1, 2. Hvordan styrkede Jesus sine disciple den dag han blev oprejst?

TO AF Jesu disciple var på vandring mod en landsby som lå lidt over elleve kilometer fra Jerusalem. Da de ikke vidste at Jesus var blevet oprejst samme dag, var de nedtrykte over alt det der var sket i de seneste dage. Men pludselig viste Jesus sig for disciplene. Han sluttede sig til dem og talte trøstende med dem. Hvad var det der trøstede dem? „Idet han begyndte ved Moses og alle Profeterne, fortolkede han for dem det der i alle Skrifterne handlede om ham.“ (Luk. 24:13-15, 27) Da han nu „åbnede Skrifterne helt“ for disciplene, begyndte deres hjerter at ’brænde’ fordi de forstod profetierne. — Luk. 24:32.

² Samme aften vendte de to disciple tilbage til Jerusalem. De fandt apostlene og fortalte dem hvad de havde oplevet. Endnu mens de talte, viste Jesus sig for dem alle sammen. Apostlene blev forskrækkede, og de begyndte at tvivle. Hvordan styrkede Jesus dem? Vi læser: „Da åbnede han deres sind helt, så de forstod Skrifterne.“ — Luk. 24:45.

3. Hvilke udfordringer kan vi komme ud for, og hvad kan hjælpe os til at få et mere afbalanceret syn på vores tjeneste?

³ Ligesom disse disciple kan vi af og til føle os triste. Vi er måske travlt optaget af Herrens gerning men er modløse  fordi vi ikke ser de store resultater. (1 Kor. 15:58) Eller måske studerer vi med nogle som tilsyneladende ikke gør fremskridt. Andre som vi hjælper, vender måske ligefrem ryggen til Jehova. Hvordan kan vi få et mere afbalanceret syn på vores tjeneste? Noget der vil hjælpe os, er at få helt fat i meningen med Jesu lignelser. Vi vil her behandle tre af dem og se på hvad vi kan lære.

4. Hvad betyder Jesu lignelse om landmanden der sår — og sover?

⁴ Læs Markus 4:26-29. Hvad betyder Jesu lignelse om landmanden der sår — og sover? Manden i Jesu lignelse skildrer de enkelte forkyndere af Riget. Sæden er budskabet om Riget som bliver forkyndt for retsindige mennesker. Manden der sår, „sover om natten og står op når det bliver dag“, ganske som man plejer at gøre. Væksten finder sted over et stykke tid, der strækker sig fra såningen og helt frem til høsten. „Sæden spirer og bliver høj“ i løbet af denne tid. Væksten sker „af sig selv“, lidt efter lidt og i stadier. Den åndelige vækst sker også lidt efter lidt og i stadier. Når en person er kommet så langt at han gerne vil tjene Gud, bærer han frugt på den måde at han indvier sit liv til Jehova og bliver døbt.

5. Hvorfor fortalte Jesus lignelsen om manden der såede — og sov?

⁵ Hvorfor fortalte Jesus denne lignelse? Jesus hjælper os til at forstå at det er Jehova der får sandheden til at vokse i hjertet hos dem der er „ret indstillet“. (Apg. 13:48; 1 Kor. 3:7) Vi kan så og vande, men vi har ingen magt over væksten. Vi kan hverken fremtvinge eller fremskynde den. Ligesom landmanden i lignelsen ved vi ikke hvordan væksten foregår. Ofte sker den helt ubemærket mens vi tager os af vores daglige anliggender. Men efter et stykke tid kan Rigets sæd bære frugt. Den nye discipel slutter sig til os i høstarbejdet, og vi får gavn af hans hjælp. — Joh. 4:36-38.

6. Hvad må vi erkende med hensyn til åndelig vækst?

⁶ Hvad kan vi lære af denne lignelse? For det første må vi erkende at det ikke er os der styrer den åndelige vækst hos en vi studerer med. Vi må være beskedne og ikke falde for fristelsen til at presse eller tvinge en elev til at blive døbt. Vi vil gøre hvad vi kan for at støtte og hjælpe, men vi må ydmygt se i øjnene at beslutningen om indvielse kun kan træffes af personen selv. Indvielsen må udspringe af et villigt hjerte der drives af kærlighed til Gud. Ellers er den ikke antagelig for Jehova. — Sl. 51:12; 54:6; 110:3.

7, 8. (a) Hvad andet kan vi lære af Jesu lignelse om landmanden der såede — og sov? Giv et eksempel. (b) Hvad lærer dette os om Jehova og Jesus?

