Bibelen forandrer folks liv

Hvordan fik en mand der begyndte at ryge marihuana og tobak som ung, styrke til at aflægge denne vane? Hvad satte et voldeligt bandemedlem i stand til at få bugt med sin vrede og overvinde racehad? Læg mærke til hvad de selv siger.

PROFIL

NAVN: HEINRICH MAAR

ALDER: 38

FØDESTED: KASAKHSTAN

FORTID: AFHÆNGIG AF MARIHUANA OG TOBAK

MIN BAGGRUND: Jeg er født i det sydlige Kasakhstan, omkring 120 kilometer fra byen Tasjkent. Området er varmt og tørt med temperaturer på op til 45 grader om sommeren og ned til minus 10 grader om vinteren — et perfekt klima til dyrkning af både vindruer og marihuana.

Mine forældre var af tysk afstamning. De var begge evangeliske kristne, men de praktiserede ikke deres religion. De lærte mig dog at bede fadervor. Da jeg var 14, studerede min mor og min storesøster en overgang med Jehovas Vidner. Engang lyttede jeg mens de to forkyndere som studerede med min mor, viste hende at Guds navn, Jehova, stod i hendes egen gamle bibel. Det imponerede mig. Mor holdt op med at studere, og jeg fik ikke gjort mere ved min interesse for at lære om Gud. På et senere tidspunkt fortalte min lærer i skolen nogle løgnehistorier om Jehovas Vidner, som hun kaldte en sekt. Da jeg før havde været til nogle af Jehovas Vidners møder sammen med min søster, fortalte jeg læreren at det hun havde sagt, ikke var sandt.

Som 15-årig blev jeg sendt til Leningrad, nu Sankt Petersborg, Rusland, så jeg kunne komme på fagskole. Jeg fortalte mine værelseskammerater de få ting jeg havde lært om Jehova. Men jeg begyndte også at ryge. Når jeg kom hjem på besøg i Kasakhstan, var det let for mig at købe marihuana, selvom det var ulovligt. Jeg drak også alt for meget vodka og hjemmelavet vin.

Jeg blev færdig med fagskolen og meldte mig derefter til den sovjetiske hær for en periode på to år. Jeg huskede dog stadig noget af det jeg havde lært fra Bibelen som barn. Når lejlighed bød sig, talte jeg med de andre soldater om Jehova, og jeg forsvarede Jehovas  Vidner hvis nogle sagde noget forkert om dem.

Efter min militærtjeneste flyttede jeg til Tyskland. Mens jeg var på et asylcenter, modtog jeg en bibelstudiebog som var udgivet af Jehovas Vidner. Jeg blev meget begejstret for det jeg læste, og blev enig med mig selv om at det der stod i bogen, var sandt. Men jeg kunne ikke slippe af med min afhængighed af tobak og marihuana. Efter nogen tid flyttede jeg til et område i nærheden af byen Karlsruhe. Her traf jeg et af Jehovas Vidner, og han begyndte at studere Bibelen med mig.

HVORDAN BIBELEN FORANDREDE MIT LIV: Jeg havde længe ment at Bibelen var Guds ord. Og efter at have læst den bibelstudiebog jeg havde fået, var jeg overbevist om at Bibelen besvarer alle livets store spørgsmål. Alligevel tog det mig en del tid at ændre mine vaner. Jeg endte dog med at tage Bibelens vejledning i Andet Korintherbrev 7:1 til hjerte, og jeg besluttede at rense mig selv for „enhver besmittelse af kød og ånd“. Det indbefattede at jeg holdt op med at ryge tobak og marihuana.

Det lykkedes mig næsten med det samme at holde op med at ryge marihuana, men det tog mig seks måneder at holde op med at ryge tobak. En dag spurgte den forkynder som studerede Bibelen med mig: „Hvad vil du med dit liv?“ Det fik mig til at tænke alvorligt over min afhængighed af tobak. Jeg havde flere gange forsøgt at holde op med at ryge. Nu besluttede jeg at bede til Gud før jeg rakte ud efter en cigaret, frem for at bede om tilgivelse efter at jeg havde røget. I 1993 fastsatte jeg en dag hvor jeg ville holde op med at ryge. Med Jehovas hjælp har jeg ikke rørt en cigaret siden.

HVORDAN DET HAR GAVNET MIG: Efter at jeg har frigjort mig fra den dyre og skadelige afhængighed af marihuana og tobak, har jeg fået et bedre helbred. I dag har jeg den forret at arbejde som frivillig på Jehovas Vidners afdelingskontor i Tyskland. Jeg er så glad for at jeg har lært at anvende Bibelens vejledning i mit liv! Nu da jeg ved hvad Bibelen lærer, føler jeg at der virkelig er en mening med mit liv.

