BLIVER alle bønner hørt, uanset hvem de rettes til? Det er en udbredt opfattelse i verden i dag. Denne opfattelse appellerer til mange som går ind for økumeniske bevægelser, og som mener at alle religioner er lige gode selvom de er forskellige. Men er denne opfattelse rigtig eller forkert?

Ifølge Bibelen beder mange i virkeligheden til den eller de forkerte. Dengang Bibelen blev nedskrevet, var det almindeligt at man rettede sine bønner til udskårne billeder. Men Gud advarede igen og igen imod denne skik. For eksempel læser vi i Salme 115:4-6 om gudebilleder: „Ører har de, men kan ikke høre.“ Budskabet er tydeligt. Hvorfor bede til en gud der ikke kan høre os?

Det understreges af en dramatisk beretning i Bibelen. Profeten Elias udfordrede Ba’als profeter til at bede til deres gud, hvorefter han selv ville bede til sin Gud. Elias sagde at kun den sande Gud ville svare. Ba’alsprofeterne tog imod udfordringen og bad længe og indtrængende, endda med høje råb — men til ingen nytte! Beretningen lyder: „Der var . . . ingen der svarede og ingen der gav agt.“ (1 Kongebog 18:29) Men hvad skete der da Elias bad?

Elias’ Gud svarede øjeblikkelig ved at lade ild fra himmelen fortære det offer Elias havde bragt. Hvad var forskellen? Forklaringen findes i selve Elias’ bøn, som står at læse i Første Kongebog 18:36, 37. Det er en meget kort bøn — på kun omkring 30 ord på originalsproget hebraisk. Og dog kaldte Elias tre gange Gud ved hans personlige navn, Jehova, i denne bøn.

Ba’al, som betyder „ejer“ eller „herre“, var kana’anæernes gud, og der fandtes mange lokale udgaver af denne guddom. Jehova er derimod et unikt navn, et navn som kun bæres af én i hele universet. Denne Gud sagde til sit folk: „Jeg er Jehova. Det er mit navn; og jeg giver ikke min herlighed til nogen anden.“ — Esajas 42:8.

Nåede Elias’ og ba’alsprofeternes bønner frem til den samme gud? Ba’alsdyrkelsen med dens tempelprostitution og endog menneskeofringer fordærvede folk. I modsætning hertil lærte Jehova sit folk, Israel, at tilbede ham på en ærefuld og ophøjet måde, hvilket skånede dem for sådanne nedværdigende skikke. Så tænk over det: Hvis du udtrykkeligt adresserede et brev til en højt respekteret ven, ville du så forvente at det blev leveret til en med et helt andet navn, en hvis dårlige omdømme var i modstrid med alt hvad din ven var kendt for? Nej, vel?

 Hvis du beder til Jehova, beder du til Skaberen, menneskehedens Fader. * Profeten Esajas sagde i en bøn: „Du, Jehova, [er] vor Fader.“ (Esajas 63:16) Og det var ham Jesus Kristus talte om da han sagde til sine disciple: „Jeg stiger op til min Fader og jeres Fader og til min Gud og jeres Gud.“ (Johannes 20:17) Jehova er Jesu Fader. Han er den Gud som Jesus bad til, og som han lærte sine disciple at bede til. — Mattæus 6:9.

Lærer Bibelen os at bede til Jesus, til Maria, til helgener eller til engle? Nej — kun til Jehova. Det er der to grunde til. For det første er bøn en form for tilbedelse, og ifølge Bibelen er det Jehova alene vi skal tilbede. (2 Mosebog 20:5) For det andet fortæller Bibelen at han er den „som hører bøn“. (Salme 65:2) Selvom Jehova ikke holder sig tilbage fra at uddelegere opgaver, er det at lytte til bøn et ansvar han aldrig har overdraget nogen anden. Han har lovet at han personligt vil lytte til vores bønner.

Så hvis vi ønsker at Gud skal høre vores bønner, må vi huske hvad Bibelen siger: „Enhver som påkalder Jehovas navn vil blive frelst.“ (Apostelgerninger 2:21) Men hører Jehova alle bønner uden forbehold? Eller er der noget mere vi må vide hvis vi ønsker at Jehova skal høre vores bønner?