Løb med udholdenhed
Løb med udholdenhed
„Lad os med udholdenhed løbe det væddeløb der ligger foran os.“ — HEBR. 12:1.
1, 2. Hvad sammenlignede apostelen Paulus den kristnes liv med?
HVERT år afholdes der maratonløb mange steder. De såkaldte eliteløbere har kun ét mål — at vinde. Men de fleste andre deltagere stiler knap så højt. Bare det at gennemføre løbet er for dem en præstation de vil være stolte af.
2 I Bibelen sammenlignes den kristnes liv med et løb. Det ses blandt andet af det apostelen Paulus skrev i sit første brev til sine kristne trosfæller i oldtidens Korinth: „Ved I ikke at løberne i et løb alle løber, men kun én får sejrsprisen? Løb på en sådan måde at I kan opnå den.“ — 1 Kor. 9:24.
3. Hvorfor nævnte Paulus at kun én løber vinder?
3 Mente Paulus at kun én af disse kristne ville vinde livets sejrspris, og at alle de andre ville løbe forgæves? Selvfølgelig ikke! Men konkurrenceløbere trænede og gav alt hvad de havde i sig, for at vinde. Det Paulus ønskede, var at hans trosfæller på lignende måde skulle anstrenge sig for at opnå det evige liv. Når de gjorde det, havde de mulighed for at få livets sejrspris. Ja, alle der fuldfører det kristne løb, vil vinde denne sejrspris.
4. Hvad må vi overveje med hensyn til det væddeløb der ligger foran os?
4 Disse ord er meget opmuntrende, men samtidig alvorlige, for alle der i dag er med i det løb der gælder livet. Hvorfor? Fordi sejrsprisen — uanset om der er tale om et liv i himmelen eller i et paradis på jorden — er helt uden sammenligning. Det er sandt at løbet er langt og krævende; der er mange forhindringer og farer langs vejen og meget der kan distrahere os. (Matt. 7:13, 14) Sørgeligt nok har nogle sat farten ned, har givet op eller er endda snublet undervejs. Hvilke farer og faldgruber er der i det løb der gælder livet? Hvordan kan du undgå dem? Hvad kan du gøre for at fuldføre og dermed vinde dette løb?
Udholdenhed nødvendig for at vinde
5. Hvad forklarede Paulus i Hebræerbrevet 12:1?
5 I det brev Paulus skrev til de kristne hebræere i Jerusalem og Judæa, henviste han igen til noget som havde med konkurrenceløb at gøre. (Læs Hebræerbrevet 12:1). Han gjorde ikke kun opmærksom på hvorfor man skal deltage i løbet, men pegede også på hvad man skal gøre for at vinde. Lad os nu se på hvorfor Paulus skrev dette inspirerede brev til de kristne hebræere, og hvad det var han gerne ville have dem til at gøre. Dernæst vil vi se nærmere på hvad vi kan lære af det han skrev til dem.
6. Hvilket pres blev de kristne udsat for af de religiøse ledere?
6 De kristne i det første århundrede, og især de der boede i Jerusalem og Judæa, blev udsat for mange prøvelser og vanskeligheder. De mødte stor modstand fra de jødiske religiøse ledere, der stadig havde folket i deres hule hånd. Tidligere var det lykkedes disse ledere at få Jesus Kristus dømt som oprørsstifter og at få ham slået ihjel som en forbryder. Og de havde ikke tænkt sig at stoppe dér. I bogen Apostelgerninger har vi den ene beretning efter den anden om deres trusler og deres angreb på de kristne, som begyndte ganske kort efter de mirakuløse begivenheder på pinsedagen år 33. Livet var altså meget vanskeligt for de trofaste kristne. — Apg. 4:1-3; 5:17, 18; 6:8-12; 7:59; 8:1, 3.
7. Hvorfor var det en vanskelig tid for de kristne som Paulus skrev til?
7 Disse kristne levede desuden i tiden lige inden afslutningen på den jødiske ordning. Jesus havde fortalt sine disciple om den ødelæggelse der ville komme over den troløse jødiske nation. Han havde også fortalt dem om begivenheder der ville finde sted umiddelbart før afslutningen, og givet dem specifikke instruktioner om hvad de skulle gøre for at overleve. (Læs Lukas 21:20-22). Hvad ville de vælge at gøre? Jesus havde advarende sagt: „Vær opmærksomme på jer selv, så jeres hjerter aldrig bliver tynget af frådseri og drikkeri og det daglige livs bekymringer, og den dag pludselig, i et øjeblik, er over jer.“ — Luk. 21:34.
