Det sker undertiden at et arkæologisk fund direkte eller indirekte bekræfter at en bibelsk person har eksisteret. I 2011 offentliggjorde israelske forskere netop et sådant fund. Det drejer sig om et 2000 år gammelt ossuarium — en dekoreret kiste af kalksten hvori knoglerne af en afdød blev lagt efter at resten af legemet var gået i opløsning.

Dette ossuarium bærer inskriptionen: „Mirjam datter af Jesjua søn af Kajfas, præst af Ma’azja fra Bet Imri.“ Kajfas var den jødiske ypperstepræst der var indblandet i retssagen mod Jesus og henrettelsen af ham. (Joh. 11:48-50) Historikeren Flavius Josefus omtaler ham som „Josef, der blev kaldt Kajfas“. Ossuariet tilhørte tydeligvis en af Kajfas’ slægtninge. Eftersom inskriptionen på et tidligere fundet ossuarium som menes at have tilhørt ypperstepræsten selv, kalder ham Jehosef bar Kajafa, eller Josef, søn af Kajfas, * var Mirjam beslægtet med Kajfas på en eller anden måde.

Ifølge oplysninger fra Israel Antiquities Authority (IAA) blev Mirjams ossuarium beslaglagt hos nogle gravrøvere. Undersøgelser af dette arkæologiske fund og dets inskription bekræfter kistens ægthed.

På dette ossuarium finder vi også en ny oplysning. Det omtaler „Ma’azja“, der var det sidste af de 24 præstelige skifter som præsterne ved templet i Jerusalem var inddelt i. (1 Krøn. 24:18) Inskriptionen på kisten viser at „Kajfas’ familie var knyttet til Ma’azjas skifte“, siger IAA.

Inskriptionen nævner også Bet Imri. Der er to mulige oversættelser af denne del af inskriptionen. „Den første mulighed er at Bet Imri er navnet på en præstelig familie — Immers sønner (Ezra 2:36, 37; Nehemias 7:39-42), hvis efterkommere indbefatter medlemmer af Ma’azjas skifte,“ oplyser IAA. „Den anden mulighed er [at Bet Imri er] stedet hvor den afdøde eller hendes familie kom fra.“ Hvordan det end forholder sig, er Mirjams ossuarium et vidnesbyrd om at Bibelen taler om virkelige personer der hørte til virkelige familier.