Gå direkte til indholdet

15. JANUAR 2020
PUERTO RICO

Puerto Rico ramt af kraftige jordskælv

Puerto Rico ramt af kraftige jordskælv

Den 7. januar 2020 blev Puerto Rico ramt af et jordskælv der målte 6,4 på Richterskalaen, efterfulgt af hundredvis af mindre jordskælv og efterskælv, og om morgenen den 11. januar blev øen ramt af et jordskælv der målte 5,9 på Richterskalaen.

En menighed i Castañer, Lares, holder møde selvom der ikke er noget strøm

Mange i det berørte område har stadig ingen strøm og er nødt til at bo udenfor fordi deres hjem ikke er sikkert. Afdelingskontoret i USA har bekræftet at ingen af vores brødre og søstre er kommet til skade eller har mistet livet. Der er dog 248 som har været nødt til at forlade deres hjem. Desuden er 8 hjem der tilhører vores trosfæller, blevet ødelagt, og 70 hjem er blevet beskadiget. Der er også ti rigssale der er blevet beskadiget. En nødhjælpskomité og de lokale kredstilsynsmænd sørger for at de berørte forkyndere får nødhjælp og opmuntringsbesøg.

På trods af denne vanskelige situation fortsætter vores brødre og søstre med deres åndelige rutine. Bror Robert Hendriks, der arbejder i Informationstjenesten på Afdelingskontoret i USA, forklarer: “Den her type naturkatastrofer er ikke almindelige i Puerto Rico, så vores brødre og søstre har været meget nervøse på grund af jordskælvene. Men det har været enormt opmuntrende at se deres positive indstilling. Selvom de mangler strøm og vand, har de gjort hvad de kunne for ikke at svigte møderne og forkyndelsen. De ældste gør også et flot arbejde med at besøge forkynderne for at opmuntre og trøste dem.”

Mange brødre og søstre er nødt til at bo udenfor så de ikke kommer til skade hvis der kommer flere jordskælv

Den store taknemmelighed vores brødre og søstre har for møderne og forkyndelsen, selv mens de kæmper med følgerne af en naturkatastrofe, er til stor opmuntring for os. Vi beder Jehova om fortsat at hjælpe dem til at have fred i sindet. – Salme 119:165.