Se dig ikke tilbage

„Ingen som har lagt sin hånd på ploven og ser sig tilbage, er velegnet for Guds rige.“ — LUK. 9:62.

HVAD VIL DU SVARE?

Hvorfor skal vi ’huske på Lots hustru’?

Hvilke tre ting må vi undgå at dvæle ved?

Hvordan kan vi holde trit med Jehovas organisation?

1. Hvilken advarsel gav Jesus, og hvilket spørgsmål rejser det?

„HUSK på Lots hustru.“ (Luk. 17:32) Denne advarsel, som Jesus Kristus gav for næsten 2000 år siden, er nu vigtigere end nogen sinde. Men hvad mente Jesus med denne alvorlige advarsel? Hans jødiske tilhørere behøvede ingen yderligere forklaring. De vidste hvad der var sket med Lots hustru. Da hun flygtede fra Sodoma sammen med sin familie, så hun sig ulydigt tilbage og blev til en saltstøtte. — Læs Første Mosebog 19:17, 26.

2. Hvad kan have været grunden til at Lots hustru så sig tilbage, og hvad kom hendes ulydighed til at koste hende?

² Men hvorfor så Lots hustru sig tilbage? Var hun nysgerrig efter at se hvad der skete? Vendte hun sig om fordi hun tvivlede eller manglede tro? Eller kiggede hun længselsfuldt efter alt det hun havde forladt i Sodoma? (Luk. 17:31) Uanset hvad der var grunden, var hun ulydig, og det kostede hende livet. Tænk engang! Hun døde samme dag som de fordærvede indbyggere i Sodoma og Gomorra. Det er ikke så mærkeligt at Jesus sagde: „Husk på Lots hustru.“

3. Hvordan understregede Jesus at vi i overført betydning ikke skal se os tilbage?

³ Vi lever på en tid hvor det er bydende nødvendigt at vi i overført betydning ikke ser os tilbage. Det understregede Jesus da en mand spurgte om han måtte tage afsked med sin familie inden han blev en discipel. Som svar sagde Jesus: „Ingen som har lagt sin hånd på ploven og ser sig tilbage, er velegnet for Guds rige.“ (Luk. 9:62) Var Jesus hård eller urimelig? Nej, for han vidste at manden blot forsøgte  at finde en undskyldning for ikke at påtage sig sit ansvar. Jesus sammenlignede en sådan tøven med at ’se sig tilbage’. Gør det nogen forskel om man et øjeblik ser sig tilbage, eller om man sætter ploven fra sig og vender sig om? I begge tilfælde vil ens opmærksomhed blive bortledt fra det man burde være optaget af, og det kan få en negativ indflydelse på ens arbejde.

4. Hvad må vi holde blikket rettet mod?

⁴ I stedet for at fokusere på fortiden må vi holde blikket rettet mod det der venter forude. Læg mærke til hvordan det klart fremgår af Ordsprogene 4:25: „Dine øjne skal se lige frem, ja, dit klare blik skal være rettet mod det der ligger foran dig.“

5. Hvorfor skal vi ikke se os tilbage?

⁵ Vi har god grund til ikke at se os tilbage. Hvorfor? Fordi vi lever i „de sidste dage“. (2 Tim. 3:1) I dag står vi ikke blot over for ødelæggelsen af to onde byer, men ødelæggelsen af en hel verdensorden. Hvordan kan vi undgå at komme ud for noget der minder om det Lots hustru kom ud for? Først må vi finde ud af hvad det er vi kunne blive fristet til at se tilbage på. (2 Kor. 2:11) Lad os derfor se på hvilke ting det kunne være, og hvordan vi kan undgå at fokusere på dem.

