Be ka se isịnede

Be ka se isịnede

Kere Ban̄a Mbon Oro Ẹbọkde Nditọ Ikpọn̄

Kere Ban̄a Mbon Oro Ẹbọkde Nditọ Ikpọn̄

Kere Ban̄a Mbon Oro Ẹbọkde Nditọ Ikpọn̄

IWAKKE mbon oro ẹnanade ini ye ukeme unam n̄kpọ nte mbon oro ẹbọkde nditọ ikpọn̄. Owo ikemeke ndibat mme mfịna oro mmọ ẹsobode. Ana mmọ ẹse ẹban̄a ediwak mbiomo oro ẹsisan̄ade ye ubọk nditọ. Ke adianade ye ndinam utom, ana mmọ ẹka urua, ẹtem udia, ẹnịm ufọk asana, ẹnyụn̄ ẹse nditọ enyịn. Ana mmọ ẹse n̄ko ẹban̄a nsọn̄idem nditọ, mme edinam ini nduọkodudu, ẹkere ẹban̄a nte ẹtiede nditọ mmọ ke idem, ndien edieke ẹkemede, ẹyom ekpri ini ẹduọk odudu.

Okposụkedi emi mme ubon oro ete m̀mê eka ọbọkde nditọ ikpọn̄ ẹnen̄erede ẹwak mfịn, edi mmemmem n̄kpọ ndifre mmọ. Eka kiet emi ọbọkde nditọ ikpọn̄ etịn̄ in̄wan̄-in̄wan̄ ete: “N̄kesinen̄ekede n̄kere mban̄a mmọ tutu ntọn̄ọ ndibọk nditọ ikpọn̄.” Nso ke afo akpanam ndiwụt ke emekere aban̄a mbon oro ẹbọkde nditọ ikpọn̄? Ndi akpana ekere aban̄a mmọ? Ẹyak ineme ntak ita emi anade ekere aban̄a se ifịnade mmọ.

Mme Ntak Emi Anade Ekere Aban̄a Mmọ

Ediwak mbon oro ẹbọkde nditọ ikpọn̄ ẹyom un̄wam. Ebeakpa kiet emi edide isua 41 onyụn̄ enyenede nditọ iba ọkọdọhọ ete: “Ndusụk ini nsifiọkke se n̄kpanamde, ndien ediwak mbiomo oro nnyenede ẹsinam idem enen̄ede emem mi.” Nsan̄a ndọ owo ndikpa m̀mê ndikpọn̄ enye, m̀mê ndiọi idaha eken ẹsinam etie mbon oro ẹbọkde nditọ ikpọn̄ ukem nte eketiede eka kiet emi ọbọkde nditọ ikpọn̄ ke idem. Enye ọkọdọhọ ete: “Imoyom un̄wam, ndien iyom enye ke mbrenyịn!”

Emi ayanam esịt enem fi. Ndi akanam aman̄wam owo emen mbiomo oro odobide akan owo kiet ndimen? Edieke edide ntre, anaedi ama okop inemesịt ndin̄wam owo oro. Kpasụk ntre, ndusụk ini mbon oro ẹbọkde nditọ ikpọn̄ ẹsibiom mbiomo oro odobide akan owo kiet ndibiom. Ke ini afo an̄wamde mmọ, afo oyokụt ke se idude ke Psalm 41:1 edi akpanikọ. Itie oro ọdọhọ ete: “Owo ekededi emi ekerede aban̄a usụhọde owo okop inemesịt.”

Emi esinem Abasi esịt. James 1:27 ọdọhọ ete: “Orụk utuakibuot oro asanade mînyụn̄ ideheke ke enyịn Abasi Ete nnyịn edi: ndise mban̄a nditọakpa ye mme ebeakpa ke ukụt mmọ.” Emi abuana ndise n̄kpọ mban̄a mbon oro ẹbọkde nditọ ikpọn̄. * Mme Hebrew 13:16 ọdọhọ ete: “Ẹkûfre ndinam eti n̄kpọ ndinyụn̄ mbuana n̄kpọ ye mbon en̄wen, koro orụk uwa emi enen̄erede enem Abasi esịt.”

Ke ama ọkọfiọk ntak ita emi ekpekerede aban̄a mbon oro ẹbọkde nditọ ikpọn̄, ẹyak ise idahaemi se afo ekemede ndinam man an̄wam mmọ, ye nte afo ekemede ndifiọk ke un̄wam oro afo ọnọde eyenyene ufọn.

