1, 2. (a) Hvat lærdu vit um tempulsjónina hjá Ezekieli í undanfarna kapitlinum? (b) Hvørjir tveir spurningar verða svaraðir í hesum kapitlinum?

DET Ezekiel fik et syn af, var ikke det store åndelige tempel som apostlen Paulus skrev om flere hundrede år senere. Det lærte vi i det foregående kapitel. Vi lærte også at synet skulle minde Guds folk om betydningen af de normer Gud sætter for ren tilbedelse. Kun ved at leve op til disse normer kunne folket igen få et godt forhold til Jehova. Det kan være grunden til at Jehova fremhæver udtrykket “loven om templet” ved at nævne det to gange i samme vers. – Læs Ezekiel 43:12.

² Vi vil nu se på to andre spørgsmål. For det første: Hvad kunne jøderne på Ezekiels tid helt specifikt lære om Jehovas normer for ren tilbedelse ud fra tempelsynet? Svaret på det spørgsmål vil hjælpe os til at besvare det andet spørgsmål: Hvad kan vi der lever i disse problemfyldte sidste dage, lære af synet?

3. Hví hevur tað, at templið í sjónini lá einum høgum fjalli, kanska fingið nøkur at skamma seg?

³ For at få svar på det første spørgsmål vil vi fokusere på nogle særlige elementer ved tempelsynet. Det høje bjerg.  Placeringen af templet i Ezekiels syn fik sikkert jøderne til at tænke på Esajas’ opmuntrende profeti om genoprettelse. (Esa. 2:2) Men hvad lærte de af at forestille sig at Jehovas hus lå på sådan et højt bjerg? Det viste dem at den rene tilbedelse skulle være ophøjet, løftet op på et højt plan og holdes højt oppe over alt andet. Selvfølgelig er den rene tilbedelse i sig selv ophøjet, for det er en ordning der kommer fra den som er “højt hævet over alle andre guder”. (Sl. 97:9) Men folket havde ikke gjort sin del. I århundredernes løb havde de gang på gang fornedret, svigtet og besmittet den rene tilbedelse. At Guds hellige hus blev ophøjet, hævet op til den ærefulde plads det fortjener, har sikkert fået dem med den rigtige indstilling til at skamme sig.

4, 5. Hvat kunnu landsmenninir hjá Ezekieli hava lært av høgu portrunum í templinum?

⁴ De høje portbygninger. I begyndelsen af synet fulgte Ezekiel med mens englen guidede ham rundt og opmålte portbygningerne. Disse bygninger var omkring 30 meter høje! (Ezek. 40:14) Der var vagtrum inde i disse bygninger. Hvad har det fortalt alle der studerede denne grundplan? Jehova sagde til Ezekiel: “Læg godt mærke til indgangen til templet.” Hvorfor skulle han det? Fordi folket havde taget nogle der var “uomskårne i hjertet og på kroppen”, med ind i Guds hellige tilbedelseshus. Hvad var resultatet? ‘De vanhelliger mit tempel,’ sagde Jehova. – Ezek. 44:5, 7.

⁵ De der var “uomskårne ... på kroppen”, havde forsømt at overholde et klart bud fra Jehova som havde været gældende lige siden Abrahams tid. (1. Mos. 17:9, 10; 3. Mos. 12:1-3) Men de der var “uomskårne i hjertet”, havde et endnu større problem. De var stædige og oprørske og ville ikke lade sig lede af Jehova. Den slags mennesker skulle ikke have haft lov til at komme ind i Jehovas hellige tilbedelseshus! Jehova hader hykleri, og hans folk havde ladet hykleriet brede sig mere og mere i hans hus. Portbygningerne og vagtrummene i tempelsynet sendte et klart budskab: Nu var det slut med den slags! Normerne for hvem der kunne få adgang til Guds hus, var høje og måtte ikke sænkes. Det var betingelsen for at Jehova ville velsigne sit folks tilbedelse.

6, 7. (a) Hvat ætlar Jehova at læra sítt fólk við múrinum, sum er rundan um tað stóra økið uttan fyri tempulbygningin? (b) Hvat hevði fólkið einaferð gjørt við húsið hjá Jehova? (Sí undirgreinina.)

⁶ Muren omkring tempelområdet. Noget andet der var helt specielt ved det tempel Ezekiel så, var den mur der omgav hele tempelområdet. Ezekiel fortæller at hver side af muren målte 500 stokkelængder, over 1.500 meter! (Ezek. 42:15-20) Men selve tempelkomplekset med forgårdene dannede et kvadrat der på hver side kun var 500 alen, eller knap 260 meter. Der har altså været et kæmpestort åbent område rundt  om tempelkomplekset, og hele området var omkranset af den yderste mur. * Hvad var formålet med det?

