygter ham og øver retfærdighed, velkommen for ham“. (Apg. 10:28, 34, 35) Vi bør derfor betragte alle mennesker som vores næste og endda vise kærlighed mod dem der er fjendtligsindede. — Matt. 5:43-45.
5. Hvad vil det sige at tale sandhed med sin næste?
5 Men hvad mente Paulus så da han sagde at vi skulle tale sandhed med vores næste? At tale sandhed vil sige at videregive faktuelle oplysninger uden nogen form for usandhed. Sande kristne vildleder ikke andre ved at forvanske eller fordreje kendsgerningerne. De ’afskyr det onde’ og ’holder sig til det gode’. (Rom. 12:9) Vi bør efterligne „sandhedens Gud“ og stræbe efter at være ærlige og oprigtige i alt hvad vi foretager os. (Sl. 15:1, 2; 31:5) Ved at vælge vores ord med omhu kan vi taktfuldt undgå pinlige eller ubehagelige situationer uden at gribe til løgne. — Læs Kolossenserbrevet 3:9, 10.
6, 7. (a) Indebærer dét at tale sandt at man skal fortælle alt hvad man ved om det der spørges om? Forklar nærmere. (b) Hvem fortjener vores tillid med hensyn til at fortælle sandheden?
6 Indebærer dét at tale sandt at man skal besvare et spørgsmål i alle detaljer? Ikke nødvendigvis. Jesus viste at der findes nogle som ikke fortjener et direkte svar eller bestemte oplysninger. Da nogle hykleriske religiøse ledere spurgte ham med hvilken bemyndigelse han udførte sine tegn og mirakler, svarede han: „Jeg vil stille jer ét spørgsmål. Svarer I mig, vil jeg også fortælle jer med hvilken bemyndigelse jeg gør disse ting.“ Da de skriftlærde og de ældste ikke ville svare, sagde Jesus: „Så siger jeg heller ikke jer med hvilken bemyndigelse jeg gør disse ting.“ (Mark. 11:27-33) På grund af deres fordærvede tankegang og deres troløshed følte han sig ikke forpligtet til at besvare deres spørgsmål. (Matt. 12:10-13; 23:27, 28) På samme måde må Jehovas folk i dag være på vagt over for frafaldne og andre onde mennesker der bruger list eller kneb for egen fordels skyld. — Matt. 10:16; Ef. 4:14.
7 Paulus gav også udtryk for at der kan være nogle som ikke har krav på et fuldstændigt eller udtømmende svar. Om nogle der ’løb med snak og blandede sig i andres sager’, sagde han at de ’talte om ting de ikke burde’. (1 Tim. 5:13) Ja, de der snager i andres sager, eller som ikke kan holde på en hemmelighed, vil måske opdage at andre tøver med at give dem visse personlige oplysninger. Det er langt bedre at følge Paulus’ inspirerede råd: „[Sæt] jer som mål at leve stille og passe jeres egne sager.“ (1 Thess. 4:11) Menighedens ældste kan dog være nødt til at stille spørgsmål angående personlige forhold for at kunne udføre deres tildelte opgaver. I disse tilfælde er det meget værdsat og en stor hjælp at vi samarbejder ved at sige sandheden. — 1 Pet. 5:2.
Tal sandt i familien
8. Hvordan kan det at man taler sandt, hjælpe familiens medlemmer til at få et nærmere forhold til hinanden?
8 Normalt er det familien vi er tættest knyttet til. For at styrke dette bånd er det vigtigt at vi taler sandhed med hinanden. Mange problemer og misforståelser kan mindskes eller helt undgås hvis vi kommunikerer på en åben, ærlig og venlig måde. Når vi for eksempel begår en fejl, tøver vi så med at indrømme det over for vores ægtefælle, vore børn eller andre nære slægtninge? En oprigtig undskyldning der kommer fra hjertet, giver større fred og enhed i familien. — Læs Første Petersbrev 3:8-10.
