1, 2. Hvorfor fik mange af dem der hørte Jesus, ikke fat i meningen med det han sagde?

NÅR en person taler, hører du måske at han siger noget. Du opfatter måske også tonefaldet. Men hvis du ikke forstår selve meningen med de ord han siger, får du overhovedet ingen gavn af dem. (1 Kor. 14:9) Når Jesus talte, var der tusinder der hørte ham. Han talte også på et sprog de forstod. Men det var langtfra alle der fik fat i meningen med hans ord. Derfor sagde han til dem han talte til: „Hør nu alle på mig og få fat i meningen.“ — Mark. 7:14.

² Hvorfor var der så mange der ikke fik fat i meningen med det Jesus sagde? Nogle havde forudfattede meninger og forkerte motiver. Om dem sagde Jesus: „Behændigt tilsidesætter I Guds bud for at kunne beholde jeres overlevering.“ (Mark. 7:9) De gjorde ikke noget reelt forsøg på at få fat i meningen med hans ord, for de havde ikke lyst til at lave om på deres liv eller ændre deres synspunkter. Deres ører var nok åbne, men hjertet var lukket! (Læs Mattæus 13:13-15). Hvordan kan vi sikre os at vores hjerte altid er åbent så vi får gavn af Jesu undervisning?

3. Hvorfor var disciplene i stand til at forstå Jesu ord?

³ Vi skal gøre det samme som Jesu ydmyge disciple gjorde. Han sagde om dem: „Lykkelige er jeres øjne fordi de ser, og jeres ører fordi de hører.“ (Matt. 13:16) Hvorfor kunne de forstå meningen når andre ikke kunne? For det første var de villige til at stille spørgsmål og søge efter den egentlige mening bag det Jesus sagde. (Matt. 13:36; Mark. 7:17) For det andet var de indstillet på at bygge videre på det de allerede havde accepteret i deres hjerte. (Læs Mattæus 13:11, 12). Og for det tredje: Det de havde hørt og forstået, var de parate til at anvende, ikke bare i deres eget liv men også til gavn for andre. — Matt. 13:51, 52.

4. Hvilke tre ting kræves af os hvis vi vil forstå Jesu lignelser?

⁴ Hvis vi vil forstå Jesu lignelser, kræves der også tre ting af os. For det første må vi være villige til at bruge tid på at studere det Jesus har sagt, grunde over det, finde det relevante stof og stille de rigtige spørgsmål. Det vil give os kundskab, eller viden. (Ordsp. 2:4, 5) Desuden må vi se hvordan denne viden passer sammen med det vi allerede ved, og indse hvordan det gavner os personligt. Det er forståelse. (Ordsp. 2:2, 3) Og endelig må vi anvende det vi har lært, i vores eget liv. Det er visdom. — Ordsp. 2:6, 7.

5. Illustrér forskellen mellem viden, forståelse og visdom.

⁵ Hvilken forskel er der mellem viden, forståelse og visdom? Det kan illustreres på denne måde: Forestil dig at du står ude på en vej og ser en bus køre hen imod dig. Først registrerer du at det er en bus — det er viden. Du ved at hvis du bliver stående, bliver du ramt af bussen — det er forståelse! Derfor springer du væk så du ikke bliver ramt — det er visdom! Med god grund siger Bibelen at „praktisk visdom“ er noget man skal ’værne om’. Det kan redde ens liv! — Ordsp. 3:21, 22; 1 Tim. 4:16.

6. Hvilke fire spørgsmål vil vi stille mens vi gennemgår syv af Jesu lignelser? (Se  rammen).

⁶ I denne og næste artikel vil vi se på syv af Jesu lignelser. Undervejs vil vi stille spørgsmålene: Hvad er betydningen af denne lignelse? (Det kan give os viden). Hvorfor brugte Jesus lignelsen? (Det fører til forståelse). Hvordan kan vi bruge disse oplysninger til gavn for både os selv og andre? (Det er visdom). Og endelig: Hvad lærer dette os om Jehova og Jesus?

7. Hvad betyder lignelsen om sennepsfrøet?

⁷ Læs Mattæus 13:31, 32. Hvad betyder Jesu lignelse om sennepsfrøet? Selve frøet repræsenterer både budskabet om Guds rige og det som forkyndelsen resulterer i, nemlig den kristne menighed. Ligesom sennepstræet begynder som et lille frø, „det mindste af alle frø“, sådan havde den kristne menighed en ringe begyndelse i år 33. Men i løbet af nogle få år voksede menigheden hurtigt. Den bredte sig langt mere end de fleste havde forestillet sig. (Kol. 1:23) Denne vækst var til gavn, for Jesus nævnte at ’himmelens fugle kunne tage bolig’ i træets grene. Fuglene er et symbol på retsindige mennesker der finder åndelig  føde, skygge og ly i den kristne menighed. — Se også Ezekiel 17:23.