⁷ Jehova sagde: “Nu skal de fjerne deres åndelige prostitution og ligene af deres konger fra mig, og så vil jeg bo iblandt dem til evig tid.” (Ezek. 43:9) Udtrykket “ligene af deres konger” hentydede sandsynligvis til afguder. Da Jehova viste Ezekiel at der var så stor afstand fra templet til ydermuren, var det som om han sagde: “Hold jeres afskyelige snavs langt væk. Lad det ikke komme i nærheden af templet.” Hvis de på den måde holdt deres tilbedelse ren, ville Jehova velsigne dem ved selv at være til stede.

8, 9. Hvat kann fólkið hava lært av álvarsligu vegleiðingini, sum Jehova hevði givið teimum monnunum, sum høvdu ábyrgd?

⁸ Alvorlig vejledning til mænd med ansvar. Jehova gav også alvorlig men kærlig vejledning til de mænd der havde et stort ansvar blandt folket. Han gav en skarp irettesættelse til de levitter der var kommet langt væk fra ham da folket dyrkede afguder, men han roste Sadoks efterkommere, “som tog sig af pligterne i [hans] helligdom da israelitterne fjernede sig” fra ham. Jehova var retfærdig og barmhjertig og vejledte hver gruppe efter deres handlinger. (Ezek. 44:10, 12-16) Også Israels høvdinger fik en alvorlig retledning. – Ezek. 45:9.

⁹ Jehova gjorde det meget klart at mænd der havde myndighed eller havde fået tildelt et ansvar, skulle stå ham til regnskab for hvordan de håndterede deres opgave. De var ikke hævet over vejledning, irettesættelse og retledning. De skulle tværtimod gå foran med at følge Jehovas normer!

10, 11. Hvat vísir, at nakrir av heimafturkomnu jødunum lærdu av boðskapinum í sjónini hjá Ezekieli?

¹⁰ Lærte de jøder der vendte tilbage fra Babylon, noget af Ezekiels imponerende tempelsyn? Vi kan selvfølgelig ikke med sikkerhed vide hvilke tanker trofaste mænd og kvinder dengang gjorde sig om synet. Men Guds ord fortæller en hel del om hvad de gjorde da de vendte tilbage, og hvordan de kom til at betragte den rene tilbedelse af Jehova. Tog de principperne i Ezekiels syn til sig? Ja, til en vis grad gjorde de – især sammenlignet med hvordan deres oprørske forfædre havde reageret på vejledning før eksilet i Babylon.

¹¹ Trofaste mænd som profeterne Haggaj og Zakarias, præsten og afskriveren Ezra og statholderen Nehemias gjorde alle sammen en stor indsats for at undervise folket i nogle af de samme principper som man kunne udlede af Ezekiels tempelsyn. (Ezra 5:1, 2) De lærte jøderne at den rene tilbedelse skal være ophøjet og skal prioriteres højere end materielle goder og personlige ønsker. (Hag. 1:3, 4) De holdt på at kun de der fulgte Guds normer, kunne deltage i den rene tilbedelse.  For eksempel gav Ezra og Nehemias mændene besked på at sende deres fremmede hustruer væk, for de ødelagde folkets åndelige sundhed. (Læs Ezra 10:10, 11; Neh. 13:23-27, 30) Hvad med afgudsdyrkelse? Det ser ud til at jøderne efter eksilet endelig havde fået afsky for denne synd, som ellers gang på gang havde været en faldgrube for nationen. Og hvad med præsterne og høvdingerne, eller fyrsterne? Som Ezekiels syn indikerede, var de blandt dem der blev irettesat og vejledt af Jehova. (Neh. 13:22, 28) Mange af dem tog ydmygt vejledningen til sig. – Ezra 10:7-9, 12-14; Neh. 9:1-3, 38.

