Vis at du er parat
Vis at du er parat
’I må vise jer parate, for Menneskesønnen kommer i en time I ikke forestiller jer.’ — MATT. 24:44.
1, 2. (a) Hvilke begivenheder, som er forudsagt i Bibelen, kan sammenlignes med et angreb fra en tiger? (b) Hvordan vil det kommende angreb berøre os?
I MANGE ÅR optrådte en kendt entertainer fredeligt sammen med sine trænede bengalske tigre. Han sagde: „Når et dyr viser én tillid, er det som om man har fået den smukkeste gave i verden.“ Men den 3. oktober 2003 var det slut med den tillid. Tilsyneladende uden grund gik et af hans dyr, en hvid tiger på 172 kilo, til angreb på ham. Angrebet kom fuldstændig uventet for træneren. Han var slet ikke forberedt på det.
2 Det er værd at lægge mærke til at Bibelen forudsiger at et ’vilddyr’ vil gå til angreb, og vi må derfor holde os parate. (Læs Åbenbaringen 17:15-18). Hvem er dette vilddyr, og hvem vil det gå til angreb på? Det skarlagenrøde vilddyr skildrer De Forenede Nationer, og „de ti horn“ repræsenterer alle de politiske magter. Begivenhederne vil tage en uventet drejning, og Djævelens verden vil komme i splid med sig selv. De ti horn vil vende sig mod det skøgelignende Babylon den Store, den falske religions verdensimperium, og udslette hende. Hvornår vil dette ske? Vi kender ikke dagen og timen. (Matt. 24:36) Vi ved dog at det vil ske på et tidspunkt vi ikke venter, og at den tid der er tilbage inden angrebet, er begrænset. (Matt. 24:44; 1 Kor. 7:29) Det er derfor meget vigtigt at vi holder os åndeligt parate, så at Kristus, når angrebet indtræffer og han kommer som domsfuldbyrder, vil vise sig at være vores befrier. (Luk. 21:28) Som en hjælp til hele tiden at være beredt kan vi tage ved lære af trofaste tjenere for Gud som viste at de var parate og derved blev øjenvidner til at Gud opfyldte sine løfter. Vil vi følge disse eksempler fra det virkelige liv?
Vis at du er parat — ligesom Noa
3. Hvilke forhold gjorde det vanskeligt for Noa at tjene Gud trofast?
3 Trods de grufulde forhold der herskede på jorden mens Noa levede, viste han at han var parat til at se opfyldelsen af Guds løfte. Forestil dig de vanskeligheder Noa kom ud for da oprørske engle materialiserede sig i menneskeskikkelse og levede sammen med smukke kvinder! Disse unaturlige forbindelser resulterede i et overmenneskeligt afkom, „de vældige krigere“, som brugte deres overlegne styrke til at terrorisere andre. (1 Mos. 6:4) Tænk på den vold disse kæmper var skyld i ved at anrette ødelæggelser hvor end de færdedes. Ondskaben tog derfor overhånd, og menneskets tankegang og adfærd blev helt igennem fordærvet. Den suveræne Herre Jehova afsagde så en retskendelse der markerede begyndelsen til enden for den ugudelige verden. — Læs Første Mosebog 6:3, 5, 11, 12. *
4, 5. Hvordan ligner forholdene i vore dage dem der rådede på Noas tid?
4 Jesus forudsagde at forholdene i vore dage ville ligne dem der rådede i Noas dage. (Matt. 24:37) For eksempel er vi også vidne til at onde ånder øver indflydelse på forholdene. (Åb. 12:7-9, 12) Det er de dæmonengle der materialiserede sig på Noas tid. Og selvom de i dag er afskåret fra at materialisere sig som mennesker, gør de hvad de kan for at få magt over unge såvel som gamle. Bag kulisserne finder disse seksuelt perverse væsener tilfredsstillelse ved de onde og fornedrende handlinger som begås af dem de kan fordærve på jorden. — Ef. 6:11, 12.
