130. gileadafslutning

En dag med store forhåbninger og forventninger

DER er ingen tvivl om at afslutningen for den 130. klasse på Vagttårnets Bibelskole Gilead gav anledning til både forhåbninger og forventninger. Lørdag den 12. marts 2011 var over 8500 samlet for at overvære afslutningen — heriblandt eleverne, deres familier og venner. Forventningerne knyttede sig ikke bare til denne dag, men også til missionærernes fremtid. Efter den gode oplæring de havde fået, skulle de nu sendes ud til mange lande i verden for at undervise andre i Bibelens budskab.

’Lykkelige er alle der nærer forventning til Jehova’

Denne opmuntrende tanke, der er hentet fra Esajas 30:18, var temaet for et foredrag som blev holdt af Geoffrey Jackson, medlem af Jehovas Vidners Styrende Råd og dagens ordstyrer. Med varme og et anstrøg af humor gratulerede han eleverne med at de havde „overlevet“ Gileadkursets strabadser, og forsikrede dem om at de også ville „overleve“ denne dag selvom de var nervøse og spændte. Hvilke forventninger kunne eleverne nære med hensyn til fremtiden? Han udledte tre praktiske råd af ordene i Esajas 30:18-21.

For det første sagde broder Jackson: „I kan forvente at Jehova vil høre jeres bønner til ham.“ Han pegede på det løfte der gives i vers 19: „[Gud] vil helt sikkert vise dig sin gunst når dit klageskrig lyder.“ Broder Jackson nævnte at stedordet „dig“ her står i ental, ikke i flertal. Det betyder at Jehova lytter til bønner fra os hver især. „Som vores Fader spørger han os ikke: ’Hvorfor kan du ikke være lige så stærk som den og den?’ Nej, han lytter opmærksomt til hver af os. Og han svarer os.“

For det andet nævnte taleren at vi kan forvente problemer. „Jehova lover os ikke at livet vil blive let; men han vil hjælpe os.“ Som der står i vers 20, forudsagde Gud at når israelitterne kom under belejring, ville ’kval og undertrykkelse’ blive lige så almindeligt for dem som brød og vand. Men Jehova ville hele tiden være rede til at komme sit folk til undsætning. Gileadeleverne vil også komme ud for problemer og udfordringer, og ikke nødvendigvis dem de forventer! Broder Jackson tilføjede: „Men I kan forvente at Jehova vil være med jer og hjælpe jer med at klare problemerne efterhånden som de opstår.“

For det tredje mindede broder Jackson eleverne om at de, som der står i vers 20 og 21, kan forvente at modtage vejledning. „Så vær på udkig efter den!“ sagde han. I dag må kristne lytte opmærksomt når Jehova taler til dem fra Bibelens sider og gennem bibelske publikationer. Taleren opfordrede varmt eleverne til at læse i Bibelen hver dag, for det betyder liv.

’Måtte Jehovas rædsel være over jer’

Anthony Morris fra Det Styrende Råd forklarede hvad det bibelske udtryk „Jehovas rædsel“ betyder. (2 Krønikebog 19:7) Ordene hentyder ikke til en sygelig frygt, men snarere til et stærkt ønske om at gøre det rigtige, en respekt der er så stærk og inderlig at man måske ligefrem kommer til at skælve af den. „Den form for frygt må I gerne tage med jer ud i jeres missionærdistrikt,“ sagde broder Morris til eleverne. Hvordan kan de vise en sådan respekt for Jehova? Taleren nævnte to måder hvorpå de kunne gøre dette i praksis.

 Først opfordrede han eleverne til at følge det råd der står i Jakob 1:19: ’Vær hurtig til at høre, langsom til at tale.’ Han gjorde opmærksom på at eleverne havde lært meget i løbet af de fem måneder kurset havde varet, men at de måtte passe på ikke at rejse ud i deres distrikt og prale med alt det de havde lært. „I skal først lytte,“ sagde han. „Lyt til jeres lokale menighed og til dem der fører an i det land hvor I tjener; lyt til hvad de har at sige om landet og dets kultur. Når der er noget I ikke ved, så vær ikke bange for at indrømme det. Hvis jeres undervisning har udrettet det der er formålet med den, vil det gå sådan at jo mere I lærer, jo mere bliver I klar over hvor lidt I faktisk ved.“

Det andet broder Morris gjorde opmærksom på, var ordene i Ordsprogene 27:21: „Digelen er til sølv og ovnen til guld, og en mand er som sin ros.“ Han forklarede at ligesom guld og sølv skal lutres, eller renses, kan vi blive ’renset’ af den ros vi modtager. Hvordan det? Jo, ros kan afsløre hvad man indeholder. Den kan føre til stolthed og åndeligt fald; men den kan også få os til at erkende at vi står i gæld til Jehova, og få os til at blive endnu mere besluttede på aldrig at komme til kort over for hans normer. Broder Morris opfordrede derfor eleverne til altid at tage imod ros på den rigtige måde og se den som en lejlighed til at vise at de har en passende „rædsel“ for Jehova.