9. Hvorfor giver dét at tale sandt ikke én ret til at være taktløs og sige sin mening ligeud?
9 At tale sandt er ikke det samme som at sige sin mening ligeud. Det vil være taktløst, og det gør ikke det der er sandt, mere værdifuldt eller lettere at acceptere. Paulus skrev: „Lad al bitterhed og harme og vrede og skrigen og spot være fjernet fra jer, sammen med al slethed. Men vær venlige over for hinanden, inderligt medfølende, idet I frit tilgiver hinanden ligesom også Gud ved Kristus frit har tilgivet jer.“ (Ef. 4:31, 32) Når vi taler med venlighed og værdighed, giver det vores ord større vægt og vidner om respekt for den vi taler med. — Matt. 23:12.
Tal sandt i menigheden
10. Hvad kan kristne ældste lære af Jesu gode eksempel med hensyn til at tale sandt?
10 Jesus talte til sine disciple på en enkel og direkte måde. Hans ord var altid kærlige, men han udvandede ikke sandheden for at behage sine tilhørere. (Joh. 15:9-12) Da hans apostle for eksempel gentagne gange diskuterede hvem af dem der var den største, hjalp Jesus dem tålmodigt men bestemt til at forstå at de skulle være ydmyge. (Mark. 9:33-37; Luk. 9:46-48; 22:24-27; Joh. 13:14) På samme måde vil kristne ældste i dag holde fast ved det der er ret, men uden at spille herrer over Guds hjord. (Mark. 10:42-44) De efterligner Kristus ved at være „venlige“ og „inderligt medfølende“ over for andre.
11. Hvordan bør vores kærlighed til brødrene få os til at bruge tungen?
11 Ved at være oprigtige over for vore brødre, men uden at være alt for direkte, kan vi give udtryk for hvad vi mener, uden at støde dem. Vi ville jo nødig have en tunge der er „skærpet som en barberkniv“, og som kunne bruges til at såre andre med grove eller fornærmende ord. (Sl. 52:2; Ordsp. 12:18) Kærlighed til brødrene vil få os til at ’holde vores tunge fra ondt, og vore læber fra at tale svig’. (Sl. 34:13) På den måde ærer vi Gud og fremmer enheden i menigheden.
12. Hvornår vil de ældste gribe ind over for løgn? Forklar.
12 De ældste gør en stor indsats for at beskytte menigheden mod dem der fortæller ondsindede løgne. (Læs Jakob 3:14-16). Formålet med en ondsindet løgn er at skade en anden og at gøre vedkommende foruroliget og ked af det. Ondsindede løgne er andet og mere end overdrivelser og små, vildledende bemærkninger. Al løgn er naturligvis af det onde, men ikke ethvert tilfælde af usandfærdighed kræver at de ældste griber ind. De ældste må derfor vise dømmekraft, ligevægt og rimelighed når de skal afgøre om en der har sagt noget usandt, har fået for vane med vilje at fremsætte ondsindede løgne der kræver at der nedsættes et dømmende udvalg. Måske vil det vise sig at problemet kan løses ved hjælp af fast men kærlig vejledning ud fra Skrifterne.
Tal sandt i forretningsanliggender
13, 14. (a) Hvordan er nogle uærlige over for deres arbejdsgiver? (b) Hvad kan det føre til at være ærlig og sandfærdig på arbejdspladsen?
13 Vi lever i en tid hvor uærlighed har taget overhånd, og derfor kan det måske være svært at modstå fristelsen til ikke at være helt ærlig over for sin arbejdsgiver. Mange griber til direkte løgn når de søger arbejde. De overdriver for eksempel oplysningerne om deres erfaring eller uddannelse på deres cv for at få en højere stilling eller en bedre løn. Desuden er der mange som ordner personlige ting i arbejdstiden, selvom det strider mod firmaets regler. De læser måske noget der intet har med jobbet at gøre, fører personlige telefonsamtaler, sender personlige mails eller surfer på internettet.
14 Sande kristne mener ikke at de selv kan bestemme om de vil være ærlige og sandfærdige. (Læs Ordsprogene 6:16-19). Paulus sagde: „Vi ønsker at bære os ærligt ad i alle ting.“ (Hebr. 13:18) Kristne giver derfor deres arbejdsgiver en hel dags arbejde for en hel dags løn. (Ef. 6:5-8) Det vil også være til pris for vor himmelske Fader at vi passer vores arbejde samvittighedsfuldt. (1 Pet. 2:12) Roberto, der bor i Spanien, blev for eksempel rost af sin chef fordi han var ærlig og ansvarsbevidst. Robertos gode opførsel førte til at firmaet ansatte flere Jehovas Vidner. De viste sig at være lige så pligtopfyldende. Gennem årene har Roberto skaffet arbejde til 23 døbte brødre og 8 der er blevet studeret med!
