Problemer og prøvelser kan slå benene væk under os. De kan optage vores tanker, dræne os for energi og ændre hele vores livssyn. Kong David i fortidens Israel havde meget at slås med. Hvordan klarede han det? I en rørende salme siger David selv: „Højlydt råber jeg til Jehova om hjælp; højlydt trygler jeg Jehova om at vise mig sin gunst. Jeg udøser min bekymring foran ham; jeg fortæller om min trængsel foran ham, når min ånd bliver svag i mig. Så er det dig der kender min vej.“ Ja, David bad ydmygt Gud om hjælp. — Sl. 142:1-3.

I en anden salme sang David: „Én ting har jeg bedt Jehova om, det stræber jeg efter: at måtte bo i Jehovas hus alle mit livs dage, for at betragte Jehovas liflighed og nyde synet af hans tempel.“ (Sl. 27:4) David var ikke levit, men forestil dig at han har stået uden for den hellige forgård, tæt på centret for den sande tilbedelse. Davids hjerte svulmer af taknemmelighed, og han ønsker at tilbringe resten af sine dage dér så han kan „betragte Jehovas liflighed“.

Ordet „liflighed“ hentyder til noget der virker behageligt, og som påvirker vores tanker, følelser og sanser positivt. David betragtede altid Guds tilbedelsesordning med taknemmelighed. Spørg dig selv: ’Har jeg det på samme måde som David?’

I dag er tilbedelsen af Jehova ikke centreret om et fysisk sted, men om Guds store åndelige tempel — den sande tilbedelsesordning. * Hvis vi ’nyder synet’ af denne ordning, altså værdsætter den, kan også vi „betragte Jehovas liflighed“.

Foran indgangen til teltboligen stod det kobberbeklædte brændofferalter. (2 Mos. 38:1, 2; 40:6) Dette alter skildrede at Gud villigt ville tage imod Jesu menneskeliv som et offer. (Hebr. 10:5-10) Tænk på hvad det betyder for os! Apostlen Paulus skrev: „Da vi var fjender, blev [vi] forligt med Gud gennem hans søns død.“ (Rom. 5:10) Ja, ved at vise tro på Jesu udgydte blod kan vi blive Guds nære venner og opnå „hans fortrolighed“. — Sl. 25:14.

Fordi vi får vores „synder slettet ud“, oplever vi at der ’fra Jehova selv kommer perioder som giver friske kræfter’. (Apg. 3:19) Vores situation kan minde om den en dødsdømt fange der fortryder det han har gjort, befinder sig i. Han gør drastiske forandringer mens han venter på sin henrettelse, og det får en godhjertet dommer til at annullere hans dødsstraf og give ham en frisk start. Forestil dig hvor glad og lettet fangen må føle sig! Ligesom dommeren viser Jehova barmhjertighed mod angrende mennesker og fjerner dødens fordømmelse.

Blandt de ting David kunne betragte i Jehovas hus, var de store skarer af israelitter der kom for at tilbede, oplæsningen af Loven og den efterfølgende forklaring, røgelsesbrændingen og præsterne og levitterne der udførte hellig tjeneste. (2 Mos. 30:34-38; 4 Mos. 3:5-8; 5 Mos. 31:9-12) Disse sider af den sande tilbedelse  i fortidens Israel har alle et nutidigt modstykke.

I dag gælder det samme som i fortiden, nemlig at det er ’godt og lifligt når brødre bor sammen i enhed’. (Sl. 133:1) Vi har oplevet en kolossal vækst i vores verdensomspændende ’brodersamfund’. (1 Pet. 2:17) Guds ord bliver læst op og forklaret ved vores møder. Gennem sin organisation har Jehova sørget for et omfattende undervisningsprogram. Der findes også rigelige mængder af åndelig føde i trykt form som vi kan bruge i vores personlige studium og i familien. Et medlem af Det Styrende Råd har sagt: „Det at meditere over Jehovas ord, overveje dets betydning og søge efter indsigt og forståelse har fyldt mine vågne timer med åndelig rigdom og tilfredshed.“ Ja, ’kundskab kan blive liflig for vores sjæl’. — Ordsp. 2:10.

I dag stiger de antagelige bønner Guds tjenere beder, daglig op til Jehova. For Jehova er disse bønner som den søde duft af røgelse. (Sl. 141:2) Tanken om at Jehova Gud fryder sig over at lytte til vores ydmyge bønner, varmer os om hjertet!

Moses bad: „Måtte Jehova vor Guds liflighed være over os — frem vore hænders gerning for os.“ (Sl. 90:17) Når vi nidkært udfører vores tjeneste, velsigner Jehova vores arbejde. (Ordsp. 10:22) Vi har måske hjulpet nogen til at lære sandheden at kende. Måske har vi forkyndt i mange år trods ligegyldighed, dårligt helbred, følelsesmæssig smerte eller forfølgelse. (1 Thess. 2:2) Men har vi ikke under alle omstændigheder set „Jehovas liflighed“ og mærket at vores himmelske Far fryder sig over den indsats vi gør?

„Jehova er min tilmålte del og mit tilmålte bæger,“ sang David. „Du er den der holder min lod i hævd. Målesnorene er faldet på liflige steder for mig.“ (Sl. 16:5, 6) David var taknemmelig for sin „tilmålte del“, altså at han havde et nært forhold til Jehova og havde den forret at tjene ham. Ligesom David kan vi komme ud for store prøvelser, men samtidig har vi utrolig mange åndelige velsignelser! Lad os derfor blive ved med at glæde os over den sande tilbedelse og altid „nyde synet“ af Jehovas åndelige tempel.