Gå direkte til indholdet

1. NOVEMBER 2016
ITALIEN

Jordskælv rammer det centrale Italien

Jordskælv rammer det centrale Italien

Søndag morgen den 30. oktober 2016 rystede et jordskælv det centrale Italien. Jordskælvet, der målte 6,6 på richterskalaen, er det kraftigste i Italien siden 1980. Indtil videre er der ikke meldt nogen døde, men mindst 20 personer er såret.

Jordskælvet, der havde epicenter tæt på byen Norcia, kom blot få dage efter at to andre jordskælv ramte samme område. Dette skete den 26. oktober 2016, hvor det første jordskælv, der målte 5,5 på richterskalaen, blev efterfulgt af et andet på 6,1 bare to timer senere.

Jordskælvene ramte tæt på det område hvor det jordskælv der indtraf den 24. august, førte til at næsten 300 mistede livet.

Jehovas Vidners Afdelingskontor i Italien fortæller at der ikke er nogen der er blevet dræbt eller hårdt såret blandt Vidnerne. Mindst to familier har dog mistet deres hjem i de jordskælv der ramte den 26. oktober, og mange andres hjem er blevet beskadiget. Lokale ældste er i kontakt med Jehovas Vidner i de berørte områder for at finde ud af hvad de har behov for. Mange af dem er stadig ved at komme sig efter jordskælvet i august. Ligesom mange andre i området føler Vidnerne sig ikke overbevist om at deres hjem er sikret mod nye jordskælv, og derfor sover de i deres biler og campingvogne eller i lokale rigssale, som er steder hvor Jehovas Vidner mødes for at tilbede Gud.

Jehovas Vidners Styrende Råd koordinerer nødhjælpsarbejdet, der finansieres via bidrag der er givet til Vidnernes globale forkyndelsesarbejde. Der er over 251.000 Jehovas Vidner i Italien.

Presseansvarlige:

Internationalt: David A. Semonian, Informationstjenesten, +1 718 560 5000

Italien: Christian Di Blasio, +39 06 872941