Gå direkte til indholdet

4. NOVEMBER 2014
GRÆKENLAND

Reportage fra internationalt stævne: Det Olympiske Stadion i Grækenland byder Jehovas Vidner velkommen

Reportage fra internationalt stævne: Det Olympiske Stadion i Grækenland byder Jehovas Vidner velkommen

Samuel Herd (til højre i billedet), der er medlem af Jehovas Vidners Styrende Råd, afsluttede hver dag med et bibelsk foredrag der blev oversat til græsk.

Der var også dåb ved stævnet om lørdagen, den 28. juni; i alt blev 337 døbt: 305 i Grækenland og 32 i Cypern.

ATHEN, Grækenland – Jehovas Vidner i Grækenland var værter ved det internationale stævne “Søg først Guds rige!” fra den 27. til 29. juni 2014 på Athens Olympiske Atletikcenter, stedet hvor De Olympiske Lege var blevet afholdt i 2004. I alt overværede 35.863 det bibelske program på stadionet. Under nogle af programafsnittene var yderligere 3.093 i Belgien og Cypern forbundet via video, og det bragte det samlede tilhørertal helt op på 38.956.

De delegerede der overværede stævnet, kom blandt andet fra Korea, Kroatien, Rumænien, Sydafrika, Tyrkiet, Ungarn og USA. Christina Michail, der er direktør for det olympiske hovedstadion, havde følgende kommentar: “Det var en fornøjelse at se mennesker af så mange racer, fra forskellige lande, der alle sad sammen og tog billeder af hinanden; og jeg nød den kærlige atmosfære ... Dette er virkelig noget særligt! Det er ikke den slags oplevelser vi normalt har her på stadionet. Som regel er det sportsfans og supportere der kommer her, og de opfører sig helt anderledes; derfor glæder vi os så meget over dette syn og bliver dybt imponeret.”

Stævnedeltagere på Athens Olympiske Atletikcenter.

Robert Kern, en talsmand for Jehovas Vidners afdelingskontor i Grækenland, tilføjede: “Vi har fået i hundredvis af breve der udtrykker taknemmelighed for programmet og for denne mulighed for at være sammen med det internationale brodersamfund. Det var vidunderligt at have så mange af vores trosfæller fra andre lande hos os under denne mindeværdige begivenhed.”

Presseansvarlige:

Inernationalt: J.R. Brown, Informationstjenesten, tlf. +1 718 560 5000

Grækenland: Babis Andreopoulos, tlf. +30 210 617 8606