Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

I unge — hvad vil i med jeres liv?

I unge — hvad vil i med jeres liv?

I unge — hvad vil i med jeres liv?

’Jeg løber ikke som i det uvisse; jeg retter mine slag således at jeg ikke slår i luften.’ — 1 KOR. 9:26.

1, 2. Hvad har du brug for hvis det skal gå dig godt under din opvækst?

HVIS du skulle ud at vandre i et ukendt terræn, ville du nok medbringe et kort og et kompas. Ved hjælp af kortet kunne du finde ud af hvor du befandt dig, og lægge en rute. Og med kompasset kunne du orientere dig. Men hverken kortet eller kompasset ville være til nogen nytte hvis du ikke vidste hvor du var på vej hen. For ikke at vandre formålsløst omkring måtte du have et klart defineret bestemmelsessted.

2 Du er i en lignende situation når du nærmer dig voksenalderen. Du har både et pålideligt kort og et kompas til din rådighed. Bibelen er som et kort der viser dig hvilken vej du skal vælge. (Ordsp. 3:5, 6) Hvis din samvittighed er rigtigt oplært, kan den hjælpe dig til at blive på den rette kurs. (Rom. 2:15) Ja, samvittigheden kan virke som et kompas. Du må imidlertid også vide hvor du er på vej hen, hvis du skal have et godt liv. Du har brug for nogle klart definerede mål.

3. Hvilke fordele er der ved at have nogle mål sådan som Paulus henviser til i Første Korintherbrev 9:26?

3 Apostelen Paulus beskrev kort de fordele der er ved at sætte sig nogle mål og anstrenge sig for at nå dem: ’Jeg løber ikke som i det uvisse; jeg retter mine slag således at jeg ikke slår i luften.’ (1 Kor. 9:26) Hvis man har nogle mål, løber man ikke formålsløst omkring. Du skal snart træffe nogle vigtige beslutninger angående tro, beskæftigelse, ægteskab og børn, for at nævne nogle få. Måske føler du til tider at du befinder dig i en labyrint med mange mulige veje. Men hvis du planlægger dit livs rute i forvejen og baserer dine afgørelser på de grundlærdomme og principper der findes i Guds ord, vil du ikke blive fristet til at gå i den forkerte retning. — 2 Tim. 4:4, 5.

4, 5. (a) Hvad kan der ske hvis du ikke selv sætter dig nogen mål? (b) Hvorfor bør de valg du træffer, være styret af et ønske om at glæde Gud?

4 Hvis du ikke sætter nogen mål for dig selv, vil dine kammerater og lærere sandsynligvis påvirke dig til at gøre det de mener er det rigtige for dig. Og selvom du har nogle klare mål, vil andre måske alligevel give udtryk for deres mening. Når du lytter til deres forslag, så spørg dig selv: ’Vil de mål de nævner, hjælpe mig til at huske min Skaber mens jeg er ung, eller vil de aflede min opmærksomhed fra at gøre det?’ — Læs Prædikeren 12:1.

5 Hvorfor bør de valg du træffer i livet, være styret af et ønske om at glæde Gud? Blandt andet fordi Jehova har givet os alle gode ting. (Jak. 1:17) Faktisk står alle i taknemmelighedsgæld til Jehova. (Åb. 4:11) Findes der en bedre måde at vise sin taknemmelighed på end at have Jehova i tanke når man sætter sig mål? Lad os se på nogle mål der er værd at stræbe efter, og hvad du kan gøre for at nå dem.

Hvilke mål kunne du sætte dig?

6. Hvilket grundlæggende mål kunne du sætte dig, og hvorfor?

6 Som nævnt i den foregående artikel kunne du sætte dig det grundlæggende mål at forvisse dig om at det Bibelen siger, er sandt. (Rom. 12:2; 2 Kor. 13:5) Dine jævnaldrende tror måske på evolutionsteorien eller på forskellige falske religiøse dogmer fordi andre har sagt at det er det de skal tro på. Men du behøver ikke at tro på noget bare fordi andre gerne vil have dig til det. Husk at Jehova ønsker at du skal tjene ham af hele dit sind. (Læs Mattæus 22:36, 37). Vor himmelske Fader ønsker at vi skal bygge vores tro på solide vidnesbyrd. — Hebr. 11:1.