⁷ For det andet: Når vi forstår dét som denne lignelse skal lære os, vil vi ikke så let blive modløse hvis vores arbejde ikke viser synlige resultater i begyndelsen. Vi må være tålmodige. (Jak. 5:7, 8) Hvis vi har gjort vores bedste for at hjælpe eleven uden at det har båret frugt, så ved vi at det ikke er fordi vi har forsømt at gøre hvad vi skulle. Jehova tillader kun at sæden vokser i et ydmygt hjerte hos en som er villig til at foretage forandringer. (Matt. 13:23) Derfor må vi ikke bedømme tjenesten ud fra resultaterne alene. Om vores tjeneste er vellykket, afhænger i Jehovas øjne ikke af hvordan folk reagerer på det vi lærer dem. Han sætter derimod stor pris  på vores trofaste anstrengelser, uanset hvad de fører til. — Læs Lukas 10:17-20; 1 Korinther 3:8.

⁸ For det tredje ser vi ikke altid de forandringer der sker i et menneske. En missionær studerede for eksempel med et ægtepar. En dag kom de og sagde at de gerne ville være udøbte forkyndere. Broren mindede dem om at de måtte holde op med at ryge før de kunne blive godkendt. Til hans store overraskelse svarede de at de ikke havde røget i flere måneder. Hvorfor var de holdt op? Jo, de havde forstået at Jehova kunne se når de røg, og at han afskyr hykleri. Deres hjerte tilskyndede dem til at træffe et valg — enten måtte de ryge åbent mens missionæren så det, eller også måtte de holde helt op. Deres voksende kærlighed til Jehova hjalp dem til at træffe det rigtige valg. Der var sket en åndelig vækst uden at missionæren havde haft nogen anelse om det.

9. Hvad betyder lignelsen om voddet?

⁹ Læs Mattæus 13:47-50. Hvad betyder Jesu lignelse om voddet? Jesus sammenlignede forkyndelsen af Rigets budskab med dét at et stort fiskenet, et vod, blev sat i søen. Ligesom et net af den type fanger store mængder „fisk af enhver slags“, sådan tiltrækker vores forkyndelse millioner af mennesker af alle slags. (Es. 60:5) Det ses af det store antal der hvert år kommer til vores stævner, og som overværer mindehøjtiden. Nogle af disse symbolske fisk er „gode“ og bliver samlet ind i den kristne menighed. Men andre viser sig at være „ubrugelige“; ikke alle de indsamlede er antagelige for Jehova.

10. Hvorfor brugte Jesus lignelsen om voddet?

¹⁰ Hvorfor fortalte Jesus denne lignelse? Den symbolske sortering af fisk hentyder ikke til den endelige dom under den store trængsel. Den skildrer det der sker i løbet af de sidste dage for denne onde verden. Jesus viste at ikke alle der føler sig tiltrukket af sandheden, vil tage standpunkt for Jehova. Mange er kommet til vores møder. Nogle vil gerne studere Bibelen sammen med os, men er ikke villige til at forpligte sig. (1 Kong. 18:21) Andre har været med i vores menighed, men er holdt op. Nogle unge er blevet opdraget af kristne forældre uden selv at have fået kærlighed til Jehovas normer. Hvordan situationen end er, så understregede Jesus at enhver må træffe sin egen beslutning. Jehova betragter dem der træffer den rigtige beslutning, som „alle nationernes kostbare skatte“. — Hag. 2:7.

11, 12. (a) Hvordan kan vi få gavn af lignelsen om voddet? (b) Hvad lærer dette os om Jehova og Jesus?

¹¹ Hvordan kan vi have gavn af lignelsen om voddet? At få fat i pointen med denne lignelse vil hjælpe os til ikke at blive alt for skuffede eller kede af det hvis et af vores børn eller en vi har studeret med, ikke tager sandheden til sig. Det kan ske uanset hvor meget vi har gjort. Dét at en har sagt ja til et bibelstudium eller er blevet opdraget i sandheden, betyder ikke at vedkommende automatisk vil få et nært forhold til Jehova. De der ikke vil underlægge sig Jehovas styre, bliver før eller siden sorteret fra.

¹² Betyder det at de som har forladt sandheden, aldrig får lov til at vende tilbage til menigheden? Eller at de der  ikke har indviet sig til Jehova, for altid vil være stemplede som „ubrugelige“? Nej. Indtil den store trængsel bryder løs, kan sådanne stadig nå at blive Jehovas venner. Det er som om Jehova kalder på dem og siger: „Vend tilbage til mig, så vil jeg vende tilbage til jer.“ (Mal. 3:7) Dette understreges af en anden lignelse som Jesus fortalte, lignelsen om sønnen der rejste hjemmefra, men vendte tilbage. — Læs Lukas 15:11-32.

