• FØDT: 1963

• FØDESTED: ENGLAND

• FORTID: HAVDE EN PRESTIGEFYLDT KARRIERE

MIN BAGGRUND:

Jeg er født i Croydon i den sydlige del af London som det sjette barn i en søskendeflok på ni. Mine forældre stammer fra den caribiske ø Saint Vincent. Mor kom i metodistkirken, men jeg var ikke interesseret i at lære om Gud selvom jeg var meget videbegærlig. Mine skoleferier tilbragte jeg ofte ved en nærliggende sø, hvor jeg læste masser af bøger som jeg havde lånt på biblioteket.

Nogle år efter at jeg var gået ud af skolen, fik jeg lyst til at hjælpe de svage og udsatte i samfundet. Jeg begyndte at beskæftige mig med hjemløse og folk med fysiske handicap og indlæringsvanskeligheder. Senere læste jeg sundhedsvidenskab på universitetet. Efter at jeg havde fået min eksamen, fik jeg det ene prestigefyldte job efter det andet, og min livsstil blev mere og mere luksuriøs. Som freelance virksomhedskonsulent og samfundsforsker var min bærbare computer og internetadgang det eneste jeg behøvede for at kunne arbejde. Jeg rejste ofte til udlandet hvor jeg opholdt mig et par uger ad gangen på mit yndlingshotel, nød de skønne omgivelser og brugte wellness- og fitnessfaciliteterne for at holde mig i form. Det var bare livet, syntes jeg! Men jeg interesserede mig fortsat for de dårligt stillede i samfundet.

HVORDAN BIBELEN FORANDREDE MIT LIV:

I mange år spekulerede jeg på hvorfor vi er til, og hvad meningen er med livet. Men jeg søgte aldrig svarene i Bibelen. I 1999 fik jeg en dag besøg af min lillesøster Margaret og hendes veninde, som begge var Jehovas Vidner. Veninden viste mig personlig interesse, og til min egen overraskelse sagde jeg ja til at studere Bibelen sammen med hende. Jeg gjorde dog kun langsomt fremskridt, for min karriere og min livsstil optog meget af min tid.

I sommeren 2002 flyttede jeg til det sydvestlige England. Der gik jeg i gang med et videregående studium i socialforskning på universitetet for at få en doktorgrad. Jeg begyndte at overvære møderne i den lokale rigssal mere regelmæssigt sammen med min søn. Selvom jeg var glad for at læse på universitetet, var det mit studium af Bibelen der gav mig en større forståelse af de problemer vi står over for, og løsningen  på dem. Jeg erkendte sandheden i Mattæus 6:24, hvor der står at man ikke kan tjene to herrer. Man må vælge mellem Gud og rigdom. Jeg var klar over at jeg måtte beslutte hvad jeg ville prioritere højest i tilværelsen.

Året inden kom jeg ofte til et af Jehovas Vidners møder i et privat hjem hvor man studerede bogen Findes der en Skaber som interesserer sig for os? a Jeg blev overbevist om at kun vores Skaber, Jehova, sidder inde med løsningen på menneskehedens problemer. På universitetet lærte jeg at meningen med livet ikke har noget at gøre med troen på en Skaber. Det gjorde mig meget vred. Jeg stoppede på universitetet efter to måneder og besluttede at bruge mere tid på at lære Gud at kende.

De vers i Bibelen der motiverede mig til at ændre min livsstil, var Ordsprogene 3:5, 6: „Stol på Jehova af hele dit hjerte og støt dig ikke til din egen forstand. Tag ham i betragtning på alle dine veje, så vil han jævne dine stier.“ At lære vores kærlige Gud at kende gav mig større glæde og tilfredshed end den velstand og status som en doktorgrad kunne have givet mig. Jo mere jeg lærte om hvad Guds hensigt er med jorden, og om betydningen af at Jesus gav sit liv for os, jo mere ønskede jeg at vie mit liv til Skaberen. Jeg blev døbt i april 2003 og har siden da lidt efter lidt forenklet min tilværelse.

HVORDAN DET HAR GAVNET MIG:

Mit venskab med Jehova er uvurderligt. Det at lære ham at kende har givet mig en dyb indre fred og glæde. Jeg finder også stor glæde ved at komme sammen med andre sande tilbedere af Gud.

Min lyst til at få større viden bliver fortsat stillet gennem det jeg lærer ud fra Bibelen, blandt andet ved de kristne møder. Jeg holder af at gå ud og fortælle andre om Bibelens budskab og har gjort det til min livsgerning. På den måde kan jeg hjælpe folk til at få et bedre liv nu og et fantastisk håb om at komme til at leve i den nye verden. Siden juni 2008 har jeg været heltidsforkynder, og jeg er mere lykkelig og tilfreds end nogen sinde før. Jeg har fundet meningen med livet — og det er jeg Jehova inderligt taknemmelig for.