DE GODE GAMLE DAGE

6. Hvorfor kan vi ikke altid stole på vores hukommelse?

⁶ Noget af det vi må undgå, er at få et forvrænget syn på de gode gamle dage. Vi kan ikke altid stole på vores hukommelse. Ubevidst kan vi komme til at bagatellisere de problemer vi havde før i tiden, og samtidig overdrive glæderne så tingene ser meget lysere ud end de egentlig var. Sådanne forvrængede erindringer kan få os til at længes efter de gode gamle dage. Men Bibelen giver os denne advarsel: „Spørg ikke: ’Hvorfor var gamle dage bedre end nu?’ Det er ikke af visdom, du spørger sådan.“ (Præd. 7:10, da. aut.) Hvorfor er en sådan tankegang så farlig?

7-9. (a) Hvad skete der med israelitterne i Egypten? (b) Hvilke grunde havde israelitterne til at glæde sig? (c) Hvad begyndte israelitterne at knurre og klage over?

⁷ Tænk på det der skete med israelitterne på Moses’ tid. I begyndelsen blev israelitterne behandlet som gæster i Egyptens land, men efter Josefs død „satte [egypterne] opsynsmænd for tvangsarbejdet over dem for at undertrykke dem i det byrdefulde arbejde de måtte udføre“. (2 Mos. 1:11) Senere blev Guds folk udsat for en slags folkedrab da Farao forsøgte at begrænse antallet af israelitter. (2 Mos. 1:15, 16, 22) Ikke overraskende sagde Jehova til Moses: „Jeg har virkelig set nøden hos mit folk i Ægypten, og jeg har hørt deres skrig over deres arbejdsfogeder, for jeg kender jo deres lidelser.“ — 2 Mos. 3:7.

⁸ Kan du forestille dig hvor glade israelitterne må have været da de vandrede ud af Egypten som et frit folk og ikke længere var trælle? De havde været vidne til den magt Jehova på storslået vis demonstrerede da han bragte de ti plager over den stolte Farao og hans  folk. (Læs Anden Mosebog 6:1, 6, 7). Til sidst lod egypterne ikke blot israelitterne rejse, men de lagde ligefrem et stærkt pres på dem for at få dem til at tage af sted og gav dem så meget guld og sølv at det kunne siges at Guds folk „udplyndrede“ egypterne. (2 Mos. 12:33-36) Israelitterne glædede sig også da Farao og hans styrker blev tilintetgjort i Det Røde Hav. (2 Mos. 14:30, 31) Det burde have været meget trosstyrkende at være vidne til disse spændende begivenheder.

⁹ Kort efter at de mirakuløst var blevet udfriet, begyndte de ikke desto mindre at knurre og klage. Over hvad? Mad! De blev utilfredse med det Jehova gav dem, og sagde klagende: „Vi husker fiskene som vi fik at spise i Ægypten for ingenting, agurkerne og vandmelonerne og porrerne og løgene og hvidløgene! Men nu er vor sjæl udtørret. Vi ser ikke andet end manna.“ (4 Mos. 11:5, 6) De så ikke længere tingene klart — de ønskede ligefrem at vende tilbage til det land de havde været trælle i! (4 Mos. 14:2-4) Israelitterne så sig tilbage og mistede Jehovas godkendelse. — 4 Mos. 11:10.

10. Hvad kan vi lære af israelitternes eksempel?

¹⁰ Hvad kan vi lære af dette? Når vi kommer ud for vanskeligheder eller problemer, må vi ikke dvæle for meget ved det vi husker som noget positivt fra fortiden, måske endda fra før vi lærte sandheden at kende. Det er ganske vist ikke forkert at tænke over hvad vi kan lære af tidligere erfaringer, eller at glæde sig over dyrebare minder, men vi må have et ligevægtigt og realistisk syn på fortiden. Ellers kunne vi blive endnu mere utilfredse med vores nuværende omstændigheder og føle os fristet til at vende tilbage til vores tidligere livsform. — Læs Andet Petersbrev 2:20-22.

