HVAD ville du vælge hvis du skulle forære en betydningsfuld person en gave? På Bibelens tid var nogle vellugtende stoffer lige så værdifulde som guld – så værdifulde at de passende kunne gives som gaver til en konge. * Det er grunden til at to af de gaver som astrologerne gav “jødernes konge”, var vellugtende stoffer. – Mattæus 2:1, 2, 11.

Bibelen fortæller også at dronningen af Saba, da hun besøgte kong Salomon, “gav ... kongen et hundrede og tyve talenter guld og en stor mængde balsamolie og kostbare sten; og der havde aldrig været en balsamolie som den dronningen af Saba gav kong Salomon.” * (2 Krønikebog 9:9) Der var også konger som sendte balsamolie til Salomon som en venlig gestus. – 2 Krønikebog 9:23, 24.

Hvorfor var sådanne vellugtende stoffer og lignende produkter så værdifulde og kostbare på Bibelens tid? Fordi de spillede en vigtig rolle i mange forbindelser, som for eksempel skønhedspleje, religiøse ceremonier og begravelser. (Se rammen “ Brugen af vellugtende stoffer på Bibelens tid”). Ud over den store efterspørgsel var de også dyre på grund af udgifterne til transport og markedsføring.

På Bibelens tid voksede nogle vellugtende planter i Jordandalen. Andre måtte imidlertid importeres fra fremmede lande. Bibelen omtaler mange forskellige vellugtende stoffer. Blandt de mere almindelige er safran, aloe, balsam, kanel, virak og myrra. Foruden disse var der de almindelige krydderier som mynte, dild og spidskommen, der blev brugt i madlavningen.

Hvor kom de eksotiske stoffer fra? Aloe, kassia og kanel fandtes i de lande der i dag er kendt som Kina, Indien og Sri Lanka. Myrra og virak kom fra træer og buske som voksede i ørkenområderne der strakte sig fra det sydlige Arabien til Somalia i Afrika. Og nardus var et eksklusivt indisk produkt fra Himalaya.

For at nå frem til Israel måtte mange af de vellugtende stoffer transporteres gennem Arabien. Det var til dels af den grund at Arabien i det andet og det første årtusind før vor tidsregning fik “monopol på at fragte varer mellem øst og vest”, forklarer bogen The Book of Spices . Oldtidsbyer, fæstninger og steder hvor karavanerne gjorde holdt i Negeb i det sydlige Israel, viser den rute købmændene fulgte. Disse bosættelser afspejler også den “uhyre indbringende handelsvirksomhed der foregik ... fra det sydlige Arabien til Middelhavet”, oplyser UNESCO’s verdensarvliste.

 Karavaner lastet med disse vellugtende stoffer tilbagelagde regelmæssigt en strækning på omkring 1.800 kilometer gennem Arabien. (Job 6:19) Bibelen omtaler en karavane af ismaelitiske købmænd som transporterede stoffer som “ladanum og balsam og harpiksholdig bark” fra Gilead til Egypten. (1 Mosebog 37:25) Jakobs sønner solgte deres bror Josef som træl til disse købmænd.

De arabiske købmænd havde i århundreder kontrol over hovedparten af handlen med vellugtende stoffer og krydderier. De blev eneforhandlere af disse stoffer fra Asien, såsom kassia og kanel. For at afholde købmændene i Middelhavslandene fra at etablere direkte handelsforbindelser med kilder i Østen, spredte araberne fantasifulde historier om de farer der var forbundet med at få fat i de eksotiske stoffer. Hvor de i virkeligheden stammede fra, var “formentlig den bedst bevarede forretningshemmelighed nogen sinde”, hedder det i The Book of Spices.

Hvilke historier var det araberne satte i omløb? Herodot, en græsk historiker fra det femte århundrede før vor tidsregning, omtaler historier om frygtindgydende fugle som byggede reder af kanelbark på utilgængelige klippefremspring. Han fortæller at de mænd der indsamlede dette kostbare stof, lagde store kødstykker ved foden af klippen for at få fat i barken. Fuglene ville grådigt hente så meget kød op til deres reder at rederne til sidst faldt ned. Og så kunne mændene hurtigt indsamle kanelbarken og sælge den til købmændene. Disse  beretninger blev kendt vidt og bredt. Det var altså på grund af “de påståede farer der var forbundet med indsamlingen, at [kanel] blev solgt til en meget høj pris”, siger The Book of Spices.

Til sidst blev arabernes hemmelighed afsløret, og deres monopol gik tabt. I det første århundrede før vor tidsregning blev Alexandria i Egypten en stor havneby og knudepunkt for handlen med vellugtende stoffer og krydderier. Da sømændene havde lært at udnytte monsunvindene i Det Indiske Ocean, sejlede romerske skibe fra egyptiske havne til Indien. Resultatet blev at de luksusbetonede stoffer blev langt mere almindelige, og priserne faldt.

I dag kan prisen på disse vellugtende stoffer ikke sammenlignes med prisen på guld. Og vi ville næppe betragte dem som en passende gave til en konge. Ikke desto mindre gør millioner af mennesker i hele verden fortsat brug af duftende stoffer i parfumer og lægemidler, og selvfølgelig også af krydderier for at give deres mad en bedre smag og et ekstra pift. De vellugtende stoffers tiltrækkende duft bevirker at de er lige så populære i dag som de var for tusinder af år siden.