7, 8. (a) Hvilke kortsigtede mål kunne du sætte dig som vil styrke din tro? (b) Hvad vil du opleve når du har nået nogle af dine kortsigtede mål?

7 For at styrke din tro kunne du sætte dig nogle kortsigtede mål. Et mål kunne være at bede hver dag. En hjælp til at være specifik og forny sine bønner er at være opmærksom på hvad der sker i løbet af dagen, og eventuelt skrive det ned eller prøve at huske det man gerne vil nævne i sine bønner. Sørg for at du ikke kun nævner de problemer der eventuelt har været, men også de ting som har gjort dig glad. (Fil. 4:6) Et andet mål kunne være at læse i Bibelen hver dag. Er du klar over at hvis du læser cirka fire sider om dagen, vil du kunne læse hele Bibelen igennem på blot et år? * ’Lykkelig er den mand der har lyst til Jehovas lov, og i hans lov læser han dæmpet dag og nat,’ står der i Salme 1:1, 2.

8 Et tredje kortsigtet mål du kunne sætte dig, er at forberede dig på at svare ved alle menighedens møder. I begyndelsen vil du måske læse svaret op eller læse et skriftsted. Senere kunne du have som mål at svare med dine egne ord. Hver gang du svarer, giver du faktisk Jehova en gave. (Hebr. 13:15) Når du har nået nogle af disse mål, vil du få større selvtillid, din taknemmelighed mod Jehova vil vokse, og du vil være parat til at sætte dig langsigtede mål.

9. Hvilke langsigtede mål kunne du have hvis du endnu ikke er forkynder?

9 Hvilke langsigtede mål kunne du have? Hvis du endnu ikke er begyndt at forkynde den gode nyhed sammen med menigheden, kunne et langsigtet mål være at blive forkynder. Efter at du har nået dette meningsfyldte mål, bør det være dit ønske at blive en dygtig forkynder der er ude i tjenesten hver måned. Det må også være dit ønske at lære at bruge Bibelen i tjenesten; og du vil sikkert opdage at det giver dig endnu mere glæde i arbejdet med at forkynde. Derefter kunne du bruge mere tid fra hus til hus eller endda gøre en indsats for at lede et bibelstudium. Og hvilket bedre mål kunne du sætte dig som udøbt forkynder end at opfylde kravene til dåb og blive et indviet døbt vidne for Jehova Gud?

10, 11. Hvilke langsigtede mål kan unge der er døbt, sætte sig?

10 Her følger nogle langsigtede mål du kunne stræbe efter hvis du allerede er en døbt tjener for Jehova. Du kan fra tid til anden hjælpe en menighed med at forkynde i distrikter som sjældent bliver gennemgået. Du kan også vælge at bruge dine kræfter og dit gode helbred til at tjene som hjælpepioner eller pioner. Titusinder af glade pionerer vil kunne fortælle dig at heltidstjenesten er en tilfredsstillende måde at huske sin Skaber på i ungdommen. Dette er nogle mål du kan søge at nå mens du bor hjemme, og det vil også være til gavn for den menighed du hører til.

11 Hvis du har andre langsigtede mål, vil du sikkert ikke kun være til gavn for din egen menighed. Du kunne for eksempel planlægge at tjene i et andet område eller i et andet land hvor behovet for forkyndere er større. Måske kunne du tænke dig at hjælpe til med at bygge rigssale eller afdelingskontorer i fremmede lande. Det kan også være at du kan komme på Betel eller blive missionær. Førend du kan nå de mere langsigtede mål der er nævnt her, må du naturligvis først og fremmest nå det vigtigste, nemlig at blive døbt. Er du endnu ikke døbt, overvej da hvad der kræves for at nå denne vigtige milepæl i dit liv.