12. Hvussu signaði Jehova jødarnar, tá ið teir vóru komnir heim aftur?

¹² Jehova reagerede på dette ved at velsigne sit folk. Åndelig velstand, sundhed og orden prægede landet i en grad som man ikke havde set i lang tid. (Ezra 6:19-22; Neh. 8:9-12; 12:27-30, 43) Og hvorfor? Fordi folket endelig var begyndt at følge Jehovas retfærdige normer for ren tilbedelse. Mange der havde et ydmygt hjerte, tog ved lære af tempelsynet. Vi kan konkludere at Ezekiels tempelsyn gavnede de deporterede jøder på to vigtige måder. (1) Synet lærte dem noget vigtigt om normerne for ren tilbedelse og hvordan de rent praktisk skulle følges. (2) Synet indeholdt en trøstende profeti. Det var en forudsigelse af at den rene tilbedelse ville  blive genindført, og at Jehova ville velsigne sit folk så længe det holdt sig til den rene tilbedelse. Men vi der lever i dag, vil gerne have svar på spørgsmålet: Har synet også en nutidig opfyldelse?

13, 14. (a) Hvussu vita vit, at tempulsjónin hjá Ezekieli fær eina uppfylling á okkara døgum? (b) Hvussu gagnar sjónin okkum í dag? Nevn tvey dømi. (Sí eisini rammu 13A, „To templer, to ting at lære“.)

¹³ Kan vi være sikre på at Ezekiels tempelsyn også får en opfyldelse i dag? Ja! Tænk på den lighed der er mellem Ezekiels syn af Guds hellige hus på “et meget højt bjerg” og Esajas’ profeti om at “bjerget med Jehovas hus” ville “stå urokkeligt, højt over bjergenes top”. Esajas nævnte specifikt at hans profeti ville få en opfyldelse i “de sidste dage”. (Ezek. 40:2; Esa. 2:2-4; se også Mika 4:1-4). Begge profetier er blevet opfyldt i de sidste dage, hvor den rene tilbedelse lige siden 1919 er blevet genindført, som om den er blevet løftet op og sat på et højt bjerg. *

¹⁴ Der er ingen tvivl om at Ezekiels syn også siger noget om den rene tilbedelse i dag. De deporterede jøder havde gavn af synet på to måder, og det har vi også. (1) Synet lærer os noget om hvordan vi i praksis kan følge Jehovas normer for ren tilbedelse. (2) Det er en profeti der garanterer genindførelsen af den rene tilbedelse og lover velsignelser fra Jehova.

15. Hvat mugu vit hava í huga, tá ið vit kanna, hvat vit kunnu læra av templinum í sjónini hjá Ezekieli?

¹⁵ Lad os nu se på nogle specifikke elementer i Ezekiels syn. Forestil dig at du følges med Ezekiel mens han er på rundvisning i det imponerende tempel. Husk på at det ikke er det store åndelige tempel vi ser, men at vi ganske enkelt er ved at lære noget der angår vores tilbedelse i dag. Hvilke specifikke ting kan vi lære?

16. Hvat kunnu vit læra av teimum nógvu uppmátingunum og mátunum í sjónini hjá Ezekieli? (Hygg at fyrstu myndini.)

¹⁶ Hvorfor alle de opmålinger og mål? Mens Ezekiel ser på, tager englen, der skinner som kobber, præcise mål af tempelkomplekset, herunder murene, portbygningerne, vagtrummene, forgårdene og altret. Alene mængden af detaljer kan virke overvældende på læseren. (Ezek. 40:1 – 42:20; 43:13, 14) Men tænk på de vigtige ting vi kan lære af de mange detaljer. Jehova fortæller på en magtfuld måde hvor stor betydning han tillægger sine normer. Det er ham der fastsætter dem, ikke mennesker. De der mener at det ikke betyder noget hvordan man tilbeder Gud, tager helt fejl. Ved at lade templet blive opmålt så minutiøst viser Jehova desuden at det er helt sikkert at den rene tilbedelse vil blive genindført.  De præcise opmålinger fortæller at Guds løfter vil få en præcis opfyldelse. Ezekiels ord er altså en sikker garanti for at den rene tilbedelse vil blive genindført i de sidste dage!

17. Hvat kann múrurin rundan um økið uttan fyri tempulbygningin minna okkum um í dag?

¹⁷ Muren omkring tempelområdet. Som vi har været inde på, så Ezekiel en mur der omkransede hele tempelområdet. Det var en stærk påmindelse om at Guds folk skulle holde al religiøs urenhed på lang afstand af den rene tilbedelse så Guds hus aldrig blev besmittet. (Læs Ezekiel 43:7-9). Vejledningen er lige så aktuel i dag. Da Guds folk var kommet ud af det åndelige fangenskab i Babylon den Store, som havde varet i flere hundrede år, udnævnte Kristus sin trofaste og kloge træl i 1919. Især siden det tidspunkt har Guds folk målbevidst arbejdet på at gøre sig fri af falske læresætninger og skikke der har med afgudsdyrkelse og hedenskab at gøre. Vi sørger omhyggeligt for at holde åndelig urenhed langt væk fra den rene tilbedelse. Handel og forretning hører heller ikke hjemme i rigssalen – den slags holder vi helt adskilt fra vores tilbedelse. – Mark. 11:15, 16.

