1. Hví eru nógv fólk forvirrað?

I DAG findes der titusindvis af såkaldte kristne trosretninger som påstår at de tilbeder Gud på en måde han godkender. Det er derfor ikke så mærkeligt at mange mennesker er forvirrede. Måske spørger de: “Findes der kun én sand religion, eller godkender Gud dem alle sammen?” Er vi hver især helt overbevist om at vi som Jehovas Vidner underviser i sandheden, og at den måde vi tilbeder Jehova på, er den eneste han godkender? Er det virkelig muligt at være fuldstændigt overbevist om det? Overvej selv beviserne.

2. Hví var Paulus sambært 1. Tessalonikabrævi 1:5 vísur í, at hann hevði funnið sannleikan?

² Apostlen Paulus var helt overbevist om at han havde fundet sandheden. (Læs 1. Thessaloniker 1:5). Hans stærke overbevisning var ikke bare baseret på følelser. Han studerede omhyggeligt Guds ord og var overbevist om at “hele Skriften er inspireret af Gud”. (2. Tim. 3:16) Hvad fandt han frem til i sit studie? I Skrifterne fandt Paulus klare beviser for at Jesus var den lovede Messias, men de beviser nægtede de jødiske religiøse ledere at acceptere. Disse hyklere påstod at de repræsenterede Gud, men deres handlinger viste noget andet. (Tit. 1:16) Paulus var helt anderledes end dem. Han valgte ikke hvilke dele af Skrifterne han ville tro på, men underviste i og levede efter alt hvad der står i Guds ord. – Ap.G. 20:27.

3. Skulu vit hava svar upp á allar okkara spurningar fyri at vera heilt vís í, at vit hava funnið sannleikan? (Sí eisini rammuna „ Jehovas tanker og gerninger – ’menneskene vil aldrig kunne forstå det hele’“.)

 ³ Nogle føler måske at den sande religion skal kunne svare på et hvilket som helst spørgsmål, selv spørgsmål som der ikke findes et specifikt svar på i Bibelen. Men kan man forvente det? Læg mærke til hvad Paulus sagde om det. Han skrev ganske rigtigt til sine trosfæller at de skulle ‘forvisse sig om alle ting’. (1. Thess. 5:21) Men han indrømmede også at der var mange ting han ikke forstod. “Vores kundskab er nemlig ufuldstændig,” skrev han og tilføjede: “Lige nu ser vi et uklart omrids af tingene, som i et metalspejl.” (1. Kor. 13:9, 12) Ja, det var ikke alt Paulus forstod om Jehovas hensigt, og det gør vi heller ikke. Men han vidste nok til at være helt overbevist om at han havde fundet sandheden!

4. Hvussu kunnu vit styrkja okkara sannføring um, at vit hava funnið sannleikan, og hvat fara vit at kanna í hesi greinini?

⁴ Noget af det der kan hjælpe os til at blive fuldstændigt overbevist om at vi har fundet sandheden, er at sammenligne den måde Jesus tilbad Jehova på, med den måde Jehovas Vidner gør det i dag. I den her artikel vil vi se på fire ting der kendetegner de sande kristne, nemlig at de (1) kun tilbeder Jehova, (2) har respekt for Jehovas navn, (3) elsker sandheden og (4) elsker hinanden inderligt.

5. Hvat læra vit av Jesusi um at tilbiðja Jehova upp á tann rætta mátan?

⁵ Jesus’ store kærlighed til Gud motiverede ham til kun at tilbede Jehova, både da han var i himlen, og da han var på  jorden. (Luk. 4:8) Han lærte sine disciple at de skulle gøre det samme. Hverken Jesus eller hans trofaste disciple brugte nogensinde billeder eller figurer i deres tilbedelse. Gud er en usynlig ånd, og derfor er det umuligt for mennesker at fremstille noget der ligner ham! (Esa. 46:5) Men hvad så med det at lave billeder eller figurer af såkaldte helgener og at bede til dem? I det andet af De Ti Bud sagde Jehova: “Du må ikke lave dig en udskåret figur eller en efterligning af noget som helst der er oppe i himlen eller nede på jorden ... Du må ikke bøje dig for dem.” (2. Mos. 20:4, 5) De ord er ikke svære at forstå for dem der ønsker at glæde Jehova Gud.

6. Hvørja fyrimynd í sannari tilbiðing hava Jehova vitni í dag?

⁶ Flere historikere anerkender at de første kristne udelukkende tilbad Gud. I bogen History of the Christian Church står der for eksempel at de første kristne “ville være blevet fyldt med afsky” bare ved tanken om at have religiøse billeder og figurer de steder hvor de tilbad Gud. I dag følger Jehovas Vidner det samme mønster som de første kristne. Vi tilbeder hverken billeder eller figurer, og vi beder ikke til “helgener” eller engle – vi beder ikke engang til Jesus. Og vi afviser at udføre tilbedelseshandlinger over for nationalsymboler. Uanset hvilke konsekvenser det kan få, adlyder vi Jesus’ ord: “Det er Jehova din Gud du skal tilbede.” – Matt. 4:10.

7. Hvør stórur munur er á Jehova vitnum og øðrum átrúnaðum?

⁷ I dag er der mange mennesker der ser op til karismatiske prædikanter. De beundrer dem så meget at det nærmest grænser til tilbedelse. De kommer i deres kirker, køber deres bøger og donerer store summer til prædikanterne selv eller de sager de støtter. Nogle tror hvert et ord der kommer ud af deres mund. Det er svært at forestille sig at disse kirkegængere ville blive mere imponerede hvis Jesus selv viste sig for dem! Men de der tilbeder Gud på den måde han godkender, sætter ikke mennesker op på en piedestal. Vi respekterer selvfølgelig de brødre der fører an i menigheden og organisationen, men samtidig husker vi Jesus’ ord: “I er alle brødre.” (Matt. 23:8-10) Vi tilbeder ikke mennesker, heller ikke religiøse eller politiske ledere. Og vi støtter ikke de sager de kæmper for. Vi er neutrale og er ikke en del af verden. På den måde skiller vi os tydeligt ud fra de mange trossamfund der kalder sig kristne. – Joh. 18:36.