8. Hvad kan have fået nogle kristne til at sætte farten ned eller give op?
8 Da Paulus skrev sit brev til hebræerne, var der gået næsten 30 år siden Jesus gav denne advarsel. Hvordan havde tidens gang påvirket de kristne? Nogle var bukket under for hverdagens pres og det daglige livs bekymringer og havde ikke sørget for at blive åndeligt stærke. (Hebr. 5:11-14) Andre følte åbenbart at livet ville være meget lettere hvis de bare fulgte med strømmen og gjorde som de fleste andre jøder. Jøderne havde jo ikke fuldstændig forladt Gud; de fulgte stadig Loven i en vis udstrækning. Andre kristne lod sig overtale eller skræmme af enkeltpersoner i menigheden der insisterede på at man skulle holde Moseloven og følge de jødiske overleveringer. Hvad kunne Paulus sige som ville hjælpe hans kristne brødre til at holde sig åndeligt vågne og holde ud i løbet?
9, 10. (a) Hvilken tilskyndelse kom Paulus med hen imod slutningen af kapitel 10 i Hebræerbrevet? (b) Hvorfor omtalte Paulus den tro fortidens „vidner“ havde?
9 Det er interessant at se hvad Paulus, under inspiration fra Gud, skrev for at styrke de kristne hebræere. I kapitel 10 i sit brev pegede Paulus på at Loven kun var „en skygge af kommende goder“, og han viste tydeligt hvilken værdi Kristi genløsningsoffer har. Hen imod slutningen af kapitlet tilskyndede Paulus sine læsere med ordene: „I behøver udholdenhed for at I, efter at have gjort Guds vilje, kan erfare opfyldelsen af løftet. For endnu ’en ganske kort tid’, og ’han som kommer vil ankomme og vil ikke tøve’.“ — Hebr. 10:1, 36, 37.
10 I det 11. kapitel i Hebræerbrevet forklarer Paulus på en god måde hvad sand tro er. For at illustrere hvad tro indebærer, henviser apostelen til gudfrygtige mænd og kvinder op gennem historien. Hvorfor gjorde han det? Jo, Paulus vidste hvor vigtigt det var at de kristne forstod at tro krævede modige handlinger og udholdenhed. Det gode eksempel trofaste tjenere i fortiden havde vist, ville styrke hebræerne til at klare de prøvelser og vanskeligheder de stod over for. Efter at have opregnet hvordan disse loyale tjenere i fortiden havde vist deres tro i handling, kunne Paulus derfor sige: „Lad da også os, da vi har så stor en sky af vidner der omgiver os, aflægge enhver vægt og den synd som let omklamrer os, og lad os med udholdenhed løbe det væddeløb der ligger foran os.“ — Hebr. 12:1.
„En sky af vidner“
11. Hvilken effekt kan dét at tænke på den ’store sky af vidner’ have på os?
11 Den ’store sky af vidner’ var ikke bare tilskuere, nogle der kun var der for at følge løbet eller for at se deres yndlingsatlet eller favorithold vinde. Nej, de havde på en måde selv deltaget i løbet og fuldført det. Selvom de nu var døde, kunne de betragtes som erfarne løbere der kunne opmuntre nye deltagere i løbet. Forestil dig hvordan en konkurrenceløber ville have det hvis han vidste at nogle meget dygtige løbere fulgte med i hvordan det gik ham. Mon ikke det ville få ham til at gøre sit yderste eller endda overgå sig selv? Vidnerne fra fortiden kunne bekræfte at det er muligt at vinde dette symbolske løb, uanset hvor krævende det måtte være. Når de kristne hebræere i det første århundrede huskede på denne „sky af vidner“ og tænkte på deres eksempel, ville det give dem mod og hjælpe dem til ’med udholdenhed at løbe væddeløbet’. Det vil også være en hjælp for os i dag.
12. Hvorfor er de eksempler Paulus henviste til, relevante for os?
12 Mange af de trofaste tjenere Paulus nævnte, levede under forhold der lignede vores. For eksempel oplevede Noa tiden lige før Jehova ødelagde den daværende verden i en vandflod. Vi lever i tiden lige inden Jehova ødelægger den nuværende tingenes ordning. Abraham og Sara fik besked på at forlade deres hjemland for den sande tilbedelses skyld og vente på opfyldelsen af Jehovas løfte. Vi tilskyndes til at sige nej til os selv så vi kan få Jehovas godkendelse og blive velsignet af ham. Moses vandrede gennem en frygtindgydende ørken på vej mod det lovede land. Vi lever i denne døende tingenes ordning, på vej mod den lovede nye verden. Ja, der er meget vi kan lære af disse tjenere for Jehova, både af deres stærke og svage sider og af hvordan det gik dem når de fulgte Guds anvisninger, og når de undlod at følge dem. — Rom. 15:4; 1 Kor. 10:11.
Hvordan de fuldførte løbet
13. Hvilke udfordringer stod Noa over for, og hvad satte ham i stand til at klare dem?
13 Hvad satte disse tjenere for Jehova i stand til at holde ud i løbet og fuldføre det? Læg mærke til hvad Paulus skrev om Noa. (Læs Hebræerbrevet 11:7). Noget som Noa „endnu ikke så“, var „vandfloden med dens vande [som ville] ødelægge alt kød“. (1 Mos. 6:17) Noget sådant havde aldrig før fundet sted, det var helt uden fortilfælde. Alligevel afviste Noa det ikke som usandsynligt eller umuligt. Hvorfor ikke? Fordi han var sikker på at uanset hvad Jehova lovede, ville han også gennemføre det. Noa følte ikke at det han blev bedt om, var for vanskeligt. Tværtimod gjorde han „ganske som Gud havde påbudt ham“. (1 Mos. 6:22) Når man tænker over alt det Noa skulle gøre — bygge arken, indsamle dyrene, opmagasinere mad til mennesker og dyr i arken, forkynde et advarselsbudskab og holde sin familie åndeligt stærk — var det ikke nogen lille opgave at gøre alt det Jehova havde befalet ham. Men Noas tro og udholdenhed førte til liv og velsignelser for ham og hans familie.