• FØDT: 1973

• FØDESTED: ØSTRIG

• FORTID: HASARDSPILLER

MIN BAGGRUND:

Jeg er vokset op i Braunau, en lille by i Østrig. Det var et velstående område, og kriminalitet sås sjældent. Alle i min familie var katolikker, og jeg blev derfor opdraget som katolik.

Der skete noget tidligt i mit liv som påvirkede mig meget. I 1984, da jeg var 11 år, spillede jeg en dag fodbold med en af mine gode venner. Samme  eftermiddag blev han dræbt i en trafikulykke. Tabet af min ven rystede mig dybt. I mange år efter ulykken spekulerede jeg på hvad der sker med os når vi dør.

Efter at jeg var gået ud af skolen, arbejdede jeg som elektriker. Jeg blev afhængig af hasardspil og spillede for store pengesummer, men det gav mig dog ikke økonomiske problemer. Desuden brugte jeg en hel del tid på sport og blev meget glad for musik som heavy metal og punk rock. Mit liv var en endeløs række af diskoteksbesøg og fester. Jeg levede et umoralsk liv og tænkte kun på at more mig, men inderst inde følte jeg en utrolig tomhed.

HVORDAN BIBELEN FORANDREDE MIT LIV:

I 1995 bankede et af Jehovas Vidner, en ældre mand, på min dør og tilbød mig en bog der indeholdt Bibelens svar på spørgsmålet: Hvad sker der når vi dør? Min vens tragiske død var stadig noget jeg tænkte over, så jeg tog imod bogen. Jeg læste ikke kun kapitlet om døden, men hele bogen!

Det jeg læste, gav mig svar på mine spørgsmål om døden. Men jeg lærte meget mere end det. Som katolik drejede min tro sig først og fremmest om Jesus. Mit grundige studium af Bibelen hjalp mig imidlertid til at opbygge et nært venskab med hans Far, Jehova Gud. Jeg fandt det betagende at lære at Jehova ikke er hemmelighedsfuld og fjern, men at man godt kan lære ham at kende hvis man ønsker det. (Mattæus 7:7-11) Jeg blev klar over at Jehova har følelser. Jeg blev også klar over at han altid holder ord. Det førte til at jeg blev særlig interesseret i bibelprofetierne og undersøgte hvordan de var gået i opfyldelse. Det jeg lærte, styrkede min tro på Gud.

Jeg fandt hurtigt ud af at Jehovas Vidner var det eneste trossamfund jeg kendte til, der var oprigtigt interesseret i at hjælpe folk til at forstå Bibelen. De skriftsteder der var nævnt i deres publikationer, slog jeg op i min katolske bibel. Jo mere jeg undersøgte tingene, jo mere blev jeg klar over at jeg havde fundet sandheden.

Mit studium af Bibelen lærte mig at Jehova krævede at jeg levede efter hans normer. Ud fra Efeserbrevet 4:22-24 kunne jeg se at jeg måtte aflægge min „gamle personlighed“, som var formet efter min „tidligere adfærd“, og iføre mig „den nye personlighed som blev skabt i overensstemmelse med Guds vilje“. Derfor holdt jeg op med at leve umoralsk. Jeg vidste at jeg også måtte holde op med at spille hasard fordi det fremmer materialisme og begærlighed. (1 Korinther 6:9, 10) Jeg var klar over at hvis jeg skulle foretage disse ændringer, måtte jeg holde op med at omgås mine gamle venner og finde en ny omgangskreds der havde de samme normer som jeg.

Det var ikke let for mig at foretage disse ændringer. Men jeg begyndte at komme til Jehovas Vidners møder i rigssalen og at finde nye venner i menigheden. Jeg fortsatte også med selv at studere Bibelen omhyggeligt. Dette førte til at jeg ændrede musiksmag, fik andre mål i livet og gjorde mere ud af mit ydre. I 1995 blev jeg døbt som et af Jehovas Vidner.

HVORDAN DET HAR GAVNET MIG:

Jeg har nu et ligevægtigt syn på penge og materielle ejendele. Førhen var jeg meget opfarende, men nu er jeg mere afbalanceret. Jeg er heller  ikke længere overdrevent bekymret for fremtiden.

Jeg værdsætter meget at tilhøre en international skare af mennesker der tjener Jehova. En del af dem har problemer at slås med, men de tjener stadig Gud trofast. Jeg er meget glad for at jeg nu ikke længere bruger al min tid og energi på at opfylde mine egne behov og ønsker, men på at tjene Jehova og gøre noget til gavn for andre.

• FØDT: 1963

• FØDESTED: ENGLAND

• FORTID: FØLTE AT LIVET VAR MENINGSLØST

MIN BAGGRUND:

Jeg er født i England, men da jeg var omkring syv år, flyttede min familie til Australien. Vi bosatte os på Guldkysten, et turistområde i delstaten Queensland. Vi var ikke velhavende, men vi manglede aldrig noget.