Hvordan man kan nå det mål at blive døbt

12. Af hvilke grunde bliver nogle døbt, og hvorfor er disse grunde ikke gyldige?

12 Hvad mener du er formålet med dåben? Nogle mener at dåben skal beskytte en mod at give efter for synd. Andre føler at de skal døbes fordi nogle af deres venner er blevet det. Andre unge ønsker måske bare at glæde deres forældre. Men dåben er ikke en kontrakt der forhindrer dig i at gøre noget du i hemmelighed godt kunne tænke dig; du skal heller ikke lade dig døbe fordi du bliver presset til det af andre. Du skal først lade dig døbe når du er fuldstændig klar over hvad det indebærer at være et af Jehovas Vidner, og når du er sikker på at du er parat og villig til at påtage dig dette ansvar. — Præd. 5:4, 5.

13. Hvorfor bør man lade sig døbe?

13 En grund til at lade sig døbe er at Jesus befalede dem der ville følge ham, ’at gøre disciple og at døbe dem’. Han var også selv et eksempel ved at lade sig døbe. (Læs Mattæus 28:19, 20; Markus 1:9). Dåben er desuden et vigtigt skridt for dem der ønsker at blive frelst. Efter at apostelen Peter havde nævnt den ark som Noa havde bygget, og som bragte ham og hans familie sikkert gennem Vandfloden, sagde han: „Det som svarer hertil, nemlig dåb . . . , frelser nu også jer gennem Jesu Kristi opstandelse.“ (1 Pet. 3:20, 21) Men det betyder ikke at dåben er som en forsikringspolice man tegner for at beskytte sig i tilfælde af en katastrofe. Nej, grunden til at man lader sig døbe, er at man elsker Jehova og ønsker at tjene ham af hele sit hjerte og sind, sin sjæl og styrke. — Mark. 12:29, 30.

14. Hvorfor holder nogle sig tilbage fra at blive døbt, men hvad kan du være sikker på?

14 Nogle tøver med at blive døbt fordi de er bange for senere at blive udelukket. Er du også det? En sådan frygt er ikke nødvendigvis skadelig i sig selv. Den kan være et tegn på at du forstår hvor stort et ansvar det er at være et af Jehovas Vidner. Kunne der være en anden grund til at du tøver? Måske er du endnu ikke overbevist om at dét at leve efter Guds normer er den bedste livsform. Er det tilfældet, vil det være lettere for dig at træffe en beslutning hvis du tænker over hvilke konsekvenser det vil få for dem der ignorerer Bibelens normer. På den anden side kan det være at du elsker Guds normer, men ikke tror at du kan leve op til dem. Men det kan faktisk være et godt tegn, for det viser at du er ydmyg. Bibelen siger jo at alle ufuldkomne menneskers hjerte er forræderisk. (Jer. 17:9) Men det vil gå dig godt hvis du hele tiden ’er på vagt og handler efter Guds ord’. (Læs Salme 119:9). Uanset hvilke grunde der er til at du tøver med at blive døbt, må du finde ud af hvad det er der bekymrer dig, og prøve at gøre noget ved det. *

15, 16. Hvordan kan man vide om man er parat til at blive døbt?

15 Men hvordan kan man vide om man er parat til at blive døbt? Man kan blandt andet stille sig selv spørgsmål som: ’Kan jeg forklare grundlæggende bibelske lærepunkter for andre? Deltager jeg i forkyndelsen, også når mine forældre ikke gør? Gør jeg noget for at overvære alle de kristne møder? Kan jeg komme i tanker om nogle specifikke episoder hvor jeg har modstået gruppepres? Ville jeg fortsætte med at tjene Jehova, også selvom mine forældre og venner holdt op med det? Har jeg i bøn talt med Jehova om mit forhold til ham? Og har jeg rent faktisk uforbeholdent indviet mig til Jehova i bøn?’

