Warwick – fotogalleri 6 (marts til august 2016)
Se i dette fotogalleri hvordan frivillige har hjulpet til med at få arbejdet til at skride frem på Jehovas Vidners nye hovedkontor i perioden fra marts til august 2016.
16. marts 2016 – Byggepladsen i Warwick
Gartnere læsser ege- og ahorntræer af der hvor de skal opbevares. Mere end 1.400 træer bliver plantet på grunden i Warwick.
23. marts 2016 – Autoværksted
De der arbejder i Warwick, overværer Herrens aftensmåltid. Der var i alt 384 til stede ved denne begivenhed, der hvert år bliver afholdt af Jehovas Vidner i hele verden.
15. april 2016 – Byggepladsen i Warwick
Tømrere sætter termoruder op i portbygningen. Portnerne vil tage imod besøgende, have med sikkerheden på området at gøre og føre tilsyn med de køretøjer der ankommer til og forlader området.
19. april 2016 – Kontor- og servicebygning
En far og søn lægger tæppefliser i en gang på første sal. Man har i stor udstrækning anvendt tæppefliser i de offentlige områder, for det er nemmere at skifte en ødelagt flise ud, end at skifte en stor del af gulvtæppet ud.
27. april 2016 – Kontor- og servicebygning
Nogle tømrere sætter flytbare skillevægge op. Med disse skillevægge kan afdelinger ændre de enkelte kontorers størrelse efter behov.
10. maj 2016 – Kontor- og servicebygning
En byggearbejder gør toiletfaciliteterne, der er ved siden af receptionen, klar til at få installeret toiletter og spanske vægge.
26. maj 2016 – Byggepladsen i Warwick
Et udrykningshold gør sig klar til at slukke en brand i forbindelse med en øvelse. Ved at være forberedt på hurtigt at håndtere sådanne hændelser, kan holdet beskytte personalet og bygningerne i Warwick samtidig med at de letter arbejdsbyrden for det lokale beredskab.
30. maj 2016 – Kontor- og servicebygning
En tjener hjælper arbejderne på plads i den store spisesal lige inden det første teokratiske morgenprogram der bliver streamet til Warwick, begynder.
31. maj 2016 – Øvrige værksteder/parkering til beboerne
Ved hjælp af en laser monterer en tømrer en ud af de over 2.500 skilte der hjælper både beboere og gæster.
1. juni 2016 – Kontor- og servicebygning
En svejser installerer gelænder på den store trappe fra receptionen til auditoriet. De brandhæmmende tæpper der er nederst i billedet, beskytter gulve og vægge mod gløder.
9. juni 2016 – Kontor- og servicebygning
En maler spartler gipsvæggen der fører ind til udstillingen “Tro i handling”, der er uden guide. Arkitekturen fremhæver udstillingernes temaer.
16. juni 2016 – Autoværkstedet
Betongulvet bliver højtryksrenset og vasket. Derefter bliver der lagt en overfladebelægning der forlænger holdbarheden, gør den modstandsdygtig over for snavs og dækmærker og lettere at vedligeholde.
29. juni 2016 – Kontor- og servicebygning
Et tømrerhold monterer plader på overdækningen over indgangen til receptionen. De gennemsigtige plader kaster et blødt lys ned på hovedindgangen.
29. juni 2016 – Kontor- og servicebygning
Et ægtepar lægger granitfliser ved indgangen til udstillingen “Bibelen og Guds navn”.
6. juli 2016 – Kontor- og servicebygning
En tømrer monterer sædet på en af 1.018 stole i auditoriet. Her vil betelfamiliens vagttårnsstudium og andre åndelige programmer blive afholdt.
9. juli 2016 – Kontor- og servicebygning
I receptionen monterer håndværkere et velkomstskilt med indbygget lys.
13. juli 2016 – Kontor- og servicebygning
To søstre sørger for vand til dem der arbejder i receptionsområdet. Byggearbejderne blev ofte mindet om at få nok vand, især når det var varmt.
19. juli 2016 – Kontor- og servicebygning
En tømrer installerer udstillingsmontrer til sjældne bibler ved udstillingen “Bibelen og Guds navn”. Der vil også være en skiftende udstilling med flere bibler og andre genstande med relation til Bibelen.
22. juli 2016 – Kontor- og servicebygning
Et verdenskort bliver projiceret på væggen i receptionen, og Australien og øerne i Sydøstasien fastgøres. Navnet Jehovas Vidner forekommer på væggen på næsten 700 sprog.
23. juli 2016 – Kontor- og servicebygning
Medlemmer af betelfamilien deltager i et orienteringsmøde. Ved møderne blev betelitterne budt velkommen til Warwick og orienteret om de sikkerhedsrisici der stadig var på området.
17. august 2016 – JW Broadcasting-studiet
Der bliver hængt en konstruktion op i loftet der bærer lyset over bordet i JW Broadcasting-studiet. De fleste af tingene i studiet blev flyttet fra den tidligere beliggenhed i Brooklyn.
24. august 2016 – Byggepladsen i Warwick
En elektriker installerer et nyt skilt med led-lys ved hovedindgangen. Fra 1. september var mange afdelinger på hovedkontoret flyttet til Warwick.