Selvom jeg voksede op under gode kår, var jeg aldrig rigtig glad. Jeg følte at livet var meningsløst. Min far havde et stort alkoholproblem. Jeg var ikke særlig knyttet til ham, hovedsagelig fordi han drak og behandlede min mor dårligt. Det var først senere, da jeg hørte om alt det han havde været ude for som soldat i Malaya (nu Malaysia), at jeg begyndte at forstå hvorfor han var som han var.

Mens jeg gik i highschool, drak jeg mig tit meget fuld. Da jeg var 16, gik jeg ud af skolen og kom ind i flåden. Jeg begyndte at ryge og tage stoffer. Jeg blev desuden mere og mere afhængig af alkohol. Nu drak jeg ikke kun voldsomt i weekenden, men også i hverdagen.

Da jeg var sidst i teenageårene og først i tyverne, begyndte jeg at tvivle på Guds eksistens. Jeg tænkte: „Hvis Gud er til, hvorfor tillader han så at mennesker lider og dør?“ Jeg skrev endda digte hvor jeg gav Gud skylden for ondskaben i verden.

Jeg gik ud af flåden da jeg var 23. Derefter fik jeg forskellige job og tilbragte endda et år i udlandet, men ingenting hjalp på min fortvivlelse. Jeg havde ikke lyst til at sætte mig mål eller udrette noget i livet. Der var ikke rigtig noget der appellerede til mig. Tanken om at købe hus, få fast arbejde og blive forfremmet sagde mig ikke noget. Min eneste „trøst“ var alkohol og musik.

Jeg kan helt nøjagtigt huske hvornår jeg for alvor fik ønsket om at finde en mening med livet. Jeg var i Polen hvor jeg besøgte den berygtede koncentrationslejr i Auschwitz. Selvom jeg havde læst om de uhyrligheder der havde fundet sted der, gjorde det et meget dybt indtryk på mig at stå i selve lejren og med egne øjne se hvor enormt stor den var. Jeg kunne ikke fatte hvordan mennesker kunne behandle andre så grusomt. Jeg husker at jeg  gik rundt i lejren med tårer i øjnene og tænkte: ’Hvorfor?’

HVORDAN BIBELEN FORANDREDE MIT LIV:

I 1993, efter at jeg var vendt tilbage fra udlandet, begyndte jeg at læse i Bibelen for at få svar på mine spørgsmål. Kort tid efter bankede to Jehovas Vidner på min dør og inviterede mig til et stævne der blev holdt på et nærliggende stadion. Jeg besluttede at tage derhen.

Få måneder forinden havde jeg overværet en kamp på netop dette stadion, og sikke en kontrast til det stævne jeg nu oplevede! Vidnerne var høflige og pæne i tøjet, og deres børn var velopdragne. Og ved frokosttid skete der noget som gjorde mig helt målløs. Efter at hundredvis af Jehovas Vidner havde siddet på grønsværen og spist deres mad, var der intet som helst affald at se da de gik tilbage til deres pladser! Frem for alt virkede det som om disse mennesker var tilfredse og havde en indre fred — noget jeg længtes efter. Jeg kan ikke huske hvad der blev sagt i de foredrag der blev holdt den dag, men Vidnernes opførsel gjorde et varigt indtryk på mig.

Den aften kom jeg til at tænke på min fætter som læste i Bibelen og undersøgte forskellige religioner. Nogle år tidligere havde han fortalt mig at man ifølge Jesus ville kunne kende den sande religion på dens frugter. (Mattæus 7:15-20) Jeg tænkte at jeg i det mindste burde undersøge hvad det er der gør Jehovas Vidner så anderledes. For første gang i mit liv følte jeg en smule optimisme og håb.

Ugen efter fik jeg igen besøg af de to Jehovas Vidner der havde inviteret mig til stævnet. De tilbød at studere Bibelen med mig, og det sagde jeg ja til. Jeg begyndte også at gå til nogle kristne møder sammen med dem.

Mit studium af Bibelen forandrede fuldstændig min opfattelse af Gud. Jeg lærte at han ikke er skyld i ondskab og lidelse, og at det sårer ham når mennesker handler ondt. (1 Mosebog 6:6; Salme 78:40, 41) Nu ville jeg bestræbe mig på aldrig at gøre noget der kunne såre Jehova. Jeg ønskede at fryde hans hjerte. (Ordsprogene 27:11) Jeg holdt op med at ryge, drikke for meget og leve umoralsk. I marts 1994 blev jeg døbt som et af Jehovas Vidner.

HVORDAN DET HAR GAVNET MIG:

Jeg er meget lykkelig og tilfreds. Jeg tyr ikke længere til flasken i et forsøg på at løse mine problemer, men har nu lært at kaste mine byrder på Jehova. — Salme 55:22.

I de sidste ti år har jeg været gift med en dejlig kvinde ved navn Karen, og jeg har også en sød steddatter, Nella. Vi bruger alle tre meget af vores tid på at forkynde for andre for at hjælpe dem til at lære sandheden om Gud at kende. Langt om længe har jeg fundet en mening med livet.