16 Dåben er et skridt der ændrer ens liv, og det er ikke et skridt man bør tage let på. Er du moden nok til alvorligt at overveje dette skridt? Modenhed har ikke så meget at gøre med om man kan holde gode foredrag på podiet eller give imponerende svar ved møderne. Man er moden når man træffer beslutninger der bygger på ens forståelse af principperne i Bibelen. (Læs Hebræerbrevet 5:14). Hvis du har nået et punkt i livet hvor du gør det, ligger det største af alle privilegier foran dig — at tjene Jehova helhjertet og leve på en måde der viser at du virkelig har indviet dig til ham.

17. Hvad vil hjælpe dig til at klare de problemer der kan opstå efter din dåb?

17 Efter dåben kan det være at du rider på en bølge af begejstring og føler stor lyst til at tjene Jehova. Men kort tid efter kommer du måske ud for problemer der sætter din tro og udholdenhed på prøve. (2 Tim. 3:12) Tro ikke at du skal klare den slags vanskeligheder alene. Spørg dine forældre til råds. Bed åndeligt stærke brødre og søstre i menigheden om hjælp. Bevar venskabet med dem der vil støtte dig. Glem aldrig at Jehova har omsorg for dig, og at han vil give dig den nødvendige styrke til at kunne klare enhver situation der måtte opstå. — 1 Pet. 5:6, 7.

Hvordan kan man nå sine mål?

18, 19. Hvordan kan du have gavn af at tænke over hvordan du prioriterer?

18 Er det som om du, til trods for dine bedste intentioner, aldrig har tilstrækkelig tid til at gøre det du gerne vil og skal? I så fald må du tænke over hvordan du prioriterer. Lad os prøve at illustrere det. Tag en plasticspand, og læg nogle store sten i den. Bagefter fylder du spanden med sand. Nu har du en spand fyldt med sten og sand. Tøm så spanden, men gem sandet og stenene. Denne gang skal du først fylde spanden med sand og derefter lægge stenene ned i spanden. Kan stenene ikke være der? Det er fordi du denne gang hældte sandet i først.

19 Du står over for en lignende udfordring når du skal tilrettelægge din tid. Hvis du sætter ting som fornøjelser først i livet, vil det føles som om du aldrig har plads nok i dit liv til de store ting — de åndelige aktiviteter. Men hvis du følger Bibelens tilskyndelse til at ’forvisse dig om de mere vigtige ting’, vil du finde ud af at du har plads til både Rigets interesser og en vis portion fornøjelser. — Fil. 1:10.

20. Hvad skal du gøre hvis du bliver grebet af ængstelse og tvivl mens du søger at nå dine mål?

20 Mens du søger at nå dine mål, deriblandt dåben, kan det være at du indimellem bliver grebet af ængstelse og tvivl. Hvis det sker, skal du ’kaste din byrde på Jehova, og han vil sørge for dig’. (Sl. 55:22) Du har nu mulighed for at deltage i det vigtigste og mest spændende arbejde i menneskehedens historie, en verdensomspændende forkyndelses- og undervisningskampagne. (Apg. 1:8) Du kan vælge at blive tilskuer og se andre udføre dette arbejde, eller du kan vælge at blive en aktiv deltager. Hold dig ikke tilbage fra at bruge dine evner til at tjene Gud og støtte hans rige. Du vil aldrig fortryde at du har tjent din Skaber „i ungdommens dage“. — Præd. 12:1, da. aut.

[Fodnoter]

^ par. 7 Se Vagttårnet for 1. august 2009, side 15-18.

^ par. 14 I bogen Unge spørger — Svar der duer, bind 2, kapitel 34, findes nogle oplysninger som kan hjælpe dig.

Hvordan vil du svare?

• Hvorfor bør du sætte dig nogle mål?

• Hvilke mål er det værd at stræbe efter?

• Hvad kræver det at nå det mål at blive døbt?

• Hvordan kan dét at tænke over din måde at prioritere på, hjælpe dig til at nå dine mål?

[Studiespørgsmål]

[Illustration på side 13]

Har du som mål at læse i Bibelen hver dag?

[Illustration på side 15]

Hvad vil hjælpe dig til at nå det mål at blive døbt?

[Illustration på side 16]

Hvad kan du lære af denne illustration?