Hvordan man lever med sorgen

„Alle [Jakobs] sønner og døtre kom for at trøste ham, men han ville ikke lade sig trøste og sagde: ’I sorg vil jeg gå ned i dødsriget til min søn.’ Og hans far græd over ham.“ — 1 MOSEBOG 37:35, den danske autoriserede oversættelse.

 PATRIARKEN JAKOB sørgede dybt over tabet af sin søn, og det regnede han med at skulle gøre til sin dødsdag. Måske føler du, ligesom Jakob, at smerten over at have mistet en du holder af, er så dyb at den aldrig forsvinder. Er en så knugende sorg et tegn på manglende tro på Gud? Bestemt ikke!

I Bibelen skildres Jakob som en mand med en stærk tro. Han fremhæves på linje med sin bedstefar Abraham og sin far, Isak, for sin bemærkelsesværdige tro. (Hebræerne 11:8, 9, 13) Blandt andet kæmpede han en hel nat med en engel for at blive velsignet af Gud. (1 Mosebog 32:24-30) Jakob var tydeligvis en meget åndeligsindet mand. Af Jakobs dybe sorg lærer vi at man sagtens kan have en stærk tro på Gud og samtidig føle stor sorg og bedrøvelse når man mister en man holder af. Det er helt normalt og naturligt at sørge i en sådan situation.

Hvad er sorg?

Sorg kan påvirke os på forskellige måder. Den altoverskyggende følelse hos de fleste er en stærk indre smerte. Læg mærke til Leonardos reaktion da han som 14-årig oplevede at hans far pludselig døde på grund af hjerte- og lungeproblemer. Leonardo glemmer aldrig den dag hans moster fortalte hvad der var sket. Først nægtede han at tro at det var sandt. Ved begravelsen så han liget af sin far, men det hele forekom så uvirkeligt. Leonardo kunne ikke græde i et halvt år. Ofte tog han sig i at vente på at faderen kom hjem fra arbejde. Der gik et års tid førend det gik helt op for ham at hans far var død, og da følte han sig frygtelig alene. Bare det at komme hjem til et tomt hus mindede ham om at faderen ikke var der længere. I sådanne situationer brød han ofte sammen og græd. Han savnede ham utrolig meget!

Som Leonardos erfaring viser, kan sorgen være meget dyb. Det er dog muligt at komme videre. Men det kan tage nogen tid. Ligesom det tager tid for et sår at hele, sådan tager det også tid for sorgens smerte at fortage sig. Der kan gå flere måneder, ja flere år, før det sker. Den store smerte man føler i begyndelsen, vil med tiden svinde ind, og livet vil gradvis synes mindre gråt og meningsløst.

Sorgen siges i den mellemliggende periode at være en nødvendig del af helingsprocessen og af det at lære at tilpasse sig den nye situation. Der hvor der før var et levende menneske, er der nu et tomrum, og man må indstille sig på at skulle leve uden den pågældende. Sorgen er med til at løse op for følelserne. Ikke alle sørger naturligvis på samme måde, men én ting synes sikker: det kan skade en mentalt, følelsesmæssigt og fysisk at undertrykke sorgen. Hvordan kan man give udtryk for den på en gavnlig måde? Bibelen indeholder nogle praktiske råd til hvad man kan gøre. *

 Hvordan man kan bearbejde sorgen

Mange efterladte har erfaret at det kan være en lettelse at tale med andre. Tænk engang over hvad Job, der levede på Bibelens tid, sagde efter at han havde mistet alle sine ti børn og var blevet ramt af andre tragedier: „Min sjæl er led ved livet. Jeg vil give luft for min bekymring over mig selv. Jeg vil tale i min sjæls bitterhed!“ (Job 1:2, 18, 19; 10:1) Læg mærke til at Job havde brug for at „give luft for“ sine bekymringer, og at han ville gøre det ved at tale.