Ndifiọk Se Mmọ Ẹyomde

Etie nte mmemmem n̄kpọ ndinam edi ndibụp owo oro ọbọkde nditọ ikpọn̄, “Didie ke n̄keme ndin̄wam fi?” Edi ke nditịn̄ akpanikọ, owo idiwakke nditịn̄ se enye enen̄erede oyom. Nte ẹma ẹketetịn̄, Psalm 41:1 ọdọhọ ‘ẹkere ẹban̄a.’ N̄wed ndụn̄ọde kiet ọdọhọ ke ikọ Hebrew oro ẹkabarede mi ekeme ndiwọrọ “ndikere n̄kpọ ke nsio nsio usụn̄ emi an̄wamde owo anam n̄kpọ ye eti ibuot.”

Ke ntre, man enen̄ede ọfiọk nte akpan̄wamde owo oro ọbọkde nditọ ikpọn̄, ana enen̄ede etie ekere se idide mfịna esie. Nen̄ede tịn̄ enyịn se n̄kpọ, kûda idaha esie mfefere mfefere. Bụp idemfo ete, ‘Edieke ekpedide ami ke utọ n̄kpọ emi ọwọrọ, nso un̄wam ke n̄kpoyom?’ Edi ediwak mbon oro ẹbọkde nditọ ikpọn̄ ẹyedọhọ fi ke akpanam se ananam, ke udufiọkke nte owo ndibọk nditọ ikpọn̄ etiede, ibọhọke emi etiene etịbe ọnọ fi. Kpa ye oro, edieke anamde se ekemede man an̄wam mmọ, afo ọyọfiọk nte ekemede ‘ndikere mban̄a’ mbon oro ẹbọkde nditọ ikpọn̄.

Kpebe Mfọnmma Uwụtn̄kpọ Abasi

Idụhe owo emi ọfiọkde ndinen̄ede nse mban̄a mbon oro ẹbọkde nditọ ikpọn̄ ke usụn̄ emi owụtde ima nte Jehovah Abasi. Ediwak itie N̄wed Abasi ẹwụt ke Jehovah Abasi ekere aban̄a onyụn̄ enyene udọn̄ ke idem mme ebeakpa, nditọakpa, ndien emi esịne mbon oro ẹbọkde nditọ ikpọn̄. Edieke idụn̄ọrede nte Abasi esede aban̄a mme usụhọde owo ntem, iyekeme ndikpep nte ikpọnọde un̄wam emi enyenede ufọn ọnọ mmọ. Odu akpan usụn̄ inan̄ emi ẹkemede ndinam oro.

Nen̄ede kpan̄ utọn̄ nọ mmọ

Ke Ibet oro Jehovah ọkọnọde Israel eset, enye ọkọdọhọ ke imọ ‘iditreke ndikop eseme’ mme ebeakpa ye nditọakpa. (Exodus 22:22, 23) Nso ke akpanam man ekpebe eti uwụtn̄kpọ emi? Mbon oro ẹbọkde nditọ ikpọn̄ ẹsiwak ndinen̄ede n̄kop ndobo inyụn̄ inyeneke akwa owo en̄wen emi mmọ ẹdade ẹnyene nneme. Mma kiet emi ọbọkde nditọ ikpọn̄ ama eseme ete: “Nditọ mi ẹma ẹde, mmesitua eyet etieti ndusụk ini. Isimemke utom ndiyọ ndobo emi.” Edieke odotde, ndi emekeme ndika n̄kese mmọ man ‘okop eseme’ owo oro ọbọkde nditọ ikpọn̄, emi oyomde owo emi enye akpadade eneme nneme? Ndikpan̄ utọn̄ nnọ enye ke idaha oro odotde ekeme ndinen̄ede n̄n̄wam enye ọyọ mme n̄kpọ-ata edibọk nditọ ikpọn̄.

Tịn̄ ikọ dọn̄ mmọ esịt

Jehovah ọkọnọ spirit esie ẹda ẹwet ndisana ikwọ m̀mê psalm oro nditọ Israel ẹkesikwọde ke ini utuakibuot. Kere nte nditọakpa ye mme ebeakpa ke Israel ẹkebọde ndọn̄esịt ke ini ẹkwọde mme ikwọ ikọ Abasi emi ẹtide mmọ nte ke Jehovah edi “ete” ye “ebiereikpe” mmọ ye nte ke enye ọyọnọ mmọ ifụre. (Psalm 68:5; 146:9) Nnyịn n̄ko imekeme nditịn̄ ikọ ndọn̄esịt emi mmọ ẹditide ke ediwak isua. Ruth emi ọbọkde nditọ ikpọn̄ osụk eteti se ete kiet oro enyenede mbufiọk ọkọdọhọde enye isua 20 ke edem ete: “Amanam etieti ke nte esede aban̄a nditọiren fo iba. Kûyak idem emem fi.” Ruth ọdọhọ ete: “Ndikop ikọ oro ama enen̄ede an̄wam mi.” Ke akpanikọ, “nti ikọ ẹdi eti ibọkusọbọ,” ndien mmọ ẹkeme ndisịn udọn̄ nnọ owo oro ọbọkde nditọ ikpọn̄ ke usụn̄ oro nnyịn mîkemeke ndifiọk. (Mme N̄ke 15:4, Contemporary English Version) Ndi emekeme ndikere ata akpan usụn̄ oro ekemede nditoro owo oro ọbọkde nditọ ikpọn̄?

