25. JULI 2017
UKRAINE
Myndighedspersoner kommer til åbent hus-arrangement på Jehovas Vidners Afdelingskontor i Ukraine
LVIV, Ukraine – Jehovas Vidners Afdelingskontor i Ukraine åbnede dørene for offentligheden ved et særligt åbent hus-arrangement den 2. maj 2017. Den dag kunne statsembedsmænd, lokale myndighedspersoner, akademikere og forretningsdrivende samt folk fra byen Lviv komme og se hvordan Afdelingskontoret fungerer.
I forbindelse med åbent hus-arrangementet havde Afdelingskontoret lavet nogle særlige udstillinger, en film om hvordan Afdelingskontoret fungerer, et historisk museum og et område hvor der var noget for børnene. Ivan Riher, der er talsmand for Jehovas Vidner i Ukraine, siger: “Det er første gang siden 2001 vores afdelingskontor har holdt åbent hus. Vi er meget kendt her i Ukraine for vores arbejde med at gå fra dør til dør og undervise folk i Bibelen, men det var spændende for os at kunne invitere vores naboer til at komme og se hvordan Afdelingskontoret fungerer og bidrager til samfundet.”
Andrij Jurash, lederen af Departementet for Religiøse Anliggender og Nationaliteter, et departement under Ukraines Kulturministerium, gav udtryk for hvad han mente om den måde Afdelingskontoret fungerer på: “Det er et godt eksempel trossamfundet Jehovas Vidner her viser. Og det viser hvad der kan gøres for at harmonisere forholdet mellem en religiøs gruppe og folk generelt.”
I år har Jehovas Vidner også holdt åbent hus-arrangementer på deres afdelingskontor i Cameroun og på deres hovedkontor i Warwick, New York.
Presseansvarlig:
Internationalt: David A. Semonian, Informationstjenesten, tlf. +1-845-524-3000
Ukraine: Ivan Riher, +38-032-240-9323