14. Hvilke vanskeligheder udholdt Abraham og Sara, og hvad kan vi lære af det?
14 Abraham og Sara var de næste Paulus nævnte som en del af den „sky af vidner der omgiver os“. De forlod deres normale tilværelse i Ur uden at vide hvad fremtiden ville bringe. Trods vanskeligheder viste de en efterlignelsesværdig tro og lydighed. På grund af de mange ofre Abraham var villig til at bringe for den sande tros skyld, blev han meget passende kaldt „fader til alle som tror“. (Rom. 4:11) Paulus nævnte kun nogle få nøglebegivenheder fra Abrahams liv, da hans læsere allerede var godt kendt med Abraham. Ikke desto mindre drog Paulus en vigtig konklusion: „I tro døde alle disse [deriblandt Abraham og hans familie], skønt de ikke havde erfaret opfyldelsen af løfterne, men de så dem opfyldt langt borte og hilste dem velkommen og bekendte offentligt at de var fremmede og midlertidige indbyggere i landet.“ (Hebr. 11:13) Det er tydeligt at deres tro på Gud og deres personlige forhold til ham hjalp dem til at løbe med udholdenhed.
15. Hvad fik Moses til at vælge det liv han gjorde?
15 Moses er endnu en af de tjenere for Jehova som udgør den „sky af vidner der omgiver os“. Moses opgav en fremtrædende position og et liv i luksus og „valgte at blive mishandlet sammen med Guds folk“. Hvad motiverede ham til det? Paulus svarede: ’Han så ufravendt frem til betalingen af lønnen. Han holdt stand som så han den usynlige.’ (Læs Hebræerbrevet 11:24-27). Moses lod sig ikke distrahere af „den midlertidige nydelse af synd“. Gud var helt virkelig for ham, og han vidste at alle Guds løfter ville blive opfyldt. Det hjalp ham til at være usædvanlig modig og til at vise udholdenhed. Utrætteligt sled han i det for at føre israelitterne ud af Egypten og ind i det lovede land.
16. Hvorfor blev Moses ikke fortvivlet da han blev nægtet adgang til det lovede land?
16 Ligesom Abraham oplevede Moses ikke at Guds løfte blev opfyldt i hans levetid. Da israelitterne var parate til at gå ind i det lovede land, sagde Jehova til Moses: „Du [skal] se landet på afstand, men du kommer ikke til at gå derind, ind i det land som jeg giver Israels sønner.“ Dette skyldtes at Moses og Aron tidligere havde ladet sig provokere af folkets oprørske indstilling og ’havde handlet troløst over for Gud midt blandt Israels sønner ved Meribas vand’. (5 Mos. 32:51, 52) Blev Moses vred eller fortvivlet? Nej. Han udtalte en velsignelse over folket og sluttede med disse ord: „Lykkelig er du, Israel! Hvem er som du, et folk der frelses af Jehova, din hjælps skjold og den som er din højheds sværd?“ — 5 Mos. 33:29.
Hvad vi kan lære
17, 18. (a) Hvad kan vi lære af ’skyen af vidner’ i forbindelse med det løb der gælder livet? (b) Hvad vil vi komme ind på i den næste artikel?
17 Vi har nu set på nogle af dem der udgør den „sky af vidner der omgiver os“, og af disse eksempler fremgår det tydeligt at vi må have ubetinget tro på Gud og hans løfter for at fuldføre løbet. (Hebr. 11:6) Troen skal være noget centralt i vores liv, ikke kun noget vi beskæftiger os med en gang imellem. I modsætning til dem der ingen tro har, ser Jehovas tjenere længere end til nuet. Vi kan se „den usynlige“, og derfor kan vi løbe med udholdenhed. — 2 Kor. 5:7.
18 Det er ikke et let løb de kristne er med i. Ikke desto mindre er det muligt for os at fuldføre løbet. Den næste artikel vil give os yderligere hjælp til at gøre det.
Kan du forklare følgende?
• Hvorfor skrev Paulus om de trofaste „vidner“ i fortiden?
• Hvordan kan tanken om den „sky af vidner der omgiver os“, opmuntre os til at løbe med udholdenhed?
• Hvad har du lært af at høre om trofaste „vidner“ som Noa, Abraham, Sara og Moses?
[Studiespørgsmål]
[Illustration på side 19]
Abraham og Sara var villige til at forlade deres komfortable tilværelse i Ur