Paulo mistede sin mor, og han siger: „En af de ting der har hjulpet mig, er at tale om min mor.“ Det kan i nogen grad være en lettelse at tale med en betroet ven om sine følelser. (Ordsprogene 17:17) Efter at Yone mistede sin mor, bad hun sine kristne brødre om jævnlig at aflægge hende et besøg. „Det lindrede smerten at tale med nogen,“ siger hun. Du vil sikkert også opdage at det at tale med en der viser forståelse, og sætte ord på sine følelser, kan gøre det nemmere at håndtere dem.

Også det at skrive kan give lindring. Nogle der har svært ved at tale om deres følelser, kan måske bedre give udtryk for dem på skrift. Efter Sauls og Jonatans død skrev den trofaste mand David en meget sørgelig sang hvori han gav luft for sin sorg. Denne følelsesladede klagesang kom med tiden til at udgøre en del af Anden Samuelsbog i Bibelen. — 2 Samuelsbog 1:17-27.

Det at græde kan også løse op for følelserne. „Til alt er der en fastsat tid, ja, der er . . . en tid til at græde,“ står der i Bibelen. (Prædikeren 3:1, 4) Når man mister nogen man holder af, er det helt sikkert „en tid til at græde“. Det er på ingen måde pinligt at græde fordi man sørger. Bibelen indeholder mange eksempler på troende mænd og kvinder der åbent gav udtryk for deres sorg ved at græde. (1 Mosebog 23:2; 2 Samuelsbog 1:11, 12) Jesus Kristus „gav tårerne frit løb“ da han nærmede sig det sted hvor man havde lagt hans kære ven Lazarus, der nylig var død. — Johannes 11:33, 35.

 Det kræver tålmodighed at bearbejde sin sorg, for man kan opleve følelsesmæssige op- og nedture. Og det er godt at minde sig selv om at man ikke skal skamme sig over sine tårer. Mange der tror på Gud, har erfaret at dét at græde er en normal og nødvendig del af helingsprocessen.

Kom nær til Gud

I Bibelen får vi denne opfordring: „Kom nær til Gud, og han vil komme nær til jer.“ (Jakob 4:8) En af de vigtigste måder man kan komme nær til Gud på, er ved at bede til ham. Man må ikke undervurdere bønnens magt. Bibelen giver dette trøstende løfte: „Nær er Jehova hos dem med sønderbrudt hjerte, og han frelser dem der er knust i ånden.“ (Salme 34:18) Den indeholder også denne forsikring: „Kast din byrde på Jehova, og han vil sørge for dig.“ (Salme 55:22) Tænk engang over følgende: Som nævnt tidligere har mange erfaret at det har hjulpet dem at tale med en fortrolig ven om deres følelser. Vil det så ikke være endnu mere gavnligt at fortælle Gud om sine følelser? Han har lovet at trøste vores hjerte. — 2 Thessaloniker 2:16, 17.

Paulo, der er omtalt tidligere, har sagt: „Når jeg ikke kunne udholde smerten længere og følte at jeg var ved at bryde sammen, faldt jeg  på knæ og bad til Gud. Jeg bønfaldt ham om hjælp.“ Paulo er overbevist om at hans bønner gjorde en forskel. Hvis du beder vedholdende til „al trøsts Gud“, kan du også opleve at han vil give dig mod og styrke til at bearbejde sorgen. — 2 Korinther 1:3, 4; Romerne 12:12.

Opstandelseshåbet

Jesus har sagt: „Jeg er opstandelsen og livet. Den der tror på mig, skal komme til live selv om han dør.“ (Johannes 11:25) Bibelen lærer at de døde vil få livet igen. * Da Jesus var på jorden, viste han at han kunne oprejse døde. Ved en lejlighed oprejste han en 12-årig pige. Hvordan reagerede forældrene? De ’blev ude af sig selv af stor henrykkelse’. (Markus 5:42) Jesus Kristus, som er konge i himmelen, vil under sit styre oprejse millioner af mennesker til liv på jorden, hvor der vil være fredelige og retfærdige forhold. (Apostelgerninger 24:15; 2 Peter 3:13) Forestil dig hvor stor glæde der bliver når de døde bringes til live og genforenes med deres kære!