18, 19. (a) Hvat kunnu vit læra av høgu portrunum í templinum? (b) Hvat skulu vit gera, tá ið onkur roynir at lækka høgu normarnar hjá Jehova? Nevn eitt dømi.

¹⁸ De høje portbygninger. Hvad kan vi lære af at tænke på de høje portbygninger Ezekiel så? Dette element af tempelsynet lærte uden tvivl de deporterede jøder at Jehova har meget høje moralnormer. Når det var tilfældet dengang, hvad så med i dag? Vi tilbeder Jehova i hans store åndelige tempel – så er det ikke mindst lige så vigtigt at vi i dag har en god moral og en tilbedelse der er fri for hykleri? (Rom. 12:9; 1. Pet. 1:14, 15) Her i de sidste dage har Jehova i stadig højere grad hjulpet sit folk til at følge hans moralnormer. * For eksempel bliver overtrædere der ikke angrer deres synder, fjernet fra menigheden. (1. Kor. 5:11-13) Desuden kan vagtrummene i disse portbygninger minde os om at ingen i dag får adgang til tilbedelsen af Jehova hvis ikke de har hans godkendelse. For eksempel kan en der lever et dobbeltliv, måske godt komme ind i en rigssal, men han kan ikke opnå Jehovas godkendelse før han får bragt tingene i orden med ham. (Jak. 4:8) Hvor er det godt at Jehova beskytter den rene tilbedelse i disse moralsk fordærvede tider!

¹⁹ Bibelen har forudsagt at verden ville blive moralsk fordærvet før afslutningen kommer. Den siger: “Onde mennesker og bedragere vil gå fra ondt til værre. De vil vildlede andre og selv blive vildledt.” (2. Tim. 3:13) Flere og flere mennesker er i dag blevet vildledt til at tro at Jehovas høje normer er for strenge og gammeldags eller bare forkerte. Vil  du blive vildledt? Hvis nogen for eksempel prøver at overbevise dig om at der er noget i vejen med Guds syn på homoseksuelle handlinger, vil du så give dem ret? Eller er du enig med Jehova Gud, der i sit ord tydeligt siger at de der foretager den slags handlinger, gør “frastødende ting”? Gud advarer os imod at godkende en umoralsk opførsel. (Rom. 1:24-27, 32) Når vi bliver konfronteret med spørgsmål om sådanne emner, kan vi se templet med de høje portbygninger i Ezekiels syn for os og huske på at Jehova ikke sænker sine retfærdige normer, uanset hvor stort et pres der kommer fra denne onde verden. Er vi enige med vores himmelske Far og forsvarer det der er rigtigt?

20. Hvørja tilstuðling fær ’stóri skarin’ í sjónini hjá Ezekieli?

²⁰ Forgårdene. Da Ezekiel så templets store ydre forgård, må han have frydet sig ved tanken om de mange glade mennesker der kunne mødes der og tilbede Jehova sammen. I dag tilbeder sande kristne Gud på en endnu mere ophøjet måde. De der udgør ‘den store skare’ og tilbeder Jehova i den ydre forgård af hans åndelige tempel, kan finde nogle opmuntrende tilskyndelser i Ezekiels syn. (Åb. 7:9, 10, 14, 15) Ezekiel lagde mærke til at der var spiserum langs kanten af forgårdene. Her kunne de der kom for at tilbede Gud, være med til at spise de fællesskabsofre de havde haft med. (Ezek. 40:17)  På en måde kunne de spise et måltid mad sammen med Jehova Gud – noget der var et tegn på venskab og fred. I dag bringer vi ikke ofre ligesom jøderne gjorde under Moseloven. Vi kan derimod “bringe et lovprisningsoffer” når vi deltager i den rene tilbedelse, for eksempel når vi giver udtryk for vores tro gennem kommentarer ved møderne og gennem det vi siger i forkyndelsen. (Hebr. 13:15) Vi bliver også styrket gennem den åndelige mad Jehova giver os. Vi har det ligesom Koras sønner, der sang til Jehova: “Én dag i dine forgårde er bedre end tusind dage andre steder!” – Sl. 84:10.