DE OFRE VI HAR BRAGT

11. Hvordan betragter nogle de ofre de engang har bragt?

¹¹ Sørgeligt nok er der nogle der betragter de ofre de engang har bragt, som forspildte muligheder. Måske havde du engang mulighed for at tage en højere uddannelse, blive berømt eller opnå økonomisk sikkerhed, men du besluttede at du ikke ville stræbe efter det. Mange af vores brødre og søstre har givet afkald på lukrative stillinger i uddannelsessystemet eller i forretnings-, underholdnings- eller sportsverdenen. Nu er tiden gået, og afslutningen er endnu ikke kommet. Drømmer du nogle gange om hvad du kunne være blevet til hvis du ikke havde bragt de ofre?

12. Hvordan betragtede Paulus det han havde givet afkald på?

¹² Apostelen Paulus gav afkald på meget for at blive kristen. (Fil. 3:4-6) Hvordan betragtede han de ofre han havde bragt? Han skrev: „Hvad der var vinding for mig, det anser jeg nu for tab på grund af Messias.“ Af hvilken grund? Han fortsætter: „Jeg [anser] virkelig også alt for tab på grund af den langt større værdi som kundskaben om  Kristus Jesus, min Herre, har. På grund af ham har jeg lidt tab på alt og anser det for en bunke affald, for at jeg kan vinde Kristus.“ * (Fil. 3:7, 8) Når man har smidt noget affald ud, går man ikke bagefter og klager over at det er borte. Sådan gik Paulus heller ikke og sørgede over de verdslige muligheder han havde givet afkald på. Han syntes ikke længere at de var værd at stræbe efter.

13, 14. Hvordan kan vi følge Paulus’ eksempel?

¹³ Hvad kan hjælpe os hvis vi opdager at vi er begyndt at spekulere over såkaldte forspildte muligheder? Vi må følge Paulus’ eksempel. Hvordan kan vi gøre det? Tænk over hvad du har, og hvor værdifuldt det er. Du har et dyrebart forhold til Jehova, og han betragter dig som en af sine trofaste tjenere. (Hebr. 6:10) Hvilke materielle fordele kan verden tilbyde som kan måle sig med de åndelige velsignelser vi har nu og vil kunne glæde os over til evig tid? — Læs Markus 10:28-30.

¹⁴ Paulus nævner derefter noget der vil hjælpe os til at blive ved med at tjene Jehova trofast. Han siger: „Jeg glemmer hvad der er bagved og rækker efter det der er foran.“ (Fil. 3:13) Læg mærke til at Paulus omtaler to nødvendige skridt. For det første må vi glemme det vi har givet afkald på, og ikke spilde vores kostbare tid og kræfter på at være overdrevent optaget af det. For det andet må vi, ligesom en løber ved målstregen, ’række efter det der er foran’, og holde blikket rettet fremad.

15. Hvordan er det til gavn for os at grunde over det eksempel trofaste tjenere for Gud har vist?

¹⁵ Når vi grunder over det eksempel trofaste tjenere for Gud har vist — både i fortiden og nutiden — kan det motivere os yderligere til fortsat at gå fremad i stedet for at se os tilbage. Hvis Abraham og Sara for eksempel var blevet ved med at huske på Ur, „havde de haft lejlighed til at vende tilbage“. (Hebr. 11:13-15) Men de vendte ikke tilbage. Da Moses flygtede fra Egypten, forlod han langt mere end nogen af israelitterne senere gjorde. Men der står ingen steder at han længtes tilbage. Bibelen siger tværtimod at „han anså Messias’ skændsel for større rigdom end Ægyptens værdier; han så nemlig ufravendt frem til betalingen af lønnen“. — Hebr. 11:26.

