Gå direkte til indholdet

Bror Jovidon Bobojonov

31. MARTS 2020
TADSJIKISTAN

Bror Jovidon Bobojonov risikerer fængsel i Tadsjikistan fordi han nægter militærtjeneste

Bror Jovidon Bobojonov risikerer fængsel i Tadsjikistan fordi han nægter militærtjeneste

Onsdag den 1. april 2020 forventes det at en militærdomstol i hovedstaden Dusjanbe afsiger dom i sagen mod bror Jovidon Bobojonov, som er tiltalt for at nægte militærtjeneste af samvittighedsgrunde. I over fem måneder har bror Bobojonov ventet på sin dom imens han har været varetægtsfængslet under barske forhold.

Den 4. oktober 2019 bortførte nogle militærbetjente i byen Khujand 19-årige bror Bobojonov fra hans hjem og tog ham med til et indrulleringskontor, hvor han blev sat i forvaring. To dage senere blev han under tvang sat på et tog til en militær træningslejr i Lenin-området. Til sidst blev han overført til militærlejr 45075, hvor nogle betjente forsøgte at presse ham til at tage en militæruniform på og aflægge den militære ed. Den 28. januar 2020 blev der indledt en straffesag mod ham.

Jovidons forældre, der også er Jehovas Vidner, har indsendt klager til forskellige instanser i Tadsjikistan, deriblandt til præsidentadministrationen og ombudsmanden. Myndighederne i Tadsjikistan hævder at eftersom der ikke er blevet indført en lov om alternativ tjeneste i landet, er bror Bobojonovs handlinger en forbrydelse, og bortførelsen af ham var derfor ikke ulovlig.

Vi ved at Jehova vil belønne bror Bobojonov for hans modige standpunkt ved at give ham og hans familie styrke og fred. – Salme 29:11.