21. Hvat kunnu salvað kristin læra av prestunum í sjónini hjá Ezekieli?

²¹ Præsterne. Ezekiel bemærkede at de portbygninger præsterne og levitterne skulle igennem for at komme ind i den indre forgård, var magen til de portbygninger israelitterne fra de ikkepræstelige stammer skulle igennem for at komme ind i den ydre forgård. Det var en tydelig påmindelse til præsterne om at de også skulle leve op til de høje normer som Jehova havde fastlagt for ren tilbedelse. Hvordan er det i dag? I vores tid er der ikke en præsteslægt blandt Guds tjenere, men salvede kristne bliver omtalt som “en udvalgt slægt, et kongeligt præsteskab”. (1. Pet. 2:9) Præsterne i det gamle Israel udførte deres tilbedelse i en separat forgård. I dag er salvede kristne ikke fysisk adskilt fra deres trosfæller når de tilbeder Gud, men de har et særligt forhold til Jehova som hans adopterede børn. (Gal. 4:4-6) Ezekiels syn indeholder også gode tilskyndelser til dem. De kan for eksempel lægge mærke til at præsterne også blev vejledt og retledt. Alle kristne må huske at vi er “én hjord”, og at vi tjener under “én hyrde”. – Læs Johannes 10:16.

22, 23. (a) Hvat kunnu elstar í dag læra av høvdinganum í sjónini hjá Ezekieli? (b) Hvat fáa vit kanska í framtíðini?

²² Høvdingen. I Ezekiels syn var høvdingen en ret fremtrædende skikkelse. Han var ikke præst, og i forbindelse med templet underordnede han sig præsternes ledelse. Men han var tydeligvis tilsynsmand og hjalp folket ved at sørge for ofre. (Ezek. 44:2, 3; 45:16, 17; 46:2) Han er altså et godt eksempel for de kristne mænd der i dag har et ansvar i menigheden. Ældste, deriblandt de rejsende tilsynsmænd, må altid følge ledelsen fra den trofaste træl af salvede brødre. (Hebr. 13:17) De gør en stor indsats for at hjælpe Guds folk til at bringe lovprisningsofre ved møderne og i forkyndelsen. (Ef. 4:11, 12) Ældstebrødre kan også lære noget af at Jehova irettesatte Israels høvdinger for deres magtmisbrug. (Ezek. 45:9) Ældste i dag forventer ikke at de er hævet over vejledning og retledning. De påskønner tværtimod enhver mulighed for  at blive korrigeret og formet af Jehova så de kan blive bedre hyrder og tilsynsmænd. – Læs 1. Peter 5:1-3.

²³ Jehova vil også give os kompetente, kærlige tilsynsmænd i Paradiset i fremtiden. De mange ældste i dag bliver faktisk undervist og oplært i hvordan de kan være dygtige og hjælpsomme hyrder i Paradiset. (Sl. 45:16) Er det ikke spændende at tænke på hvordan disse mænd bliver en velsignelse for os i den nye verden? Det er muligt at vi vil få en bedre forståelse af Ezekiels syn og andre profetier om genoprettelse når Jehovas tid er inde. Måske vil nogle detaljer i synet få en fantastisk opfyldelse i fremtiden som vi har svært ved at forestille os nu. Det vil tiden vise.

24, 25. Hvussu vísti sjónin hjá Ezekieli, at Jehova signar sínar tænarar, tá ið teir fylgja normunum fyri reina tilbiðing?

²⁴ Lad os til sidst se nærmere på højdepunktet i Ezekiels syn. Jehova kommer til templet, og han lover sine tjenere at han vil blive der lige så længe de trofast følger hans normer for ren tilbedelse. (Ezek. 43:4-9) Hvilken virkning ville Jehovas tilstedeværelse have på folket og på landet?

²⁵ Synet beskriver Guds velsignelser med to opmuntrende profetiske billeder: (1) En flod strømmer ud fra tempelhelligdommen og gør landet levende og frugtbart; og (2) landet bliver udstykket i præcist opmålte arealer, hvor tempelområdet er placeret helt centralt. Hvad betyder de billeder for os i dag? Vi lever jo på en tid hvor Jehova er kommet til det store åndelige tempel, en langt mere ophøjet ordning for tilbedelse, som han har renset og godkendt. (Mal. 3:1-4) I kapitel 19 til 21 i denne publikation vil vi dykke ned i de to profetiske billeder.