TIDLIGERE NEGATIVE OPLEVELSER

16. Hvordan kan tidligere oplevelser berøre os?

¹⁶ Det er dog ikke alle erfaringer fra fortiden som synes positive. Måske er vi tynget af synder eller fejl vi tidligere har begået. (Sl. 51:3) Vi føler os måske stadig sårede over en alvorlig vejledning vi har fået. (Hebr. 12:11) Uretfærdigheder — virkelige eller indbildte — kan fylde vores tanker. (Sl. 55:2) Hvordan kan vi sikre os at vi ikke lader sådanne oplevelser få os til at se os tilbage? Lad os se på tre eksempler.

17. (a) Hvorfor beskrev Paulus sig selv som en der var „ringere end den ringeste af alle hellige“? (b) Hvad hjalp Paulus til ikke at blive tynget af negative tanker?

 ¹⁷ Tidligere fejltrin. Paulus beskrev sig selv som en der var „ringere end den ringeste af alle hellige“. (Ef. 3:8) Hvorfor syntes han at han var det? „Fordi jeg har forfulgt Guds menighed,“ skrev han. (1 Kor. 15:9) Kan du forestille dig hvordan han må have haft det når han traf nogen han tidligere havde forfulgt? Men i stedet for at lade sig tynge af disse negative tanker fokuserede han på den ufortjente godhed der var blevet vist ham. (1 Tim. 1:12-16) Den taknemmelighed han følte, ansporede ham i hans tjeneste. Hans tidligere syndige adfærd var blandt det han var besluttet på at glemme. Hvis vi ligeledes fokuserer på den barmhjertighed Jehova har vist os, vil vi undgå at blive tappet for kræfter fordi vi bekymrer os unødigt over begivenheder i fortiden som vi alligevel ikke kan ændre. Vi vil kunne bruge vores kræfter på den gerning der skal udføres.

18. (a) Hvad kan der ske hvis vi tager en vejledning fortrydeligt op? (b) Hvordan kan vi følge Salomons ord om at tage imod vejledning?

¹⁸ Vejledning der gør ondt. Hvad hvis vi er tilbøjelige til at tage det fortrydeligt op hvis vi er blevet vejledt? Ikke nok med at det kan gøre ondt, det kan også svække os og få os til at ’give tabt’. (Hebr. 12:5) Uanset om vi ’forklejner’ en vejledning ved at afvise den, eller vi ’giver tabt’ ved at tage imod den og så give op, er resultatet det samme — vi lader ikke vejledningen gavne og lutre os. Det er langt bedre at følge Salomons ord: „Grib fat om tugt; slip den ikke. Værn om den, for den er dit liv.“ (Ordsp. 4:13) Ligesom en bilist følger vejskiltene, må vi tage imod vejledningen, følge den og komme videre. — Ordsp. 4:26, 27; læs Hebræerbrevet 12:12, 13.

19. Hvordan kan vi efterligne Habakkuk og Jeremias?

¹⁹ Uretfærdigheder — virkelige eller indbildte. Undertiden kan vi have det som profeten Habakkuk, der råbte til Jehova efter retfærdighed og ikke forstod hvorfor Jehova havde tilladt visse uretfærdigheder. (Hab. 1:2, 3) Det er meget vigtigt at vi har en lige så stærk tro som Habakkuk, der sagde: „Jeg [vil] dog juble af glæde over Jehova; jeg vil juble over min frelses Gud.“ (Hab. 3:18) Hvis vi ligesom fortidens Jeremias bliver ved med at „vente på“ Jehova, der er en retfærdig Gud, og har fuld tillid til ham, kan vi være sikre på at alt vil blive korrigeret til rette tid. — Klages. 3:19-24.

20. Hvordan kan vi vise at vi ’husker på Lots hustru’?

²⁰ Det er en spændende tid vi lever på. Vi er vidne til storslåede begivenheder, og den nærmeste fremtid rummer endnu flere. Måtte vi alle holde trit med Jehovas organisation. Lad os følge Bibelens vejledning om at kigge fremad og ikke se os tilbage. Derved viser vi at vi ’husker på Lots hustru’!

[Fodnote]

[Studiespørgsmål]