N̄wam ke se ẹdade ẹdu uwem edieke ẹyomde

Ibet oro Jehovah ọkọnọde Israel eset ama esịne ndutịm oro ẹkenamde man mme ebeakpa ye nditọakpa ẹnyene udia mmọ ke usụn̄ emi owụtde ukpono. Mmọ ẹma ẹnyene ekese ‘ndidia nyụhọ.’ (Deuteronomy 24:19-21; 26:12, 13) Nnyịn n̄ko imekeme ndida ọniọn̄ nnọ ubon owo oro ọbọkde nditọ ikpọn̄ se mmọ ẹdidade ẹdu uwem, inyụn̄ inam emi ke usụn̄ oro owụtde ukpono. Ndi emekeme ndida udia m̀mê ndidep n̄kpọudia nsọk mmọ ke ufọk? Ndi emenyene ọfọn̄ emi owo oro ọbọkde nditọ ikpọn̄ m̀mê nditọ esie ẹkemede ndisịne? Ndi emekeme ndinọ okụk man enye edep se mmọ ẹyomde?

Kot mmọ ufọk

Jehovah ama owụk ete ẹyak mme ebeakpa ye nditọakpa ẹtiene ẹbuana ke mme usọrọ eke isua ke isua emi ẹkesinamde ke Israel, man mmọ ẹkeme nditiene nditọ Israel eken n̄kop idatesịt. Ẹkedọhọ mmọ ẹte: “Afo . . . enyene ndidat esịt.” (Deuteronomy 16:10-15) Ukem ntre mfịn, ẹdọhọ mme Christian ẹte “ẹma ndikama kiet eken esen,” emi edinamde ẹnyene ifet ndidara inem inem ebuana ye kiet eken. (1 Peter 4:9) Emekeme ndikot ubon owo oro ọbọkde nditọ ikpọn̄ ẹdidia n̄kpọ ke ufọk fo. Iyomke udia awawak akaha. Ke ini mme ufan Jesus ẹkekotde enye ufọk, enye ọkọdọhọ ke “ibat ibat n̄kpọ, m̀mê n̄kpọ kiet kpọt, ke ẹyom.”—Luke 10:42.

Ẹyema Mfọnido Fo

Kathleen emi ọbọkde nditọ ita ikpọn̄ ọdọhọ ke tutu amama imọ idifreke item ọniọn̄ emi, “Kûdori enyịn ke n̄kpọ ndomokiet edi wụt esịtekọm ban̄a kpukpru n̄kpọ.” Ukem nte Kathleen, ediwak mbon oro ẹbọkde nditọ ikpọn̄ ẹfiọk ke edi mbiomo mmimọ ndibọk nditọ mmimọ. Ke ntre, mmọ idorike enyịn owo en̄wen ndibiom mbiomo mmọ. Edi kpa ye oro, mmọ ẹsiwụt esịtekọm ẹban̄a un̄wam ekededi oro mmọ ẹbọde. Afo emekeme ndinam uwem enem mmọ onyụn̄ okop inemesịt ke ndikere mban̄a mbon oro ẹbọkde nditọ ikpọn̄, enyenede mbuọtidem ke Jehovah Abasi “ọyọdiọn̄ fi ke se afo anamde.”—Mme N̄ke 19:17, New Century Version.

[Ikọ Idakisọn̄]

^ ikp. 7 Okposụkedi emi ikọ oro “ete m̀mê eka oro ọbọkde nditọ ikpọn̄” mîdụhe ke Bible, ẹsiwak nditịn̄ mban̄a “ebeakpa” ye “eyenakpa.” Emi owụt ke mbon oro ẹkebọkde nditọ ikpọn̄ ẹma ẹdu idem ke mme ini Bible.—Isaiah 1:17.

[Ndise ke page 24]

Ebịghi didie okokot ubon owo oro ọbọkde nditọ ikpọn̄ ẹdidia n̄kpọ ke ufọk fo? Mbọk kûnam ubịghi nan̄a!