Født på ny — hvad medfører det?

HVORFOR brugte Jesus udtrykket „født . . . af ånd“ da han talte om dåben med hellig ånd? (Johannes 3:5, da. aut.) I billedlig forstand betyder ordet ’fødsel’ en ’begyndelse’, et udtryk der for eksempel bruges om en nations fødsel. En ny fødsel hentyder derfor til en ny begyndelse. Når der billedligt tales om fødsel og ny fødsel, understreger det altså at der vil være en ny begyndelse i forholdet mellem Gud og dem der er døbt med hellig ånd. Hvordan sker denne fuldstændige forandring i forholdet mellem parterne?

For at forklare hvordan Gud forbereder mennesker til at skulle regere i himmelen, benyttede apostelen Paulus en illustration taget fra familielivet. Han skrev til kristne på hans tid at de ville blive adopteret eller „antaget som sønner“, og at Gud derfor kunne handle med dem „som med sønner“. (Galaterne 4:5; Hebræerne 12:7) Eksemplet med adoption hjælper os til at forstå hvilken slags forandring der finder sted når et menneske bliver døbt med hellig ånd. Lad os derfor gå tilbage til illustrationen med den unge mand der gerne ville optages på en skole for elever der tilhørte den indfødte befolkning.

En forandring på grund af adoption

I illustrationen kan den unge mand ikke blive optaget på skolen fordi han ikke tilhører den indfødte befolkning. Forestil dig nu at der en dag sker en stor forandring. Han bliver på legal vis adopteret af en far i en af de indfødte familier. Hvad medfører det for den unge mand? Fordi han er blevet adopteret som søn, har han nu de samme rettigheder som de indfødte unge — deriblandt retten til at blive optaget på skolen. Adoptionen har fuldstændig forandret hans muligheder.

Dette illustrerer hvad der sker på et mere ophøjet plan for dem der bliver født på ny. Læg mærke til lighederne. Betingelsen for at den unge mand kan blive optaget på skolen, er at han opfylder adgangskravet — som går ud på at han tilhører den indfødte befolkning. I egen kraft kan han ikke opfylde kravet. På samme måde vil nogle mennesker få en plads i Guds rige, eller Guds himmelske regering, men betingelsen er at de opfylder adgangskravet, at de er „født på ny“. Det kan de ikke gøre i egen kraft, for den nye fødsel afhænger af Gud.

 Hvad var det der forandrede den unge mands stilling? Den legale adoptionsproces. Denne proces gjorde ham naturligvis ikke til en anden. Efter adoptionen var han stadig den samme person. Men efter at de juridiske betingelser for adoption var opfyldt, fik den unge mand en ny status. Man kan sige at han oplevede en ny begyndelse — en ny fødsel. Han blev godkendt som sin adoptivfars søn, og det gav ham retten til at gå på skolen og blive en del af sin adoptivfars familie.

På samme måde har Jehova forandret forholdene for en gruppe ufuldkomne mennesker ved at tage initiativ til at tilvejebringe et juridisk grundlag for at kunne adoptere eller antage dem som sine børn. Apostelen Paulus, der tilhørte denne gruppe, skrev til sine trosfæller: „I modtog en ånd der hører dem til der antages [adopteres, fodnote] som sønner; ved den ånd råber vi: ’Abba, Fader!’ Ånden selv vidner sammen med vor egen ånd om at vi er Guds børn.“ (Romerne 8:15, 16) Ja, gennem denne adoptionsproces blev disse kristne en del af Guds familie, eller „Guds børn“. — 1 Johannes 3:1; 2 Korinther 6:18.

Det at Gud adopterede dem, gjorde dem naturligvis ikke til helt andre personer, for de var stadig ufuldkomne. (1 Johannes 1:8) Ikke desto mindre havde de ifølge Paulus fået en ny status efter at de juridiske adoptionskrav var blevet opfyldt. Samtidig indgav Guds ånd disse adopterede sønner den overbevisning at de ønskede at leve med Kristus i himmelen. (1 Johannes 3:2) Denne klare overbevisning gjorde at de fik et helt nyt syn på tilværelsen. (2 Korinther 1:21, 22) Ja, de oplevede en ny begyndelse — en ny fødsel, så at sige.

Bibelen siger om de sønner som er adopteret af Gud: „De skal være Guds og Messias’ præster og skal herske som konger sammen med ham i de tusind år.“ (Åbenbaringen 20:6) Sammen med Kristus vil Guds adopterede sønner blive konger i Guds rige eller himmelske regering. Apostelen Peter sagde til sine medkristne at de ville modtage „en uforgængelig og ubesmittet og uvisnelig arv“, der er ’bevaret i himlene til dem’ — en virkelig dyrebar arv. — 1 Peter 1:3, 4.

I forbindelse med dette styre rejses der imidlertid endnu et spørgsmål. Hvis de der er født på ny, skal regere som konger i himmelen, hvem skal de da regere over? Dette spørgsmål vil blive behandlet i den næste artikel.

[Illustration på side 10]

Hvad sagde Paulus om adoption?