13. Hvad betyder lignelsen om sønnen der vendte tilbage?

¹³ Hvad betyder Jesu lignelse om sønnen der vendte tilbage? Den medfølende far i denne lignelse er et billede på vores kærlige Far i himlen, Jehova. Sønnen der beder om at få sin arv og så ødsler den væk, skildrer dem der er kommet bort fra menigheden. De er på en måde rejst til „et fjernt land“, nemlig Satans verden, der er fjern fra Jehova. (Ef. 4:18; Kol. 1:21) Nogle af disse kommer imidlertid til fornuft og begynder på den svære vej tilbage til Jehovas organisation. Når de ydmygt ændrer sind, er vores tilgivende Far ivrig efter at byde dem velkommen tilbage. — Es. 44:22; 1 Pet. 2:25.

14. Hvorfor fortalte Jesus lignelsen om sønnen der vendte tilbage?

¹⁴ Hvorfor brugte Jesus denne lignelse? Den illustrerer på en meget appellerende måde at Jehova ønsker at de der er kommet bort fra ham, skal vende tilbage. Faren i lignelsen opgav aldrig håbet om at hans søn ville komme hjem. Og da han så at sønnen var på vej tilbage, løb han ham i møde endnu mens han „var langt borte“. Er det ikke en stærk tilskyndelse til at skynde sig tilbage til Jehova hvis man har forladt sandheden? Man kan være åndeligt udmattet, og man kan føle at det er pinligt og vanskeligt at komme tilbage. Men det er det værd — selv i himlen er der glæde når en kommer tilbage. — Luk. 15:7.

15, 16. (a) Hvad kan vi lære af Jesu lignelse om sønnen der vendte tilbage? Forklar ved hjælp af nogle eksempler. (b) Hvad lærer dette os om Jehova og Jesus?

¹⁵ Hvordan kan vi få gavn af lignelsen om sønnen der vendte tilbage? Vi må efterligne Jehova. Aldrig må vi være så ’overmåde retfærdige’ at vi nægter at  byde angrende syndere velkommen tilbage. Det ville ødelægge vores eget venskab med Jehova. (Præd. 7:16) Der er også noget andet vi kan lære. En der har forladt menigheden, skal betragtes som et „bortkommet“ får, ikke som et får der er fortabt for altid. (Sl. 119:176) Hvis vi møder en der har forladt menigheden, vil vi så tilbyde kærlig og praktisk hjælp til at vende tilbage? Vil vi hurtigt informere de ældste så de kan tilbyde den nødvendige assistance? Det vil vi — hvis vi har taget ved lære af Jesu lignelse om sønnen der vendte tilbage.

¹⁶ Læg mærke til hvordan nogle der er vendt tilbage, har udtrykt hvor meget de værdsætter Jehovas barmhjertighed og menighedens kærlighed og støtte. En bror der var udelukket i 25 år, siger: „Siden jeg blev genoptaget, er min glæde bare vokset og vokset; Jehova har givet mig ’perioder som giver friske kræfter’. (Apg. 3:19) Alle støtter mig og viser mig kærlighed! Nu har jeg en fantastisk åndelig familie.“ En ung søster som kom bort fra Jehova og var væk i fem år, fortæller hvordan det var at vende tilbage: „Jeg kan slet ikke beskrive hvordan det var personligt at mærke den kærlighed Jesus talte om. Intet kan måle sig med det at tilhøre Jehovas organisation!“

17, 18. (a) Hvilke praktiske ting har vi lært af de tre lignelser vi her har gennemgået? (b) Hvad må vi være besluttede på?

¹⁷ Hvilke praktiske ting har vi lært af disse tre lignelser? For det første må vi erkende at vi ikke har magt over den åndelige vækst. Den tager Jehova sig af. For det andet er det ikke realistisk at forvente at alle der kommer til møderne og studerer med os, vil tage imod sandheden. Endelig må vi ikke opgive håbet om at de der har forladt sandheden og Jehova, en dag vil vende tilbage. Og hvis de vender tilbage, så lad os tage imod dem og byde dem velkommen på samme kærlige måde som Jehova.

¹⁸ Bliv ved med at søge viden, forståelse og visdom. Når du læser Jesu lignelser, så spørg dig selv hvad de betyder, hvorfor de er taget med i Bibelen, hvordan du kan bruge dem i dit eget liv, og hvad de lærer dig om Jehova og Jesus. Når vi gør det, viser vi at vi virkelig får fat i meningen med Jesu ord.