Jeg er født i Moundsville, en stille og rolig by der ligger ved Ohiofloden i den nordlige del af staten West Virginia, USA. Jeg var nummer to i en søskendeflok på fire, hvoraf de tre var drenge, så der var altid liv og glade dage. Mine forældre var hårdtarbejdende og ærlige mennesker der viste andre omsorg. Vi var ikke velhavende, men vi manglede heller ikke noget. Lige fra vi var små, gjorde mine forældre, som var Jehovas Vidner, deres bedste for at undervise os i Bibelens principper.

Men allerede i teenageårene begyndte min kærlighed til det jeg havde lært derhjemme, at kølnes. Jeg satte spørgsmålstegn ved om et liv hvor man fulgte bibelske principper, kunne være meningsfuldt og tilfredsstillende. Jeg mente at man kun kunne være virkelig lykkelig hvis man havde frihed til at gøre lige hvad man havde lyst til. Inden længe nægtede jeg at tage med til de kristne møder. Det samme gjorde to af mine søskende. Vores forældre gjorde alt hvad de kunne for at hjælpe os, men vi afviste alle deres anstrengelser.

Jeg havde ingen anelse om at den såkaldte frihed som jeg ønskede, ville føre mig direkte i misbrugets kløer. En dag da jeg gik hjem fra skole, tilbød en af mine kammerater mig en cigaret, som jeg tog imod. Fra den dag af sagde jeg ja til meget andet som var skadeligt. Jeg kom ud i stof- og alkoholmisbrug og levede umoralsk. I de følgende år eksperimenterede jeg med hårdere stoffer og blev afhængig af flere af dem. Efterhånden som jeg sank dybere og dybere ned i mit misbrug, begyndte jeg at sælge stoffer for at kunne opretholde min livsstil.

Selvom jeg gjorde alt for at ignorere min samvittighed, mindede den mig ustandseligt om at den måde jeg levede på, var forkert. Men jeg følte at skaden var sket, og at det var for sent at rette op på den. Til trods for at jeg var omgivet af mennesker når jeg var i byen og til koncerter, følte jeg mig ofte ensom og nedtrykt. Somme tider tænkte jeg på mine dejlige forældre og fattede ikke hvordan jeg var kommet så langt ud.

Selvom jeg havde opgivet håbet om at forbedre mig, var der andre der ikke havde. I år 2000 inviterede mine forældre mig til et af Jehovas Vidners stævner. Jeg tog modstræbende med. Mine to søskende der ligesom jeg var holdt op med at følge Bibelens principper, dukkede til min store overraskelse også op.

Mens jeg var ved stævnet, kom jeg i tanker om at jeg cirka et år tidligere havde været til en rockkoncert samme sted. Kontrasten mellem de to sammenkomster berørte mig dybt. Ved koncerten flød det overalt med affald, og luften var tyk af cigaretrøg. De fleste var uvenlige, og musikkens budskab var deprimerende. Men ved stævnet var jeg omgivet af mennesker som var venlige og glade — mennesker som tog varmt imod mig, også selvom jeg ikke havde set dem i årevis. Stedet var rent, og det budskab der blev fremholdt, gav håb for fremtiden. At se den positive virkning sandheden fra Bibelen havde, fik mig til at undre mig over hvorfor jeg i sin tid havde vendt den ryggen. — Esajas 48:17, 18.

Straks efter stævnet besluttede jeg at vende tilbage til den kristne menighed. Mine søskende, som ligeledes var blevet berørt af det de havde oplevet ved stævnet, besluttede også at de ville vende tilbage. Vi tog alle tre imod et bibelstudium.

Et vers i Bibelen som især gjorde indtryk på mig, var Jakob 4:8, hvor der står: „Kom nær til Gud, og han vil komme nær til jer.“ Jeg blev klar over at hvis jeg ønskede at komme nær til Gud, måtte jeg rydde op i mit liv. Blandt andet skulle jeg holde op med at ryge, drikke og tage stoffer. — 2 Korinther 7:1.

Jeg afbrød forbindelsen til mine gamle venner og fik nye venner blandt Jehovas Vidner. Den kristne ældste som studerede Bibelen med mig, hjalp mig meget. Han ringede ofte til mig og kom forbi for at se hvordan jeg havde det. Den dag i dag er han en af mine bedste venner.

I foråret 2001 symboliserede jeg min indvielse til Gud ved vanddåben, og det samme gjorde mine to søskende. Du kan sikkert forestille dig mine forældres og min trofaste lillebrors glæde da vores familie langt om længe var forenet i tilbedelsen af Jehova.

Førhen syntes jeg at Bibelens principper var alt for restriktive, men nu betragter jeg dem som en stor beskyttelse. Bibelen gav mig styrke til at holde op med at bruge og sælge stoffer og til at blive en nyttig samfundsborger.

Nu har jeg det privilegium at tilhøre et verdensomspændende brodersamfund af tjenere for Jehova. Disse mennesker elsker virkelig hinanden, og de tjener Gud i forening. (Johannes 13:34, 35) Blandt mine medtroende fandt jeg en særlig gave — min kone, Adrianne, som jeg elsker og skatter højt. Det er en stor glæde for os at vi sammen kan tjene vores Skaber.

I stedet for at stræbe efter selviske mål bruger jeg nu det meste af min tid på at undervise andre i hvordan de også kan få gavn af Guds ord. Dette arbejde har givet mig den allerstørste glæde. Jeg kan sige med stor overbevisning at Bibelen har forandret mit liv. Langt om længe har jeg fundet sand frihed.