Claudete, som mistede sin søn, Renato, i en flyulykke, har sat et foto af sønnen op på køleskabet. Hun kigger ofte på dette foto og siger til sig selv: ’Vi mødes igen i opstandelsen.’ Og Leonardo ser for sit indre blik sin far komme til live i Guds lovede nye verden. Ja, opstandelseshåbet er til stor trøst for Claudete og Leonardo samt utallige andre der har mistet nogle de holder af. Du kan også finde trøst i dette håb!

[Fodnoter]

[Ramme/​illustration på side 7]

„Al trøsts Gud“

„Velsignet være vor Herre Jesu Kristi Gud og Fader, den inderlige barmhjertigheds Fader og al trøsts Gud.“ — 2 Korinther 1:3.

Dette skriftsted i Bibelen viser at Gud kan hjælpe sine trofaste tjenere til at udholde ethvert problem eller enhver vanskelig situation de måtte komme ud for. En af de måder Jehova kan give trøst på, er gennem en ven eller en i familien som også tror på ham.

Leonardo, der mistede sin far, oplevede noget der gav ham styrke og trøst. En dag da han lige var kommet hjem, gik det op for ham at han var helt alene, og han brød sammen i gråd. Han gik over i en park i nærheden og satte sig på en bænk, hvor han fortsatte med at græde. Med tårerne løbende ned ad kinderne bad han Gud om hjælp. Pludselig standsede en varevogn ikke så langt derfra, og Leonardo genkendte straks føreren. Det var en af hans trosfæller der var ude med varer, men var kørt forkert. Hans tilstedeværelse var nok til at trøste Leonardo.

På et tidspunkt følte en enkemand sig ensom og meget nedtrykt. Han kunne ikke holde tårerne tilbage, for alt så håbløst ud. Han bønfaldt Gud om hjælp. Mens han var i færd med at bede, ringede telefonen. Det var hans barnebarn. Enkemanden fortæller: „Den korte samtale med hende var nok til at give mig nyt mod. For mig var dette et svar på min bøn om hjælp.“

 [Ramme på side 9]

Nogle der sørger, bringer andre trøst

„[Gud] trøster os i al vor trængsel, så vi kan trøste dem som er i al slags trængsel, med den trøst hvormed vi selv trøstes af Gud.“ — 2 Korinther 1:4.

Mange sande kristne har selv oplevet hvad der ligger i disse ord. Efter at de har fået trøst og styrke til at leve med tabet af en de holder af, er de blevet i stand til at opmuntre og trøste andre.

Tag for eksempel Claudete. Hun besøger regelmæssigt andre for at fortælle dem om sin tro ud fra Bibelen. Inden hun mistede sin søn, kom hun hos en kvinde hvis søn var død af leukæmi. Kvinden kunne godt lide at få besøg af Claudete, men hun mente ikke at Claudete helt forstod hendes smerte. Kort tid efter at Claudetes egen søn var død, aflagde kvinden hende et besøg, og hun fortalte at hun var kommet for at se om Claudete stadig troede på Gud nu da hendes egen søn var død. Det gjorde et stort indtryk på kvinden at Claudete havde en stærk tro, og Claudete studerer nu Bibelen med denne kvinde, som henter stor trøst i Guds ord.

Efter at Leonardo havde mistet sin far, besluttede han at lære tegnsprog for at kunne give døve del i Bibelens trøstende budskab. Han synes selv at han har haft stor gavn af at hjælpe døve. Han siger: „En af de ting der har hjulpet mig til at leve med sorgen, er mit ønske om at lære døve Gud at kende. Det har jeg brugt megen tid og mange kræfter på. Min bedrøvelse blev vendt til glæde da jeg så min første bibelstudieelev blive døbt. Det var faktisk første gang siden min fars død at jeg følte virkelig glæde og tilfredshed.“ — Apostelgerninger 20:35.

[Illustration på side 5]

At tale om sine følelser kan i nogen grad være en lettelse

[Illustration på side 6]

At nedfælde sine tanker på skrift kan være en hjælp til at give udtryk for sin sorg

[Illustration på side 6]

At læse om opstandelseshåbet kan give stor trøst

[Illustration på side 8, 9]

Jesus har lovet at de der tror på ham, vil få en opstandelse