Vidste du det?
Vidste du det?
Havde Pontius Pilatus grund til at frygte kejseren?
For at presse den romerske landshøvding Pontius Pilatus til at henrette Jesus sagde de jødiske ledere: „Hvis du frigiver denne mand, er du ikke kejserens ven.“ (Joh. 19:12) Den ’kejser’ der bliver omtalt her, var den romerske kejser Tiberius. Havde Pilatus nogen særlig grund til at frygte kejseren?
Hvilken slags menneske var kejser Tiberius? Allerede flere år før Jesu retssag var Tiberius blevet betegnet som „en mand der kun syntes interesseret i sin egen tilfredsstillelse og i stadig mere fordærvede måder at blive tilfredsstillet på,“ fortæller The New Encyclopædia Britannica. Han var så paranoid at selv de der kun blev mistænkt for forræderi, blev torteret og henrettet. „Hvis man skal tro samtidens historikere,“ siger samme opslagsværk, „så var hans yndlingsunderholdning grusom og ækel. Selv den mest fordelagtige fremstilling af ham viser at han dræbte nådeløst og i flæng.“
Tiberius’ ry kan derfor meget vel have haft indflydelse på Pilatus’ beslutning om at give efter for presset fra de jødiske ledere og beordre Jesus henrettet. — Johannes 19:13-16.
Hvorfor vaskede Jesus sine apostles fødder?
I det gamle Israel gik de fleste mennesker barfodede når de udførte deres daglige gøremål. De der brugte fodtøj, gik normalt med sandaler der simpelt hen bestod af en sål bundet om foden og anklen. Eftersom veje og marker var enten støvede eller mudrede, ville man helt sikkert få snavsede fødder.
Det var derfor skik og brug at en person tog sine sandaler af når han gik ind i et hus. Gæstfrihed krævede at gæsternes fødder skulle vaskes. Denne opgave blev enten udført af værten eller af en tjener. Bibelen indeholder flere eksempler på denne almindelige skik. For eksempel sagde Abraham til sine gæster: „Lad der nu blive hentet lidt vand, og få jeres fødder vasket. Læg jer så under træet. Og lad mig hente et stykke brød, og styrk jeres hjerter.“ — 1 Mosebog 18:4, 5; 24:32; 1 Samuel 25:41; Lukas 7:37, 38, 44.
Denne baggrundsoplysning kaster lys over hvorfor Jesus vaskede sine disciples fødder under sin sidste påske sammen med dem. Ved den lejlighed var der ingen vært eller tjener til at udføre denne opgave, og der var tydeligvis ingen af disciplene der meldte sig frivilligt. Så ved at tage et vaskefad og et håndklæde og vaske og tørre apostlenes fødder gav Jesus dem en lektion i kærlighed og ydmyghed. — Johannes 13:5-17.