„Værdsæt jeres mission“

Guy Pierce fra Det Styrende Råd holdt programmets hovedtale. Han behandlede det ovennævnte tema og pegede på at ordet „missionær“ betyder „en der er sendt ud i en mission“. Med de mange „missioner“ folk bliver sendt ud i, er det ikke så mærkeligt at der er så mange forskellige slags missionærer. Mange af dem lægger hovedvægten på fysisk helbredelse og søger politiske løsninger på problemerne i verden. „Men I er anderledes,“ sagde han. Hvordan?

Ved deres studium af Bibelen havde eleverne beskæftiget sig med mange beretninger om bogstavelig helbredelse. Da Jesus oprejste en pige, blev hendes forældre „ude af sig selv af stor henrykkelse“. (Markus 5:42) Også når blinde blev mirakuløst helbredt, var glæden stor. En af grundene til at sådanne helbredelser fandt sted, var at det skulle vise os der lever i dag, hvad Kristus vil udrette i den kommende nye verden. ’Den store skare’ af retfærdige som overlever afslutningen på den nuværende onde ordning, vil blive helbredt for de fysiske skavanker de måtte have. (Åbenbaringen 7:9, 14) De pårørende som de vil tage imod i opstandelsen, vil også være raske i fysisk forstand. Tænk hvilken glæde!

Men, forklarede broder Pierce, den bogstavelige helbredelse vil aldrig være den vigtigste. De syge som Jesus helbredte, blev syge igen. De døde han oprejste, døde igen. Og de blinde som han helbredte, kunne blive blinde igen. Den åndelige helbredelse Jesus foretog, var langt vigtigere. Missionærer fra Gileadskolen har også den mission at helbrede i åndelig forstand. De hjælper andre til at blive forligt med vores himmelske Far og dermed blive åndeligt levende. Kun de der er blevet åndeligt helbredt, når det mål at få evigt liv. „Det er den åndelige helbredelse der er til pris for Gud,“ sagde broder Pierce. „Det er den der gør at jeres tjeneste bliver en succes.“

Tre af dagens andre højdepunkter

„Bliver det en god dag?“ Det spørgsmål stillede Robert Rains fra afdelingskontorets udvalg i USA. Han opfordrede eleverne til at sørge for at hver dag i deres missionærdistrikt ville blive en god dag. Det kunne de gøre ved at bruge tiden klogt, ved at se hen til Guds ord når de kom ud for bekymringer, og ved at holde sig nær til Jehova i bøn.

„Vil du gøre det gamle nyt?“ spurgte Mark Noumair, som er lærer ved Gileadskolen, i sit foredrag. Han behandlede Første Johannesbrev 2:7, 8, hvor apostelen Johannes nævner „et gammelt bud“ som også er „et nyt bud“. Det drejer sig om ét og samme bud, nemlig  at Kristi disciple skal elske hinanden uselvisk og med en selvopofrende ånd. (Johannes 13:34, 35) Det var et gammelt bud i den forstand at det var flere årtier siden Jesu disciple havde fået dette bud af Jesus selv. Men det var også et nyt bud, for de kristne stod over for nye udfordringer og havde brug for at vise kærlighed på nye måder og i endnu højere grad. Også missionærer kommer til at stå i en helt ny situation, og de må lære at vise kærlighed på nye måder. Hvad er nøglen til at kunne gøre det?

„Bliv ikke selv det som du hader,“ lød opfordringen fra broder Noumair. Hvis vi kommer ud for at nogle behandler os på en måde vi synes er helt forkert, og giver igen med samme mønt, så bliver vi selv det vi hader — og det er en selvdestruktiv kurs. Hvis vi derimod reagerer på den slags prøvelser ved at finde nye måder at vise kærlighed på, lader vi „det sande lys“ skinne og driver det åndelige mørke bort.

„Bær jeres byrde.“ En anden af lærerne på Gileadskolen, Michael Burnett, behandlede dette tema. Han fortalte hvordan folk i afrikanske lande er i stand til at bære tunge byrder på deres hoved. De bruger en kata, et sammenrullet stykke stof der anbringes oven på hovedet. Den gør det mere behageligt og stabilt at bære byrden og giver samtidig en yndefuld gang. Missionærerne vil også få tunge ansvarsbyrder når de kommer ud til fremmede lande, men de har fået noget der kan sammenlignes med en kata — en grundig bibelsk oplæring. Når de bruger de ting de har lært, vil det også give dem ligevægt og gøre det lettere for dem at bære byrder.