5 Guds ord beskriver Djævelen som „en manddraber“ og siger at han har „magt til at forårsage død“. (Joh. 8:44; Hebr. 2:14) Hans magt til at forårsage død er dog begrænset, men denne ondskabsfulde ånd bedrager og vildleder andre til at handle ondt. Han indgiver morderiske tanker i menneskers sind og hjerte. For eksempel vil hvert 142. barn som fødes i USA, blive offer for mord. Tror du at Jehova lægger mindre mærke til den udbredte og meningsløse vold i dag end han gjorde på Noas tid? Vil han undlade at gribe ind?
6, 7. Hvordan viste Noa og hans familie at de havde tro og gudsfrygt?
6 Gud fortalte senere Noa at han havde besluttet at bringe en vandflod over Jorden for at ødelægge alt kød. (1 Mos. 6:13, 17) Han gav ham instrukser om at bygge en ark der havde form som en vældig kasse. Noa og hans familie tog fat på arbejdet. Hvad hjalp dem til at adlyde og vise at de var parate da Gud eksekverede sin dom?
7 Det var gudsfrygt og en stærk tro der fik Noa og hans familie til at gøre hvad Gud havde befalet. (1 Mos. 6:22; Hebr. 11:7) Som familiens overhoved bevarede Noa et nært forhold til Jehova og holdt sig på afstand af de onde gerninger i datidens verden. (1 Mos. 6:9) Han vidste at hans familie måtte passe på ikke at anlægge den voldsmentalitet og egenrådige indstilling som folk omkring dem havde. Det var vigtigt at de ikke lod sig opsluge af de daglige gøremål. Gud havde et arbejde de skulle udføre, og det var af afgørende betydning at alle i familien koncentrerede sig om det. — Læs Første Mosebog 6:14, 18.
Noa og hans familie viste at de var parate
8. Hvad viser at Noas familie havde gudhengivenhed?
8 I den bibelske beretning rettes opmærksomheden mod familiens overhoved, Noa, men hans kone, sønner og svigerdøtre tilbad også Jehova. Det fremgår af profeten Ezekiels ord at hvis Noa havde levet på hans tid, kunne Noas børn ikke have forventet at blive udfriet på grundlag af deres fars retfærdighed. De var gamle nok til at vælge om de ville adlyde eller lade være. Derfor må de personligt have vist at de havde kærlighed til Gud og hans veje. (Ez. 14:19, 20) Noas familie fulgte hans vejledning og havde samme tro som ham, og de lod ikke andres påvirkning hindre dem i at udføre det arbejde Gud havde givet dem.
9. Hvem i dag viser at de har en tro som Noa?
9 Hvor er det opmuntrende at se familieoverhoveder i vores verdensomspændende brodersamfund der gør deres yderste for at efterligne Noa! De er klar over at der skal mere til end føde, klæder, husly og skolegang for at sørge for en familie. De må også dække familiens åndelige behov. Derved viser de at de er parate til Jehovas indgriben.
10, 11. (a) Hvad følte Noa og hans familie uden tvivl da de befandt sig i arken? (b) Hvilket spørgsmål bør vi stille os selv?
10 Noa, hans kone og hans sønner og svigerdøtre har måske arbejdet på at bygge arken i omkring 50 år. Under byggeriet er de sikkert gået ind og ud af den hundredvis af gange. De har tætnet arken, fyldt den med forsyninger og bragt dyrene ind i den. Endelig oprinder den store dag. Det er den 17. dag i den anden måned år 2370 f.v.t., og de går ind i arken. Jehova lukker døren, og det begynder at regne. Kan du se det for dig? Det er ikke nogen lokal oversvømmelse. Vandbaldakinen, eller det hav der omspænder Jorden, brister, og det vand der fosser ned, hamrer mod arken. (1 Mos. 7:11, 16) Uden for arken dør folk, mens de der befinder sig inde i den, bliver reddet. Hvad mon Noas familie har følt? Mon ikke de har følt en dyb taknemmelighed over for Gud? Men de har uden tvivl også tænkt: ’Hvor er vi glade for at vi vandrede med den sande Gud og viste at vi var parate!’ (1 Mos. 6:9) Kan du se dig selv stå på den anden side af Harmagedon, med hjertet fuldt af en lige så stor taknemmelighed?
