Gå direkte til indholdet

31. MAJ 2013
USA

Jehovas Vidner renoverer historisk bygning til bibelundervisning

Jehovas Vidner renoverer historisk bygning til bibelundervisning

NEW YORK – Efter en seks måneder lang renovering genåbnede Jehovas Vidner den 13. april 2013 det historiske Stanley Theater i Jersey City, New Jersey. Jehovas Vidner har brugt Stanley Theater som stævnehal for store offentlige bibelske sammenkomster i næsten 30 år. Renoveringen har betydet at teatret nu fungerer bedre som et center for gratis bibelundervisning.

Nye sæder gør det mere behageligt for de mere end 250.000 der årligt overværer forskellige programmer i teatret. Teatersalen og de tilstødende rum er blevet udstyret med et højteknologisk videosystem der er designet specielt til fremvisning af amerikansk tegnsprog.

Renoveringen blev næsten kun foretaget af Jehovas Vidner der frivilligt kom for at hjælpe til. De kom fra forskellige dele af USA for at forbedre en gammel bygning med en enestående historie.

Stanley Theater har været en del af gadebilledet siden sidst i 1920’erne. Det var en af de største biografer i USA. Teatret måtte lukke i 1978, men i 1983 reddede Jehovas Vidner det berømte teater fra at forfalde. Jehovas Vidner har brugt det som en ramme om deres bibelske sammenkomster siden dørene igen blev slået op i 1985.

J.R. Brown, der er talsmand for Jehovas Vidner, udtaler om den seneste renovering: “Stanley Theater fungerer primært som et tilbedelsessted, hvor mennesker kan komme og lære om Bibelen på mere end 15 forskellige sprog. Men teatret er også værdsat af lokalsamfundet i New Jersey, og vores organisation er glad for at kunne være med til at bevare denne del af historien.”

Presseansvarlig:

Internationalt: J.R. Brown, Informationstjenesten, tlf. +1 718 560 5000