8. Hvorfor brugte Jesus lignelsen om sennepsfrøet?

⁸ Hvorfor brugte Jesus denne lignelse? Han brugte sennepsfrøets forbløffende vækst til at illustrere den magt Guds rige har til at skabe vækst, give beskyttelse og overvinde alle hindringer. Siden 1914 har den synlige del af Guds organisation oplevet en fantastisk vækst. (Es. 60:22) De der holder sig nær til den, har nydt åndelig beskyttelse. (Ordsp. 2:7; Es. 32:1, 2) Den konstante vækst i Guds organisation har ikke kunnet standses af nogen form for modstand. — Es. 54:17.

9. (a) Hvad kan vi lære af lignelsen om sennepsfrøet? (b) Hvad lærer det os om Jehova og Jesus?

⁹ Hvad kan vi lære af lignelsen om sennepsfrøet? Måske bor du et sted hvor der kun er få Jehovas Vidner, og hvor der ikke umiddelbart ses mange resultater af vores forkyndelse. Men tanken om at Guds rige kan overvinde alle hindringer, vil hjælpe dig til at holde ud. Da bror Edwin Skinner ankom til Indien i 1926, var der kun en håndfuld forkyndere i landet. Til at begynde med var væksten ikke særlig stor, og arbejdet blev beskrevet som „drøjt“. Alligevel blev bror Skinner ved med at forkynde, og han så hvordan budskabet overvandt store hindringer. I dag er der over 37.000 aktive forkyndere i Indien, og mindehøjtiden blev i 2013 overværet af mere end 108.000. I Zambia har vi et andet eksempel på forbløffende vækst. Det år hvor bror Skinner kom til Indien, var arbejdet i Zambia kun lige begyndt. Nu er der over 170.000 forkyndere, og 763.915 overværede mindehøjtiden i 2013. Det svarer til at 1 ud af 18 indbyggere i Zambia var til stede. Sikke en vækst!

10. Hvad betyder lignelsen om surdejen?

¹⁰ Læs Mattæus 13:33. Hvad betyder lignelsen om surdejen? Også denne lignelse  henviser til budskabet om Guds rige og hvad det udvirker. „Det hele“, hele mængden af hvedemel, repræsenterer alle nationerne, og syrningsprocessen, eller gæringen, skildrer at budskabet om Riget udbredes gennem forkyndelsesarbejdet. Mens sennepsfrøet vokser helt åbenlyst, foregår surdejens vækst i begyndelsen helt ubemærket. Først efter nogen tid kan virkningerne ses.

11. Hvorfor brugte Jesus lignelsen om surdejen?

¹¹ Hvorfor brugte Jesus denne lignelse? Han ville vise at budskabet om Riget har kraft til at trænge igennem overalt og til at fremkalde forandringer. Budskabet er nået ud til „jordens fjerneste egne“. (Apg. 1:8) De forandringer budskabet udvirker, er ikke altid synlige; nogle af dem bemærkes først efter nogen tid. Men forandringerne sker — ikke kun ved at vi bliver flere og flere, men også ved at de der tager imod det magtfulde budskab, ændrer deres personlighed. — Rom. 12:2; Ef. 4:22, 23.

12, 13. Giv eksempler på at forkyndelsesarbejdet har bredt sig sådan som lignelsen om surdejen beskriver.

¹² I mange tilfælde kan virkningen af forkyndelsesarbejdet ikke ses før der er gået en hel del år. Et eksempel: Ægteparret Franz og Margit, der tjente på afdelingskontoret i Brasilien, forkyndte helt tilbage i 1982 i en landsby. Et af de bibelstudier de oprettede, var med en mor og hendes fire børn. Den ældste søn, som dengang var 12 år, var så genert at han ofte prøvede at gemme sig når studiet skulle holdes. Ægteparret blev sendt til et andet afdelingskontor og kunne derfor ikke fortsætte studiet. Men 25 år senere kom de på besøg i den samme by. Hvad fandt de? En menighed med 69 forkyndere, heraf 13 pionerer, som mødtes i en helt ny rigssal. Og hvad med den generte dreng? Han er nu koordinator for ældsterådet. Ligesom surdejen i Jesu lignelse havde budskabet om Riget bredt sig og ændret manges liv — til stor glæde for det ægtepar der kom på besøg!

