1, 2. (a) Hvør serligur partur av landinum skuldi setast til síðis? (Hygg at myndini á permuni.) (b) Hvørja vissu gevur sjónin jødunum í útlegd?

I SIT sidste syn får Ezekiel nogle oplysninger om et område af landet der skal sættes til side til et bestemt formål. Det område der bliver sat til side, skal ikke tildeles som en arv til en af Israels stammer, men skal være et bidrag til Jehova. Ezekiel får også noget at vide om en bemærkelsesværdig by med et interessant navn. Denne del af synet giver de deporterede en vigtig garanti: Jehova vil være med dem når de vender tilbage til deres elskede hjemland.

² Ezekiel beskriver bidraget i detaljer. Lad os se nærmere på beskrivelsen, som har stor betydning for os der tjener Jehova i dag.

3. Hvørji fimm øki vóru í serliga partinum av landinum, sum Jehova setti til síðis, og hvat var endamálið við hesum økjunum? (Sí rammuna „Det stykke land I skal give som bidrag“.)

³ Det særlige landområde målte 25.000 alen (13 kilometer) fra nord til syd og 25.000 alen fra øst til vest. Dette kvadratiske landområde blev kaldt “hele det stykke der gives som bidrag”. Det blev delt op på tværs i tre stykker. Det øverste  stykke var til levitterne, og det midterste stykke var til templet og præsterne. Disse to stykker jord udgjorde tilsammen ‘det hellige bidrag’. Det mindre stykke længst mod syd, “det resterende areal”, var ‘til almindelig brug’. Det var til byen. – Ezek. 48:15, 20.

4. Hvat kunnu vit læra av, hvussu gávan til Jehova var lýst?

⁴ Hvad kan vi lære af beskrivelsen af bidraget til Jehova? Ved først at sætte jord til side til dette særlige bidrag og derefter sætte jord til side til stammerne viste Jehova at det åndelige center skulle være det vigtigste i landet. (Ezek. 45:1) Denne rækkefølge i tildelingen af jord lærte uden tvivl de deporterede en hel del. De skulle sætte tilbedelsen af Jehova først i deres liv. I dag betragter vi også åndelige aktiviteter, som studiet af Guds ord, møderne og forkyndelsen, som det vigtigste. Når vi efterligner Jehovas eksempel med hensyn til at prioritere rigtigt, vil vores hverdag være centreret om tjenesten for ham.

5, 6. (a) Hvør skuldi eiga býin? (b) Hvat ímyndaði býurin ikki, og hví ikki?

⁵ Læs Ezekiel 48:15. Hvad symboliserede “byen” og landområdet omkring den? (Ezek. 48:16-18) I synet sagde Jehova til Ezekiel at byen og dens område skulle “tilhøre hele Israels hus”. (Ezek. 45:6, 7) Byen og området omkring den hørte altså ikke med til ‘det hellige bidrag’ der var sat til side “til Jehova”. (Ezek. 48:9) Lad os med det i tanke se nærmere på hvad ordningen med byen kan lære os i dag.

⁶ For at finde ud af hvad vi kan lære af billedet med byen, må vi først slå fast hvad byen ikke symboliserer. Den kan ikke symbolisere den genopbyggede by Jerusalem. Hvorfor ikke? Fordi der ikke skulle være noget tempel i den by Ezekiel så i synet. Byen symboliserede heller ikke en anden by i det genoprettede Israel, for hverken de hjemvendte jøder eller deres efterkommere byggede nogensinde en by der var som den der blev beskrevet i synet. Og byen kan heller ikke sigte til en himmelsk by. Hvorfor ikke? Fordi den blev bygget på et landområde der “ikke var helligt”. (Ezek. 42:20) Den blev altså bygget på et almindeligt jordstykke der ikke var sat til side til tilbedelse.

7. Hvat var tað fyri ein býur, sum Ezekiel sá, og hvat ímyndar hann helst? (Hygg at fyrstu myndini.)

⁷ Men hvad symboliserede byen i Ezekiels syn så? Husk at byen indgik i det samme syn som landet. (Ezek. 40:2; 45:1, 6) Det fremgår af Guds ord at landet sigter til et åndeligt land, og byen må derfor også sigte til en åndelig by. Hvad tænker man først og fremmest på når man hører ordet “by”? Man  tænker på mennesker der bor sammen i et struktureret og organiseret samfund. Den velordnede by Ezekiel så – der skulle anlægges i et perfekt kvadrat – ser derfor ud til at skildre et velorganiseret administrationscenter.