Erfaringer og interviews

Som en del af undervisningen på Gileadskolen skal eleverne deltage i forkyndelsen sammen med lokale menigheder af Jehovas Vidner. Under temaet „Lad ikke din hånd hvile“ gengav William Samuelson, der er tilsynsmand for Afdelingen for Teokratiske Skoler, nogle erfaringer som eleverne har haft i denne forbindelse. (Prædikeren 11:6) Ved hjælp af små, livlige situationsspil demonstrerede eleverne hvor flittige de havde været i deres tjeneste, og hvordan de havde fundet anledninger til at forkynde på fly, i restauranter og på benzintanke. De havde forkyndt fra dør til dør, i uformelle samtaler og ved brevskrivning. De havde bestemt ikke ladet deres hånd hvile, og det havde givet fantastiske resultater.

Kenneth Stovall, som er medlem af staben ved Gileadskolen, interviewede tre brødre der har stor erfaring som missionærer: Barry Hill, der har tjent i Ecuador og Den Dominikanske Republik, Eddie Mobley der var missionær i Elfenbenskysten, og Tab Honsberger, der har tjent i Senegal, Benin og Haiti. Deres kommentarer belyste på smukkeste måde temaet „Sæt Jehova på prøve og bliv velsignet“. (Malakias 3:10) Broder Hill berettede for eksempel om den udfordring det var for hans kone og ham at vænne sig til Ecuadors klima, der veksler fra varmt og støvet til varmt og pløret. I to og et halvt år tog de brusebad ved hjælp af spande med vand. Men de overvejede aldrig at holde op i missionærtjenesten, for de følte at det distrikt de havde fået tildelt, var en velsignelse fra Jehova. „Det var vores liv,“ sagde han.

Ved programmets afslutning oplæste en af eleverne et brev fra klassen hvori de på en meget bevægende måde sagde tak for undervisningen. „Vores tro er blevet løftet til nye højder,“ stod der i brevet, „og alligevel er vi klar over at vi langtfra er færdige med at lære.“ Eleverne skulle ud til mange forskellige lande, og de fik overrakt deres diplom. Broder Jackson afsluttede programmet med at forsikre eleverne om at de kan forvente at mærke Jehovas hjælp i deres fremtidige liv, specielt når udfordringerne melder sig. Alle som havde været til stede, tog derfra med endnu større forhåbninger og forventninger end før. Der er ingen tvivl om at Jehova vil udrette meget godt ved hjælp af disse nye missionærer.

 [Oversigt/​kort på side 31]

PORTRÆT AF KLASSEN

Lande repræsenteret: 9

Alder (gns.): 34,0

Antal år døbt (gns.): 18,6

Antal år i heltidstjenesten (gns.): 13,1

[Kort]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Eleverne fik tildelt distrikt i de lande der er angivet herunder

DISTRIKTSTILDELINGER

ARGENTINA

ARMENIEN

BURKINA FASO

BURUNDI

CONGO (KINSHASA)

TJEKKIET

HAITI

HONGKONG

INDONESIEN

KENYA

LITAUEN

MALAYSIA

MOCAMBIQUE

NEPAL

PAPUA NY GUINEA

RUMÆNIEN

SENEGAL

TANZANIA

UGANDA

ZIMBABWE

[Illustration på side 31]

Vagttårnets Bibelskole Gilead, 130. klasse

Fra venstre til højre, begyndende med forreste række.

(1) Z. Molina; S. Bassolino; C. Alatsis; A. Arroyo; L. Niño; S. Merkling; M. Clark

(2) C. Little; S. Tibaudo; S. Jakobsson; J. Moreno; A. Rodriguez; K. Lee; H. Cárdenas; L. Aguilar

(3) A. Clairbush; A. Polley; S. Caldwell; J. Adame; S. Hildebrandt; I. Shoemaker; N. Grohman; G. Galvez

(4) J. Clark; A. Bassolino; K. Packham; J. Adame; M. Knaus; M. Niño; R. Moreno; J. Galvez

(5) D. Rodriguez; M. Geynes; J. Molina; A. Aguilar; I. Alatsis; A. Manno; R. Grohman; J. Packham

(6) S. Geynes; M. Cárdenas; C. Arroyo; C. Manno; J. Merkling; H. Lee; X. Clairbush; P. Jakobsson

(7) J. Little; B. Hildebrandt; M. Shoemaker; K. Knaus; J. Caldwell; F. Tibaudo; C. Polley