¹³ Den kraft som Rigets budskab har til at forandre, har især vist sig i lande hvor vores arbejde har været underlagt begrænsninger. I sådanne lande kan det være svært at se hvor langt budskabet er nået ud, og resultaterne er ofte overraskende. Et eksempel er Cuba. Budskabet kom første gang til Cuba i 1910, og bror Russell besøgte landet i 1913. I begyndelsen skete fremgangen langsomt. Hvad ser vi nu i Cuba? Der er over 96.000 forkyndere, og i 2013 overværede 229.726 mindehøjtiden — det er 1 ud af 48 indbyggere i landet. Selv i lande hvor forkyndelsen kan udføres frit, er budskabet i nogle tilfælde nået ud til områder hvor de lokale Jehovas Vidner ikke troede at det var muligt. * — Præd. 8:7; 11:5.

14, 15. (a) Hvordan kan vi personligt få gavn af det Jesus lærte os i lignelsen om surdejen? (b) Hvad lærer dette os om Jehova og Jesus?

¹⁴ Hvordan kan vi have gavn af det Jesus lærte os i lignelsen om surdejen? Når vi tænker over Jesu lignelse og hvad den betyder, forstår vi at vi ikke behøver at bekymre os alt for meget  om hvordan budskabet om Riget skal nå ud til de millioner som endnu ikke har hørt det. Jehova har fuld kontrol over situationen. Hvad skal vi så gøre? Guds ord svarer: „Så din sæd om morgenen og lad ikke din hånd hvile før aften; for du ved ikke hvor det lønner sig, her eller der, eller om begge dele er lige gode.“ (Præd. 11:6) Samtidig må vi selvfølgelig ikke glemme at bede Jehova om at velsigne forkyndelsen, især i de lande hvor arbejdet er underlagt begrænsninger. — Ef. 6:18-20.

¹⁵ Vi må heller ikke miste modet hvis vores arbejde i begyndelsen ikke giver nogen resultater. „De små begyndelsers dag“ må ikke foragtes. (Zak. 4:10) Resultaterne kan vise sig at blive langt større og mere betagende end vi nogen sinde havde forestillet os! — Sl. 40:5; Zak. 4:7.

16. Hvad betyder lignelsen om den rejsende købmand og lignelsen om den skjulte skat?

¹⁶ Læs Mattæus 13:44-46. Hvad betyder lignelsen om den rejsende købmand og lignelsen om den skjulte skat? På Jesu tid var der købmænd som rejste helt til Det Indiske Ocean for at skaffe de smukkeste perler. Købmanden i denne lignelse står for retsindige mennesker som gør sig store anstrengelser for at få dækket deres åndelige behov. ’Perlen af stor værdi’ skildrer den dyrebare sandhed om Riget. Da købmanden havde indset hvor stor værdi perlen havde, var han villig til „straks“ at sælge alt hvad han ejede, for at købe den. Jesus talte også om en mand der arbejdede på en mark og fandt en skat der var „skjult“. I modsætning til købmanden havde han ikke søgt efter en skat. Men i lighed med købmanden var han parat til at sælge alt hvad han havde, for at få fat i den.

17. Hvorfor fortalte Jesus lignelserne om den rejsende købmand og den skjulte skat?

¹⁷ Hvorfor fortalte Jesus disse to lignelser? Han ville vise at der er forskellige måder at finde sandheden på. Nogle har søgt efter sandheden og gjort sig store anstrengelser for at finde den. Nogle har ikke søgt efter den, men har alligevel fundet den, måske ved andres hjælp. I lignelserne indså begge mænd værdien af deres fund, og de var villige til at bringe store ofre for at få fat i skatten.

18. (a) Hvordan kan vi have gavn af disse to lignelser? (b) Hvad lærer dette os om Jehova og Jesus?

¹⁸ Hvordan kan vi have gavn af disse to lignelser? (Matt. 6:19-21) Spørg dig selv: ’Har jeg samme indstilling som de to mænd? Sætter jeg lige så stor pris på sandheden? Er jeg villig til at bringe ofre for at holde fast ved sandheden, eller lader jeg mig distrahere af andre ting, for eksempel dagliglivets bekymringer?’ (Matt. 6:22-24, 33; Luk. 5:27, 28; Fil. 3:8) Jo større og dybere vores glæde over at have fundet sandheden er, jo mere vil vi være besluttede på altid at sætte den først i vores liv.

19. Hvad vil vi behandle i næste artikel?

¹⁹ Lad os vise at vi har ’hørt’ og ’fået fat i meningen’ med disse lignelser om Riget. Husk at det ikke er nok bare at vide hvad de betyder; vi må også efterleve det vi lærer af dem. I næste artikel vil vi behandle tre andre lignelser og se på hvad de kan lære os.