11 Der er intet som kan hindre den Almægtige i at opfylde sit løfte om at tilintetgøre denne sataniske verdensordning. Spørg dig selv: ’Har jeg fuldstændig tillid til at ingen af Guds løfter vil slå fejl, og at de alle, selv til mindste detalje, vil blive indfriet til hans fastsatte tid?’ Hvis du har, så vis at du er parat ved altid at have Jehovas dag i tanke, en dag der hastigt nærmer sig. — 2 Pet. 3:12.
Moses var årvågen
12. Hvad kunne have sløret Moses’ åndelige udsyn?
12 Lad os se på et andet eksempel. Set fra et verdsligt synspunkt havde Moses uden tvivl en position i den egyptiske verden han kunne drage stor fordel af. Eftersom Faraos datter havde adopteret ham, nød han sandsynligvis stor ære og kunne spise den fineste mad, være klædt i de bedste klæder og bo i de mest luksuriøse omgivelser. Desuden fik han en omfattende uddannelse. (Læs Apostelgerninger 7:20-22). Og han havde måske udsigt til at få en stor arv.
13. Hvordan kunne Moses blive ved med at have Guds løfter for øje?
13 Den oplæring Moses’ forældre havde givet ham mens han var lille, satte ham åbenbart i stand til at gennemskue hvor tåbelig egypternes afgudsdyrkelse var. (2 Mos. 32:8) Egyptens uddannelsessystem og kongehusets materielle pragt fik ikke Moses til at forlade den sande tilbedelse. Han må have gjort sig nogle dybe tanker om Guds løfter til hans forfædre og have haft et stærkt ønske om at være parat til at gøre Guds vilje. Som Moses sagde til israelitterne: „Jehova, . . . Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud, har sendt mig til jer.“ — Læs Anden Mosebog 3:15-17.
14. Hvordan blev Moses’ tro og mod sat på prøve?
14 I modsætning til alle de afguder der repræsenterede Egyptens livløse guder, var Jehova, den sande Gud, virkelig for Moses. Han levede sit liv „som så han den usynlige“. Moses havde tro på at Guds folk ville blive udfriet, men han vidste ikke hvornår. (Hebr. 11:24, 25, 27) Hans stærke ønske om at hebræerne måtte blive et frit folk, kom til udtryk da han forsvarede en israelitisk træl som blev mishandlet. (2 Mos. 2:11, 12) Men Jehovas tid var endnu ikke inde, så Moses måtte leve som flygtning i et fremmed land. Han havde utvivlsomt vanskeligt ved at omstille sig fra det egyptiske hofs komfortable omgivelser til en tilværelse i ørkenen. Alligevel viste Moses sig parat ved at være vågen over for enhver befaling Jehova gav ham. Derfor kunne Gud bruge Moses til at udfri hans landsmænd efter at han havde tilbragt 40 år i Midjan. På Guds befaling vendte han lydigt tilbage til Egypten. Nu var tiden inde til at Moses skulle påtage sig den opgave Gud havde givet ham, en opgave der skulle udføres på Guds måde. (2 Mos. 3:2, 7, 8, 10) Da Moses, ’den sagtmodigste af alle mennesker’, var tilbage i Egypten, krævede det tro og mod af ham at træde frem for Farao. (4 Mos. 12:3) Han gjorde det ikke blot én gang, men igen og igen mens den ene plage fulgte den anden, uden at han vidste hvor mange gange han skulle gøre det.
