DA DEN engelske præst William Bedell tog til Irland i 1627, opdagede han en meget forvirrende situation i landet. Irland, et overvejende katolsk land, var underlagt det protestantiske Storbritannien. Protestantiske reformatorer havde allerede oversat Bibelen til lokale sprog i hele Europa. Men ingen var tilsyneladende interesseret i at oversætte den til irsk.

William Bedell var en stærk fortaler for at irerne ikke “burde forsømmes fordi de endnu ikke havde lært engelsk”. Han gik i gang med at udarbejde en bibel på irsk. Men han stødte på bitter modstand, især fra protestantisk side. Hvordan kan det være?

William Bedell følte at han selv var nødt til at lære irsk. Da han blev rektor på Trinity College i Dublin og senere biskop i Kilmore, opfordrede han de studerende til at bruge det irske sprog. Da dronning Elizabeth I af England grundlagde Trinity College, gjorde hun det faktisk for at få uddannet præster som kunne undervise hendes undersåtter i Bibelens budskab på deres modersmål. Bedell bestræbte sig for at opfylde denne målsætning.

I bispedømmet Kilmore talte langt de fleste irsk. Derfor insisterede William Bedell på at han ville have præster der kunne tale irsk. Han kom med sin anmodning med den samme begrundelse som apostlen Paulus brugte da han i Første Korintherbrev 14:19 skrev: “I en menighed [vil jeg] hellere sige fem ord med min forstand, for at jeg også kan undervise andre mundtligt, end ti tusind ord i tungetale.” Han ville ikke bruge et sprog folk havde svært ved at forstå.

Men indflydelsesrige personer gjorde alt hvad de kunne, for at standse ham. Ifølge historikere påstod nogle at brugen af det irske sprog var “farligt for staten”, og andre mente at det var “imod regeringens interesser”. Nogle hævdede at det af hensyn til Englands interesser var bedst at holde den irske befolkning i uvidenhed. Der blev vedtaget love som forlangte at irerne skulle afholde sig fra at bruge deres eget sprog og følge deres egne traditioner. De skulle i stedet lære engelsk og følge engelske normer og skikke.

William Bedell lod sig ikke afskrække af sådanne diktatoriske synspunkter. I begyndelsen af 1630’erne påbegyndte han arbejdet med at oversætte den nyeste engelske bibel (King James Version fra 1611) til irsk. Han ønskede at udarbejde en bibel der kunne forstås af så mange som muligt. Han var overbevist om at de fattige ikke ville have mulighed for at undersøge Bibelen og finde vejen  til det evige liv så længe Bibelen var en lukket bog for dem. – Johannes 17:3.

Bedell var ikke den første der blev opmærksom på dette. Omkring 30 år tidligere havde en anden biskop, William Daniel, opdaget hvor vanskeligt det var at forstå Bibelens budskab når man hørte det, som han udtrykte det, “indhyllet i et ukendt sprogs tågedis”. William Daniel havde oversat De Kristne Græske Skrifter til irsk. Nu påtog William Bedell sig den opgave at oversætte De Hebraiske Skrifter. Det værk der kaldes Bedells Bibel, indeholder både den del af Bibelen han selv oversatte, og den del som William Daniel tidligere havde udarbejdet. I de næste 300 år var Bedells Bibel – den første komplette bibel på irsk – den eneste irske oversættelse af Bibelen.

Bedell, som var hebraiskkyndig, allierede sig med to mænd der havde irsk som modersmål, og de hjalp ham med at oversætte fra engelsk til irsk. Efterhånden som arbejdet skred frem, tjekkede og reviderede Bedell meget omhyggeligt hvert eneste vers. Han fik hjælp af en eller to betroede medarbejdere. Som kildemateriale benyttede de en italiensk oversættelse af den schweiziske teolog Giovanni Diodati, såvel som den græske Septuaginta og et kostbart gammelt hebraisk bibelhåndskrift.

Ligesom oversætterne af King James Version (mange af dem kendte Bedell sikkert personligt) benyttede oversætterne af Bedells Bibel Guds personlige navn adskillige steder. I Anden Mosebog 6:3 gengav de for eksempel Guds navn med “Iehovah”. Det originale manuskript til Bedells Bibel findes på Marsh’s Library i Dublin, Irland. – Se rammen “Bedell husket og anerkendt”.

William Bedell fuldendte sit værk omkring 1640. Men han kunne ikke få det udgivet med det samme. Hvorfor ikke? Blandt andet fordi han stadig mødte hård modstand. Onde tunger bagtalte Bedells vigtigste oversætter og håbede at de på den måde kunne skabe tvivl om kvaliteten af hans arbejde. De var så ondskabsfulde at de fik ham arresteret og sat i fængsel. Og som om det ikke var nok, befandt Bedell sig pludseligt midt i et blodigt og bittert anti-engelsk oprør, der brød ud i 1641. Trods William Bedells engelske rødder beskyttede lokalbefolkningen ham i en periode fordi de anerkendte hans oprigtige interesse for irerne. Men til sidst satte oprørssoldater ham i fængsel under meget usle forhold. Det var uden tvivl medvirkende til at han døde allerede i 1642. Han oplevede ikke at se sit værk blive udgivet.

Det meste af Bedells arbejde gik tabt da hans hjem blev ransaget og ødelagt. Men heldigvis lykkedes det en af hans nære venner at redde alle de oversatte dokumenter. På et tidspunkt fik Narcissus Marsh, som senere blev ærkebiskop i Armagh og primas i Church of Ireland, fat i dem. Han fik økonomisk støtte af forskeren Robert Boyle og udgav modigt Bedells Bibel i 1685.

Bedells Bibel blev ikke anerkendt globalt. Alligevel udgjorde den et lille, men betydningsfuldt skridt mod bedre bibelforståelse, især for dem der talte irsk – ikke bare i Irland, men også i Skotland og mange andre steder. Nu kunne de få dækket deres åndelige behov eftersom de kunne læse Guds ord på et sprog de let kunne forstå. – Mattæus 5:3, 6.

Bedells Bibel har helt frem til i dag hjulpet mennesker der elsker sandheden, til at få dækket dette behov. En irsk mand, som for nylig har forstået hvad Bibelen virkelig lærer, siger: “Når vi læste i Bedells Bibel, fik vi Bibelens ord på vores modersmål. For mig og min familie var det noget helt afgørende; det var den nøgle der banede vej for at vi kunne lære om de vidunderlige sandheder der findes i Bibelen.”