8. Hvat ábyrgdarøki hevur fyrisitingin, og hví?

⁸ Hvad har denne administration som ansvarsområde? Ezekiels syn viser at byen er i det åndelige land, og derfor kan man sige at administrationen leder og styrer det der foregår i det åndelige paradis i dag, Guds folks aktiviteter. Hvad ligger der så i at byen er placeret på almindelig, ikkehellig grund? Det minder os om at byen ikke sigter til en himmelsk men en jordisk administration, og den fungerer til gavn for alle indbyggere i det åndelige paradis.

9. (a) Hvør er í fyrisitingini í dag? (b) Hvat fer Jesus at gera í túsundáraríkinum?

⁹ Hvem udgør denne jordiske administration? I Ezekiels syn blev den der stod for byens ledelse, omtalt som “høvdingen”. (Ezek. 45:7) Han var tilsynsmand blandt folket, men han var hverken præst eller levit. Høvdingen leder især tanken hen på tilsynsmænd i menigheden i dag som ikke er salvede. Disse omsorgsfulde åndelige hyrder, der hører til de “andre får”, gør ydmygt tjeneste her på jorden for Kristus’ himmelske regering. (Joh. 10:16) I løbet af tusindårsriget vil Jesus “på hele jorden” udvælge og indsætte kvalificerede ældste, eller “fyrster”. (Sl. 45:16) Under ledelse af den himmelske regering vil de tage sig af Guds folk i løbet af tusindårsriget.

10. Hvussu eitur býurin, og hvørja vissu gevur tað?

¹⁰ Læs Ezekiel 48:35. Byens navn er “Jehova er der”. Navnet er en garanti for at det er en by hvor man tydeligt kan mærke Jehovas tilstedeværelse. Ved at vise Ezekiel denne centralt placerede by sagde Jehova i virkeligheden til de deporterede: ‘Jeg vil igen være hos jer!’ Sikke et opmuntrende løfte!

11. Hvat kunnu vit læra av sjónini hjá Ezekieli av býnum og týdningarmikla navninum?

¹¹ Hvad kan vi lære af denne del af Ezekiels profeti? Navnet på den bylignende administration forsikrer Guds tjenere i dag om at Jehova er hos sine trofaste tjenere på jorden nu, og at han altid vil være det. Det betydningsmættede navn understreger også en vigtig sandhed: Formålet med byen er ikke at give mennesker magt, men at sørge for at Jehovas kærlige og rimelige normer bliver ført ud i praksis. For eksempel har Jehova ikke givet administrationen beføjelser til at fordele eller opdele landet efter hvad mennesker måske ville synes var rimeligt. Nej, han forventer at de der udgør administrationen, respekterer de tildelinger, eller privilegier, han  selv har givet sine tjenere, deriblandt “de svage”. – Ordsp. 19:17; Ezek. 46:18; 48:29.

12. (a) Hvat er serligt við býnum, og hvat vísir tað? (b) Hvat týðandi kunnu kristnir umsjónarmenn læra av sjónini?

¹² Lad os se på endnu en speciel ting ved byen “Jehova er der”. Byer i fortiden var omgivet af beskyttende mure med så få porte som muligt, men denne by har 12 porte! (Ezek. 48:30-34) Det store antal porte (tre på hver side af den kvadratiske by) illustrerer at de der administrerer byen, er tilgængelige, og at alle Guds tjenere nemt kan komme i kontakt med dem. Det at byen har 12 porte, understreger desuden at byen er åben for alle, for “hele Israels hus”. (Ezek. 45:6) At byen er så lettilgængelig, sender et vigtigt signal til kristne tilsynsmænd. Jehova ønsker at de skal være lette at komme i kontakt med, og at de villigt stiller sig til rådighed for alle i det åndelige paradis.

13. Hvat segði Jehova um tær uppgávurnar, sum fólk skuldu gera?

¹³ Lad os gå tilbage til Ezekiels tid og finde ud af hvilke detaljer han ellers gengiver i dette omfattende syn af fordelingen af landet. Jehova fortæller om nogle mennesker der udfører forskellige former for tjeneste. “Præsterne som tjener ved helligdommen”, skulle frembære ofre og nærme sig Jehova for at tjene ham. Og “levitterne der tjener ved templet”, skulle “tage sig af arbejdet og alt det der skal gøres dér”. (Ezek. 44:14-16; 45:4, 5) Desuden var der nogle der var i fuld gang med at arbejde i nærheden af byen. Hvem var de mon?