15. Hvad fik Moses til, trods modgang, at være vågen over for mulighederne for at ære sin himmelske Fader?
15 I de næste 40 år, fra 1513 til 1473 f.v.t., kom Moses ud for flere skuffelser. Han var ikke desto mindre på udkig efter muligheder for at ære Jehova og for helhjertet at tilskynde sine landsmænd til at gøre det samme. (5 Mos. 31:1-8) Det var han fordi han elskede Jehovas navn og suverænitet højere end sit eget navn. (2 Mos. 32:10-13; 4 Mos. 14:11-16) Trods skuffelser og modgang må vi også fortsat støtte Guds styre i tillid til at ingen andre kan gøre tingene på nogen klogere, mere retfærdig og bedre måde end Gud. (Es. 55:8-11; Jer. 10:23) Er det også sådan du ser på det?
Hold jer vågne!
16, 17. Hvorfor har ordene i Markus 13:35-37 stor betydning for os?
16 „Vær agtpågivende, våg, for I ved ikke hvornår den fastsatte tid er inde.“ (Mark. 13:33) Jesus kom med denne advarsel da han talte om det tegn der ville markere afslutningen på denne onde verdensordning. Læg mærke til Jesu sidste ord i denne store profeti, som den gengives af Markus: „Hold jer derfor vågne; I ved jo ikke hvornår husets herre kommer, om det bliver sent på dagen eller ved midnat eller ved hanegal eller tidligt om morgenen, for at han ikke, når han pludselig kommer, finder jer sovende. Men hvad jeg siger til jer, siger jeg til alle: Hold jer vågne.“ — Mark. 13:35-37.
17 Jesu tilskyndelse er tankevækkende. Han omtalte fire forskellige nattevagtsperioder. I den sidste nattevagt ville det være en udfordring at holde sig vågen, for den strakte sig fra omkring klokken tre om morgenen til solopgang. Militærstrateger anser denne periode for at være det mest fordelagtige tidspunkt at overraske fjenden på, for det giver de bedste muligheder for at ’tage fjenden på sengen’. Det samme gælder i åndelig forstand, nu da verden omkring os så at sige er faldet i dyb søvn og vi måske kæmper en hård kamp for at holde os vågne. Er vi på nogen måde i tvivl om at vi må være ’agtpågivende og våge’ hvis vi skal opleve den forudsagte afslutning og udfrielse?
18. Hvilken stor forret har vi som Jehovas Vidner?
18 Den dyretæmmer der er nævnt i begyndelsen af artiklen, overlevede angrebet fra den bengalske tiger. Men profetierne i Bibelen peger umiskendeligt på at hverken falsk religion eller resten af denne onde verden vil undslippe den kommende ødelæggelse. (Åb. 18:4-8) Måtte alle Guds tjenere, unge såvel som ældre, forstå hvor alvorligt det er at vi gør alt hvad vi kan, for at vise os parate til Jehovas dag, ligesom Noa og hans familie gjorde. Vi lever i en gudvanærende verden hvor lærere i falsk religion, såvel som agnostikere og ateister, håner Gud med det de siger. Vi må ikke løbe den risiko at lade os påvirke. Lad os følge de eksempler vi har set på, og være vågne for de muligheder vi har for at forsvare og ære Jehova som „gudernes Gud“, ja, „den store, vældige og frygtindgydende Gud“. — 5 Mos. 10:17.
[Fodnote]
^ par. 3 En behandling af udtrykket „et hundrede og tyve år“, som er nævnt i Første Mosebog 6:3, findes i Vagttårnet for 15. december 2010, side 30.
Husker du?
• Hvorfor måtte Noa prioritere sin families åndelige behov højt?
• Hvilken slående lighed er der mellem Noas dage og vor tid?
• Hvorfor blev Moses, trods skuffelser, ved med at have Jehovas løfter for øje?
• Hvilke bibelprofetier motiverer dig til at holde dig åndeligt vågen?
[Studiespørgsmål]
[Illustration på side 25]
Noa og hans familie koncentrerede sig om at udføre Jehovas gerning
[Illustration på side 26]
Guds sikre løfter hjalp Moses til at være årvågen
