Gå direkte til indholdet

Pervomajskij Distriktsdomstol i Bisjkek, Kirgisistan

1. DECEMBER 2021
KIRGISISTAN

Domstol i Kirgisistan prøver at forbyde 13 publikationer udgivet af Jehovas Vidner

Domstol i Kirgisistan prøver at forbyde 13 publikationer udgivet af Jehovas Vidner

Den 2. december 2021 besluttede Pervomajskij Distriktsdomstol i Bisjkek, Kirgisistan, at afvise rigsadvokatens anmodning om at stemple 13 af Jehovas Vidners publikationer som ekstremistiske. Rigsadvokaten havde forsøgt at fremskynde sagen og gav næsten ingen informationer til vores brødre. Alligevel kunne forsvarsadvokaterne indgive omfattende skriftlige indsigelser på vegne af Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania og Jehovas Vidners religiøse center i Kirgisistan. Dommeren henviste til indsigelserne og afgjorde at sagen ikke opfyldte de juridiske krav, og derfor skulle afvises. Anklageren har ti dage til at anke afgørelsen.

Torsdag den 2. december 2021 vil Pervomajskij Distriktsdomstol i Bisjkek i Kirgisistan afgøre om 13 af vores publikationer skal stemples som ekstremistiske. Sagsakterne viser at planen er at følge samme model som i Rusland og at forbyde mere end bare publikationer. I et brev fra Kirgisistans Statskommission for National Sikkerhed til rigsadvokaten fremgår det at man ønsker “at forbyde denne religiøse organisations materiale og eventuelt indføre et forbud mod alle dens aktiviteter i Den Kirgisiske Republik”.