Julen er længe blevet fremstillet som en traditionel kristen højtid hvor man fejrer Jesu fødsel. Men man kan undre sig over hvordan mange af de skikke der knytter sig til julen, begyndte at blive forbundet med Jesu fødsel.

For eksempel er der myten om julemanden der oprindeligt var kendt som Sankt Nicolaus, og i USA blev kendt under navnet Santa Claus. Man ved at julemandens nuværende udseende, en glad mand klædt i rødt, med hvidt skæg og lyserøde kinder, blev skabt i 1931 i forbindelse med en succesrig julereklame for en læskedrik i USA. I 1950’erne forsøgte nogle brasilianere at erstatte Santa Claus med en lokal sagnfigur – Vovô Índio (bedste­far indianer). Resultatet? Santa Claus besejrede ikke kun Vovô Índio. Han “besejrede endog Jesusbarnet og blev den officielle repræsentant for højtiden den 25. december”, siger professor Carlos E. ­Fantinati. Men er der andre problemer i forbindelse med julen end myten om Santa Claus? Lad os for at få svar på det gå tilbage til de første kristnes tid.

“I kristendommens to første århundreder var der en stærk modstand mod at være opmærksom på martyrers fødselsdag. Det gjaldt endda Jesu fødselsdag,” oplyser Encyclopedia Britannica. Hvorfor? Kristne betragtede fejringen af fødselsdage som en hedensk skik, noget der helt og aldeles skulle undgås. Rent faktisk nævner Bibelen slet ikke datoen for Jesu fødsel.

I det fjerde århundrede e.v.t. indførte den katolske kirke julen til trods for de første kristnes modstand mod at fejre fødselsdage. Kirken ønskede nemlig at styrke sin position ved at fjerne en af de største hindringer for dens fremgang – romernes populære hedenske religioner og deres vintersolhvervsfester. Hvert år, fra den 17. december til og med den 1. januar, var de “fleste romere optaget af at feste, spille hasard, spise og drikke, gå i optog og deltage i andre festligheder alt imens de hyldede deres guder”, siger Penne L. Restad i bogen Christmas in America. Og den 25. december fejrede romerne den uovervindelige sols fødsel. Ved at beslutte at julen skulle holdes på den dag, lokkede kirken mange romere til at fejre Jesu fødsel i stedet for solens fødsel. Ifølge bogen Santa Claus, a Biography, af Gerry Bowler kunne romerne “stadig glæde sig over alt det der hørte med til disse vintersolhvervsfester”, og de fortsatte i realiteten med “at fejre de nye dage på gammeldags manér”.

Det er altså helt klart at hovedproblemet er juleskikkenes usmagelige og utiltalende oprindelse. I sin bog The Battle for Christmas siger forfatteren Stephen Nissenbaum at julen „ikke var andet og mere end en hedensk fest med en kristen fernis“. Derfor vanærer julen Gud og hans søn, Jesus Kristus. Er det bare en ligegyldig og ubetydelig sag? Bibelen stiller spørgsmålet: “Hvad samfund har retfærdighed med lovløshed? Eller hvad fællesskab har lys med mørke?” (2 Korinther 6:14) Julen er som et træ der har vokset sig så vindt og skævt at det ikke kan “rettes ud”. – Prædikeren 1:15.