15. Hvordan kan en kristen forretningsmand vise at han taler sandt?
15 De der er selvstændige, kan spørge sig selv om de er sandfærdige i alle deres forretningsanliggender, eller om de somme tider undlader at tale sandt med deres næste. En kristen forretningsmand bør ikke give et forkert indtryk af et produkt eller en tjenesteydelse for at gøre en hurtig forretning, og han bør heller ikke gøre brug af bestikkelse eller modtage penge under bordet. Vi ønsker at behandle andre sådan som vi gerne selv vil behandles. — Ordsp. 11:1; Luk. 6:31.
Tal sandt over for myndighederne
16. Hvad skylder kristne (a) myndighederne? (b) Jehova?
16 Jesus sagde: „Tilbagebetal da kejseren det der er kejserens, og Gud det der er Guds.“ (Matt. 22:21) Hvad skylder vi kejseren, det vil sige myndighederne? Da Jesus sagde disse ord, drejede samtalen sig om skat. For at bevare en ren samvittighed over for Gud og mennesker vil kristne derfor adlyde landets love, også skattelovene. (Rom. 13:5, 6) Men vi forstår at Jehova er den øverste Suveræn, den eneste sande Gud, som vi elsker af hele vores hjerte, sjæl, sind og styrke. (Mark. 12:30; Åb. 4:11) Derfor underlægger vi os Jehova Gud uden forbehold. — Læs Salme 86:11, 12.
17. Hvordan ser Jehovas folk på det at modtage hjælp fra det offentlige?
17 Mange lande har en social ordning hvor de yder økonomisk hjælp til dem der har brug for det. Der er intet i vejen for at en kristen kan tage imod en sådan hjælp — forudsat at han eller hun opfylder kravene. At tale sandhed med sin næste udelukker naturligvis at man giver myndighederne fejlagtige eller vildledende oplysninger for at få en offentlig ydelse.
Velsignelser ved at tale sandt
18-20. Hvilke velsignelser medfører det at tale sandhed med sin næste?
18 Der er mange velsignelser ved at tale sandt. Vi bevarer en ren samvittighed, hvilket giver os fred i sindet og et roligt hjerte. (Ordsp. 14:30; Fil. 4:6, 7) Det har stor betydning i Guds øjne at have en ren samvittighed. Når vi er sandfærdige i alt, behøver vi heller ikke at bekymre os om at nogen skal afsløre os eller gribe os i at have talt usandt. — 1 Tim. 5:24.
19 Men der er flere velsignelser. Paulus sagde: „På enhver måde anbefaler vi os som Guds tjenere: . . . ved sandfærdig tale.“ (2 Kor. 6:4, 7) Det viste sig at være tilfældet for en broder i England. Da han skulle sælge sin bil, beskrev han ikke alene alle dens gode sider, men også alle dens fejl, deriblandt dem der ikke kunne ses. Da køberen havde kørt en prøvetur, spurgte han broderen om han var et af Jehovas Vidner. Hvordan havde han fået den tanke? Jo, manden havde lagt mærke til broderens ærlighed og hans pæne og ordentlige udseende. Den efterfølgende samtale førte til at der blev aflagt et godt vidnesbyrd.
20 Har vi også en god moral der er til pris for Skaberen? Paulus sagde: „Vi har frasagt os de skjulte ting som man ville skamme sig over, idet vi ikke vandrer med underfundighed.“ (2 Kor. 4:2) Lad os derfor gøre vort yderste for at tale sandt med vores næste. Når vi gør det, vil det være til ære for vor himmelske Fader og for hans folk.
Hvad vil du svare?
• Hvem er vores næste?
• Hvad vil det sige at tale sandhed med sin næste?
• Hvordan kan det være til ære for Gud at vi taler sandt?
• Hvilke velsignelser medfører det at tale sandt?
[Studiespørgsmål]
[Illustration på side 17]
Er du hurtig til at indrømme at du har begået en fejl?
[Illustration på side 18]
Taler du sandt når du søger arbejde?
