Gå direkte til indholdet

Søster Olga Ivanova efter hendes løsladelse. Hun står med en buket blomster som hendes mand, Jevgenij, som er ved at afsone en dom på otte år, har sendt til hende.

13. JUNI 2024
RUSLAND

Søster Olga Ivanova løsladt fra russisk fængsel

Søster Olga Ivanova løsladt fra russisk fængsel

Den 11. juni 2024 blev søster Olga Ivanova løsladt fra en russisk straffelejr i byen Zelenokumsk. Den 25. oktober 2021 blev hun kendt skyldig og fik en fængselsdom på tre år og seks måneder. Fordi hun allerede havde været i husarrest i et år og fire måneder inden da, har hun nu aftjent sin dom. Hendes mand, Jevgenij, blev også dømt under samme retssag og er ved at aftjene en fængselsdom på otte år.

Olga bliver modtaget af familie og venner efter sin løsladelse.

Olga skulle ofte udføre hårdt fysisk arbejde i 12 timer om dagen seks dage om ugen mens hun var fængslet. Flere gange blev hun også overført til forskellige fængsler rundt omkring i Rusland. Det gjorde det svært for Olgas mor, Svetlana, som er enke, at besøge og støtte Olga. Svetlana fortæller hvordan Jehova har hjulpet dem: “Hver gang Olga blev overført til et nyt fængsel i en anden by, tog de lokale brødre og søstre sig kærligt af hendes behov. De stod i kø i flere timer for at aflevere pakker med mad og andre nødvendige ting, og de gjorde alt hvad de kunne, for at besøge hende når det kunne lade sig gøre. Og hver gang jeg havde mulighed for at komme og besøge hende, var der et sted jeg kunne overnatte, og de stod klar til at hjælpe mig med alt hvad jeg havde brug for. Det var så fantastisk at mærke deres kærlighed!”

Olga og hendes mand, Jevgenij, inden de blev fængslet.

Vi takker Jehova for den omsorg han har vist Olga mens hun sad fængslet. Vi glæder os over at hun er blevet løsladt, og vil fortsat bede for hendes mand og alle andre der lige nu sidder fængslet, i fuld tillid til at Jehova vil blive ved med at vise dem loyal kærlighed. – 1. Mosebog 39:21.