PROFIL

NAVN: TITUS SHANGADI

ALDER: 43

FØDESTED: NAMIBIA

FORTID: VOLDELIGT BANDEMEDLEM

MIN BAGGRUND: Jeg voksede op i en landsby i Ohangwenaregionen i det nordlige Namibia. Folk i min landsby blev pryglet og dræbt under den krig der var i området i 1980’erne. I landsbyen betragtede man kun en dreng som mandig hvis han var god til at slås og kunne tæve de andre drenge. Jeg lærte derfor at slås.

Da jeg var færdig med min skolegang, flyttede jeg til kystbyen Swakopmund for at bo  hos min onkel. Kort efter min ankomst sluttede jeg mig til en bande af oprørske unge mænd. Vi tog hen til nogle steder i byen hvor sorte mænd ikke var velkomne, for eksempel hoteller og barer, for at fremprovokere slagsmål. Ved flere lejligheder kom vi op at slås med sikkerhedsvagter og politifolk. Hver aften tog jeg en skarp, lang kniv, en panga, med mig så jeg var klar til at angribe enhver der stod mig i vejen.

Under et slagsmål med en rivaliserende bande var jeg en aften nær ved at blive dræbt. Et medlem af den anden bande nærmede sig bagfra og skulle lige til at hugge hovedet af mig da en fra min bande slog ham bevidstløs. Selvom jeg havde stået ansigt til ansigt med døden, fortsatte jeg med at være meget voldelig. Hvis jeg kom op at skændes med nogen, hvad enten det var en mand eller en kvinde, var det altid mig der slog først.

HVORDAN BIBELEN FORANDREDE MIT LIV: Det første Jehovas vidne jeg mødte, var en kvinde der viste mig nogle vers fra Salme 37 og fortalte at der også var nogle vidunderlige fremtidsløfter i Åbenbaringens Bog. Men eftersom hun ikke havde fortalt hvor i denne bog løfterne stod omtalt, fik jeg fat i en bibel og læste hele Åbenbaringens Bog den nat. Jeg syntes rigtig godt om det løfte jeg læste i kapitel 21, vers 3 og 4, hvor der siges: „Døden skal ikke være mere, heller ikke sorg eller skrig eller smerte skal være mere.“ Da Jehovas Vidner igen kom på besøg, tog jeg imod deres tilbud om et bibelkursus.

Det var meget svært for mig at ændre min tankegang og handlemåde. Ud fra Apostelgerninger 10:34, 35 lærte jeg imidlertid at „Gud ikke er partisk, men i hver nation er den der frygter ham og øver retfærdighed, velkommen for ham“. Jeg anstrengte mig også meget for at følge det der siges i Romerbrevet 12:18: „Om muligt, så vidt det står til jer, hold fred med alle mennesker.“

Ud over at lære at få styr på min vrede måtte jeg også frigøre mig fra min afhængighed af tobak. Med tårer i øjnene bad jeg ofte Jehova om hjælp. Men det var tydeligt at jeg til at begynde med greb det helt forkert an når jeg sagde at jeg nu røg min „sidste“ cigaret, og derefter bad en bøn. Forkynderen som studerede med mig, hjalp mig til at se at det var bedre at bede før jeg tog en cigaret. Jeg måtte også undgå at være sammen med andre rygere. Desuden fulgte jeg rådet om at tale med mine arbejdskammerater om hvor farligt det er at ryge. Det hjalp virkelig, for det betød at det nu var slut med at få gratis cigaretter — de andre rygere tilbød mig dem ikke længere.

Det lykkedes mig til sidst at holde op med at ryge og at ændre min levevis. Efter at have studeret Bibelen og fulgt dens principper i omkring seks måneder kvalificerede jeg mig til at blive døbt som et af Jehovas Vidner.

HVORDAN DET HAR GAVNET MIG: Jeg blev overbevist om at Jehovas Vidner praktiserer den sande tro da jeg så den kærlighed der råder iblandt dem, uanset race og hudfarve. Jeg var ikke engang døbt da et hvidt Jehovas vidne inviterede mig hjem til et måltid mad. Det føltes som en drøm. Jeg havde aldrig før siddet fredeligt sammen med en hvid mand, og da slet ikke spist et måltid sammen med ham i hans hjem! Jeg tilhørte nu et brodersamfund der virkelig var internationalt.

Sikkerhedsvagter og politi havde før forsøgt at tvinge mig til at ændre min tankegang og handlemåde, men det lykkedes dem ikke. Kun Bibelen havde kraft til at hjælpe mig så jeg ændrede min personlighed og blev en lykkelig mand.

[Tekstcitat på side 29]

„Med tårer i øjnene bad jeg ofte Jehova om hjælp“