Balsam fra Gilead — Den balsam der læger

EN KENDT beretning i Første Mosebog i Bibelen fortæller om Josef der blev solgt af sine brødre til nogle ismaelitiske handelsmænd som var på vej til Ægypten. Handelskaravanen var fra Gilead, og kamelerne blev brugt til at transportere balsam og andre varer til Ægypten. (1 Mosebog 37:25) Denne korte beretning antyder at balsam fra Gilead var meget efterspurgt i oldtidens Mellemøsten, især på grund af dens særligt helbredende egenskaber.

I det sjette århundrede før vor tidsregning spurgte profeten Jeremias imidlertid bedrøvet: „Er der ingen balsam i Gilead?“ (Jeremias 8:22) Hvad fik Jeremias til at stille dette spørgsmål? Hvad er balsam egentlig? Og findes der en balsam i dag der er lægende?

 Balsam på Bibelens tid

Balsam er en generel betegnelse for en aromatisk substans der sædvanligvis består af olie og harpiks udvundet af forskellige træer og buske. Balsamolie, der ofte blev brugt i røgelse og parfumer, var en af luksusvarerne i Mellemøsten. Den blev nævnt blandt ingredienserne til den hellige salveolie og den røgelse der blev brugt i teltboligen kort efter at israelitterne var kommet ud af Ægypten. (2 Mosebog 25:6; 35:8) Balsamolie hørte også til de rundhåndede gaver som dronningen af Saba bragte kong Salomon. (1 Kongebog 10:2, 10) Og Ester fik skønhedsbehandling og massage i „seks måneder med balsamolie“ før hun blev ført frem for perserkongen Ahasverus. — Ester 1:1; 2:12.

Balsamolie kom fra forskellige steder i Mellemøsten, men balsam fra Gilead stammede fra det forjættede land, fra området lige øst for Jordanfloden. Patriarken Jakob betragtede balsam som en af „landets bedste varer“, og han sendte den med til Ægypten som en gave. (1 Mosebog 43:11) Profeten Ezekiel nævnte balsam blandt de varer som Juda og Israel eksporterede til Tyrus. (Ezekiel 27:17) Balsamen var berømt for at have særlige lægende egenskaber. Dens helbredende og genopbyggende egenskaber, især i forbindelse med sårheling, nævnes ofte i den antikke litteratur.

Balsam til en syg nation

Lad os nu se på hvorfor Jeremias stillede spørgsmålet: „Er der ingen balsam i Gilead?“ For at finde ud af det må vi vide hvordan situationen var i Israel dengang. Tidligere havde profeten Esajas givet en levende beskrivelse af nationens sørgelige åndelige tilstand: „Fra fodsål og til hoved er der intet helt sted på det. Sår og mærker og friske striber — de er ikke blevet trykket ud eller forbundet.“ (Esajas 1:6) I stedet for at erkende sin ynkværdige situation og søge helbredelse blev folket ved med at handle egenrådigt. Jeremias beskrev beklagende hvordan det forholdt sig på hans tid: „Jehovas ord har de vraget, så hvad visdom har de?“ Hvis de blot var vendt om til Jehova, ville han have helbredt dem. „Er der ingen balsam i Gilead?“ Hvilket tankevækkende spørgsmål! — Jeremias 8:9.

På mange måder er verden i dag fyldt med „sår og mærker og friske striber“. Mennesker lider under fattigdom, uretfærdighed, selviskhed og manglende venlighed, hvilket alt sammen skyldes at kærligheden til Gud og næsten er blevet kold. (Mattæus 24:12; 2 Timoteus 3:1-5) Mange føler sig vraget på grund af deres race, etniske baggrund eller alder. Oven i dette kommer lidelser på grund af hungersnød, sygdom, krig og dødsfald. Mange oprigtigt troende spekulerer ligesom Jeremias på om der ikke findes nogen „balsam i Gilead“ som kan læge de lidendes følelsesmæssige og åndelige sår.

Den gode nyhed der læger

På Jesu tid var der mange ydmyge mennesker der havde det samme spørgsmål. Men det forblev ikke ubesvaret. I synagogen i Nazaret læste Jesus i begyndelsen af år 30 følgende ord op fra Esajas’ skriftrulle: „Jehova har salvet mig til at bringe godt nyt til de sagtmodige. Han har sendt mig for at forbinde dem hvis hjerte er sønderbrudt.“ (Esajas 61:1) Dernæst anvendte Jesus disse ord på sig selv, idet han fremstillede sig som Messias, der havde fået til opgave at forkynde et budskab om trøst. — Lukas 4:16-21.

Under hele sin tjeneste forkyndte Jesus nidkært den gode nyhed om Guds rige. (Mattæus 4:17) I sin bjergprædiken lovede han de sørgende at deres situation ville blive ændret: „Lykkelige er I som græder nu, for I skal le.“ (Lukas 6:21) Ved at forkynde at Guds rige ville komme, forkyndte Jesus et håbets budskab og forbandt derved ’dem hvis hjerte var sønderbrudt’.

 I vor tid er „den gode nyhed om riget“ lige så trøstende. (Mattæus 6:10; 9:35) Tag for eksempel tilfældet med Roger og Liliane. I januar 1961 hørte de for første gang Guds løfte om evigt liv, og dette var som beroligende balsam for dem. „Jeg dansede rundt i køkkenet fordi jeg var så glad for det jeg lærte,“ mindes Liliane. Roger, der på det tidspunkt havde været delvis lammet i ti år, tilføjer: „Jeg fandt stor glæde, glæde over at være til, takket være det vidunderlige håb om opstandelsen og om at al smerte og sygdom vil forsvinde.“ — Åbenbaringen 21:4.

I 1970 mistede Roger og Liliane deres søn på 11 år. Men de sank ikke hen i håbløshed. De følte helt personligt at Jehova „helbreder dem der har et sønderbrudt hjerte, og . . . forbinder deres smertende sår“. (Salme 147:3) Deres håb trøstede dem. I omkring 50 år har den gode nyhed om Guds kommende rige givet dem en indre fred og ro.

En fremtidig helbredelse

Er der så nogen „balsam i Gilead“ i dag? Ja, der findes stadig åndelig balsam, for den trøst og det håb den gode nyhed om Riget giver, kan forbinde sønderbrudte hjerter. Kunne du tænke dig at opleve en sådan helbredelse? Alt hvad du behøver at gøre, er at åbne dit sind og hjerte for det trøstende budskab i Guds ord og lade det fylde dit liv. Det har millioner af mennesker allerede gjort.

Den helbredelse som denne balsam udvirker, forudskildrer en større helbredelse i fremtiden. Tiden hvor Jehova Gud vil tilvejebringe den „lægedom for nationerne“ der kan føre til evigt liv, nærmer sig hastigt. Til den tid vil ’ingen indbygger sige: „Jeg er syg.“’ Der findes altså stadig „balsam i Gilead“! — Åbenbaringen 22:2; Esajas 33:24.

[Illustration på side 23]

Den gode nyhed om Guds rige har en helbredende kraft der virker lindrende på dem med et sønderbrudt hjerte