Kom nær til Gud

Det største bevis på Guds kærlighed

1 Mosebog 22:1-18

DEN trofaste patriark Abraham elskede Gud. Han elskede også Isak, den søn han fik i sin alderdom. Men på et tidspunkt hvor Isak formentlig var omkring 25 år gammel, kom Abraham ud for noget der satte hans naturlige følelser som far på prøve — Gud sagde til ham at han skulle ofre sin søn. Beretningen ender imidlertid ikke med at Isak dør. På det kritiske tidspunkt hvor Abraham har løftet kniven, griber Gud ind gennem en af sine engle. Bibelens beretning om dette, som findes i Første Mosebog 22:1-18, giver os et profetisk indblik i Guds store kærlighed til os.

„Gud satte Abraham på prøve,“ står der i vers 1. Abraham var en troens mand, men nu blev hans tro sat på prøve som aldrig før. Gud sagde til ham: ’Jeg beder dig, tag din søn, din eneste, som du elsker, Isak, og bring ham som et brændoffer på et af bjergene som jeg vil udpege for dig.’ (Vers 2) Husk at Gud ikke tillader at hans tjenere bliver prøvet ud over hvad de kan klare. Denne prøve viste altså at Jehova havde tillid til Abraham. — 1 Korinther 10:13.

Abraham adlød med det samme. Vi læser: „Så stod Abraham tidligt op om morgenen og sadlede sit æsel og tog to af sine karle med sig og sin søn Isak, og kløvede brænde til brændofferet. Så brød han op og begav sig til det sted som den sande Gud havde udpeget for ham.“ (Vers 3) Detaljerne i forbindelse med prøven holdt Abraham åbenbart for sig selv.

Nu fulgte en rejse på tre dage. Der var altså tid til alvorlig eftertanke. Men Abraham vaklede ikke i sin beslutning. Hans tro kom til udtryk gennem hans ord. Da han i det fjerne så det bjerg Gud havde valgt, sagde han til sine tjenere: „Bliv I her . . . , men jeg og drengen vil gå derhen og tilbede og så vende tilbage til jer.“ Da Isak spurgte hvor det får som skulle ofres, befandt sig, svarede Abraham: „Gud vil selv udse sig fåret.“ (Vers 5, 8) Abraham forventede at vende tilbage sammen med sin søn. Hvorfor? Fordi „han regnede med at Gud var i stand til at oprejse ham endog fra de døde“. — Hebræerne 11:19.

Da Abraham oppe på bjerget tog „slagterkniven for at dræbe sin søn“, standsede en engel hans hånd. Derefter sørgede Gud for at Abraham „i stedet for sin søn“ kunne ofre en vædder som sad fast i et krat. (Vers 10-13) I Guds øjne var det som om Isak var blevet ofret. (Hebræerne 11:17) En forsker forklarer: „Gud betragtede villigheden som ligestillet med selve handlingen.“

Jehovas tillid til Abraham viste sig at være berettiget, og den tillid Abraham havde vist Jehova, blev belønnet. Gud gentog og udvidede sin pagt med Abraham, en pagt som indeholdt et løfte om velsignelser for folk af alle nationer. — Vers 15-18.

I sidste ende sparede Gud Abraham for at bringe det offer som han ikke engang sparede sig selv for. Abrahams villighed til at ofre Isak forudskildrede det offer Gud selv bragte ved at lade sin enestefødte søn, Jesus, give sit liv for vore synder. (Johannes 3:16) Kristi offer er det største bevis på Jehovas kærlighed til os. Eftersom Gud bragte et sådant offer til gavn for os, bør vi hver især spørge os selv: ’Hvilke ofre er jeg villig til at bringe for at behage Gud?’