14. Hvat minna tey, sum arbeiða nærindis býnum, okkum um?

¹⁴ De folk der arbejder i nærheden af byen, kommer fra “alle Israels stammer”. Deres opgave er at dyrke afgrøder der “skal brødføde dem der betjener byen”, og på den måde støtter de byens aktiviteter. (Ezek. 48:18, 19) Minder det om noget vi kan være med til? Ja. I dag har alle indbyggere i det åndelige paradis mulighed for at støtte Kristus’ salvede brødre og dem i ‘den store skare’ der er udnævnt til at føre an. (Åb. 7:9, 10) Noget af det vigtigste vi kan gøre for at støtte, er villigt at følge vejledningen fra den trofaste træl.

15, 16. (a) Hvør annar smálutur er í sjónini hjá Ezekieli? (b) Hvat kunnu vit læra av tí?

¹⁵ Ezekiels syn indeholder endnu en detalje som vi kan lære noget af når det gælder vores tjeneste for Jehova. Hvilken? Jehova fortæller at folk fra de 12 ikkelevitiske stammer er aktive to steder: i forgården til templet og på byens græsningsareal. Hvad foretager de sig? I forgården til templet kommer alle stammerne “for at tilbede” ved at bringe ofre til  Jehova. (Ezek. 46:9, 24) På byens græsningsareal kommer folk fra alle de 12 stammer for at støtte aktiviteterne i byen og dyrke jorden. Hvad kan vi lære af deres eksempel?

¹⁶ I dag har de der hører til ‘den store skare’, mulighed for at deltage i aktiviteter der minder om dem der foregik i Ezekiels syn. De tilbeder Jehova “i hans tempel” ved at bringe ofre i form af lovprisning. (Åb. 7:9-15) Det gør de ved at deltage i forkyndelsen og ved at give udtryk for deres tro når de svarer ved møderne og synger med på sangene. De betragter den direkte tilbedelse af Jehova som deres vigtigste forpligtelse. (1. Krøn. 16:29) Mange i Guds folk har også mulighed for at støtte hans organisation på en lang række praktiske måder. For eksempel hjælper de til med at bygge og vedligeholde rigssale og afdelingskontorer og deltager i mange andre projekter som Jehovas organisation har sat i gang. Andre støtter den slags projekter økonomisk ved at give bidrag. Ved at støtte på alle disse praktiske måder er de så at sige med til at dyrke jorden, “til ære for Gud”. (1. Kor. 10:31) Ivrigt og entusiastisk udfører de deres arbejde, for de ved at  “den slags ofre glæder Gud”. (Hebr. 13:16) Udnytter du fuldt ud mulighederne for at være med?

17. (a) Hvørja størri uppfylling av sjónini hjá Ezekieli koma vit at uppliva í framtíðini? (b) Hvør fær gagn av býarlíknandi fyrisitingini í túsundáraríkinum?

¹⁷ Vil Ezekiels syn af området der skulle gives som bidrag, få en større opfyldelse i fremtiden? Ja! Tænk over følgende: Ezekiel så at landområdet der blev kaldt “det hellige bidrag”, var landets centrum. (Ezek. 48:10) Efter Harmagedon kan vi også være sikre på at Jehova vil være midt iblandt os uanset hvor på jorden vi bor. (Åb. 21:3) I tusindårsriget vil den bylignende administration – altså de brødre på jorden der bliver udnævnt til at sørge for Guds folk – efterhånden tage sig af hele kloden og give kærlig vejledning til alle der udgør ‘den nye jord’, det nye menneskesamfund. – 2. Pet. 3:13.

18. (a) Hví kunnu vit vera vís í, at býarlíknandi fyrisitingin er í samsvari við Guds stýri? (b) Hvat vissar navnið á býnum okkum um?

¹⁸ Hvorfor kan vi være sikre på at den bylignende administration altid vil være i fuldstændig harmoni med Guds styre? Fordi det tydeligt fremgår af Guds ord at den jordiske by med 12 porte er et spejlbillede af den himmelske by med 12 porte, det nye Jerusalem, der udgøres af Kristus’ 144.000 medregenter. (Åb. 21:2, 12, 21-27) Dette indikerer at den jordiske administration altid vil være helt på linje med alle de beslutninger der træffes af Guds rige i himlen, og omhyggeligt vil føre dem ud i praksis. Ja, navnet på byen “Jehova er der” forsikrer hver eneste af os om at den rene tilbedelse altid vil eksistere og i Paradiset vil trives som aldrig før. Sikke en vidunderlig og smuk fremtid der venter os!