Vidste du det?

Hvorfor var de romerske soldater så interesserede i Jesu underklædning?

De fire soldater der tog sig af Jesu henrettelse, delte hans tøj mellem sig. Men i Johannes 19:23 står der: „Underklædningen var uden sammensyninger, vævet ud i ét fra øverst til nederst.“ Soldaterne besluttede derfor at de ikke ville rive den i stykker, men kaste lod om den. Hvordan lavede man sådan en klædning?

Det ser ud til at en underklædning har været en skjortelignende tunika lavet af hør eller uld, og at den nåede til knæene eller anklerne. Et sådant klædningsstykke blev normalt lavet ved at to lige store stykker stof blev lagt oven på hinanden og syet sammen på tre af siderne, med huller til hoved og arme.

En finere udgave af denne tunika blev lavet på lignende måde, men til den brugte man ifølge bogen Jesus and His World „kun ét langt stykke stof, som blev foldet, og midt på folden lavede man en udskæring til hovedet“ og sømmede den. Denne form for tunika skulle kun sys sammen i siderne.

En klædning helt uden sømme, som den Jesus gik med, blev kun fremstillet i Palæstina. Den blev vævet på en opretstående væv som brugte to sæt lodrette kædetråde, ét sæt kædetråde foran tværbommen og ét bag ved tværbommen. Væveren kunne så skiftevis sende skyttelen med den vandrette skudtråd fra de forreste kædetråde til de bagerste og „på den måde frembringe et cylinderformet stykke stof“, siger et opslagsværk. En sømløs tunika var uden tvivl en sjældenhed — og derfor meget eftertragtet af soldaterne.

Fandtes der biavlere i det gamle Israel?

Ifølge De Hebraiske Skrifter lovede Gud at føre israelitterne til ’et land der flød med mælk og honning’. (2 Mosebog 3:8) Det ser ud til at den honning der bliver nævnt i Bibelen, for det meste kom fra vilde bier. Bibelen fortæller ikke noget om biavl i det gamle Israel. Men et nyligt fund i Bet-Sjean-dalen i Israel viser at indbyggerne i gammel tid drev „biavl på kommercielt plan“.

Forskere på instituttet for arkæologi ved Det Hebraiske Universitet i Jerusalem har i Tel Rehov udgravet en bigård der stammer fra det 10. til begyndelsen af det 9. århundrede før vor tidsregning — under den første periode af kongedømmet i Israel. Det er første gang man har fundet så gamle bistader i Mellemøsten. Man mener at bigården har indeholdt omkring et hundrede bistader opstillet i rækker og med mindst tre bistader oven på hinanden.

Universitetsrapporten fortæller om fundet at hver stade var „en cylinder af ubagt ler . . . cirka 80 centimeter lang og 40 centimeter i diameter . . . Erfarne biavlere og forskere som har besøgt stedet, anslår at man kunne indsamle op mod et halvt ton honning om året fra disse stader“.

[Illustration på side 22]

Fundstedet i Tel Rehov

[Kildeangivelse]

Institute of Archaeology/​Hebrew University © Tel Rehov Excavations