Undervis dine børn
Tidspunkter hvor vi må holde os vågne
DU FORSTÅR sikkert at det er vigtigt at du holder dig vågen når du er i skole. Mange bliver søvnige når de sidder i timerne, men for at lære noget må man holde sig vågen. Måske kommer du også til møder hvor man lærer om Bibelen.
Hvad synes du at du kan gøre for ikke at falde i søvn? — * At gå tidligere i seng om aftenen kan være en hjælp, og måske også at sove lidt om eftermiddagen. Lad os se hvad vi kan lære af det der skete med en ung mand der faldt i søvn sent om aftenen mens apostelen Paulus holdt foredrag. Slå op i Bibelen på Apostelgerninger, kapitel 20, og læs vers 7-12, og se hvad der skete.
Paulus var på besøg i menigheden i havnebyen Troas. Bibelen siger at Paulus skulle sejle videre „den næste dag“. Derfor „lod [han] sin tale vare til midnat“. Der står: „En ung mand ved navn Eutykus, som sad ved vinduet, faldt i dyb søvn mens Paulus blev ved at tale.“ Hvad skete der så? —
Eutykus faldt ud af vinduet og ’styrtede ned fra tredje etage’. Paulus og de andre løb ned ad trapperne så hurtigt de kunne. Eutykus lå på jorden og var død! Kan du forestille dig hvor kede af det de var alle sammen? — Der siges i Bibelen at Paulus kastede sig over ham og omfavnede ham. Glad råbte Paulus til dem: ’I skal ikke være kede af det, for han er levende igen.’ Gud havde givet Eutykus livet tilbage.
Hvad kan vi lære om Gud af det der skete med Eutykus? — Vi kan i hvert fald lære at Jehova, vores himmelske Far, kan gøre døde levende igen, også børn og unge. Jehova forstår dig og elsker dig, ja, endda mere end din far og mor gør. Da Jesus var på jorden, tog han på et tidspunkt nogle små børn i favnen og velsignede dem. På den måde lærte han os noget om hvordan hans Far er. Jesus oprejste også børn og unge, blandt andet en 12-årig pige.
Hvordan føler du det når du får at vide at Jehova elsker dig? — Ja, det får én til at elske Jehova til gengæld. Ved du hvordan vi kan vise at vi elsker ham? — Det kan vi for eksempel ved at sige det. Jesus sagde på et tidspunkt: „Jeg elsker Faderen.“ Men Jesus gjorde mere end bare at sige det. Han viste det også ved at gøre det Jehova siger.
Jesus adlød Gud. „Jeg gør altid det han synes om,“ sagde Jesus. Hvis vi anstrenger os for at holde os vågne på tidspunkter hvor det er nødvendigt, for eksempel i skolen og ved møder i menigheden, så vil det glæde Jehova og hans søn, Jesus.
Læs i din bibel
^ par. 4 Hvis du læser denne artikel sammen med et barn, så læg mærke til at en tankestreg efter et spørgsmål skal minde dig om at holde en pause så barnet kan svare.