8. Hvussu vita vit, at Jehova vil hava, at hansara navn skal verða dýrmett, og at øll skulu kenna tað?

⁸ På et tidspunkt sagde Jesus i bøn: “Far, ophøj dit navn.” Jehova svarede fra himlen og lovede at han helt sikkert ville ophøje det. (Joh. 12:28) Gennem hele sin tjeneste her på jorden ærede Jesus sin Fars navn. (Joh. 17:26) Det er derfor kun rimeligt at forvente at de sande kristne vil være stolte af at bruge Guds navn og at gøre det kendt for andre.

9. Hvussu vístu tey fyrstu kristnu, at tey høvdu stóra virðing fyri Guds navni?

⁹ I det første århundrede, kort efter at den kristne menighed var blevet oprettet, vendte Jehova sin opmærksomhed mod nationerne “for af dem at udtage et folk der skulle bære hans navn”. (Ap.G. 15:14) De første kristne var stolte af at  bruge Guds navn og at gøre det kendt for andre. De brugte det flittigt når de forkyndte, og når de skrev tekster der blev en del af Bibelen. * De viste klart og tydeligt at de var et folk der bar Guds navn. – Ap.G. 2:14, 21.

10. Hvat prógvar, at Jehova vitni eru tað fólkið, sum ber Guds navn, Jehova?

¹⁰ Er Jehovas Vidner et folk der bærer Jehovas navn? Tænk over følgende: Mange religiøse ledere i vores tid har gjort alt hvad de kunne, for at skjule det faktum at Gud har et personligt navn. De har fjernet det fra deres bibeloversættelser og i nogle tilfælde forbudt at navnet bliver brugt i forbindelse med gudstjenester. * Kan nogen benægte at Jehovas Vidner er de eneste der giver Jehovas navn den ære og respekt det fortjener? Vi gør mere end nogen anden religiøs gruppe for at gøre Guds navn kendt ud over hele jorden! Ja, vi gør alt hvad vi kan, for at leve op til vores navn, Jehovas Vidner. (Esa. 43:10-12) Vi har produceret over 240 millioner eksemplarer af Ny Verden-Oversættelsen af Bibelen, en oversættelse der bruger Jehovas navn de steder hvor andre har udeladt det. Og vores bibelske publikationer, som bliver udgivet på over 1.000 sprog, er også med til at gøre Jehovas navn kendt!

11. Hvussu vístu tey fyrstu kristnu, at tey elskaðu sannleikan?

¹¹ Jesus elskede sandheden, det vil sige sandheden om Gud og hans hensigter. Jesus levede sit liv i overensstemmelse med sandheden, og han var travlt optaget af at forkynde om den. (Joh. 18:37) Jesus’ sande disciple havde også stor kærlighed til sandheden. (Joh. 4:23, 24) Faktisk omtalte apostlen Peter den kristne tro som “sandhedens vej”. (2. Pet. 2:2) Fordi de første kristne elskede sandheden, afviste de religiøse læresætninger, kulturelle traditioner og personlige holdninger der ikke var i overensstemmelse med sandheden. (Kol. 2:8) I dag gør sande kristne også alt hvad de kan, for at følge “sandhedens vej”. Det gør de ved at sørge for at alt det de tror på, og den måde de lever på, stemmer med Jehovas ord. – 3. Joh. 3, 4.

12. Hvat hendir, tá ið stýrandi ráðið kemur fram til, at ein fatan skal broytast? Hví broyta vit av og á okkara fatan?

¹² Jehovas Vidner påstår ikke at de har den fulde forståelse af alt hvad der står i Bibelen. Nogle gange har vi haft en forkert forståelse af bestemte bibelvers eller af hvordan menigheden skal organiseres. Det burde ikke overraske os. Ud fra Bibelen kan vi se at den nøjagtige kundskab vokser lidt efter lidt. (Kol. 1:9, 10) Jehova åbenbarer sandheden gradvist, og vi må være villige til at vente tålmodigt på at lyset vokser. (Ordsp. 4:18) Når Det Styrende Råd når frem til at det er nødvendigt at justere en forståelse, tøver de ikke med at gøre det. Mange kirker foretager også justeringer, men de gør det for at tilfredsstille deres medlemmer eller for at tilpasse sig samfundets normer. Når Jehovas organisation foretager justeringer, er det for at komme tættere på Jehova og for at komme tættere på det mønster for sand tilbedelse som Jesus underviste i. (Jak. 4:4) Vi foretager ikke justeringer fordi vi vil være populære eller passe ind, men fordi vores forståelse af Bibelen er vokset. Vi elsker sandheden! – 1. Thess. 2:3, 4.

13. Hvat er fremsti eginleikin hjá sonnum kristnum, og hvussu sæst hesin eginleikin hjá Jehova vitnum?

¹³ Den første kristne menighed var kendt for at have mange gode egenskaber, men den vigtigste af dem var kærlighed. Jesus sagde: “Hvis I har kærlighed til hinanden, vil alle forstå at I er mine disciple.” (Joh. 13:34, 35) I dag er Jehovas Vidner ud over hele jorden forenede, og de har kærlighed til hinanden. Til forskel fra andre religioner er vi som én stor familie der er forenet på tværs af nationale, racemæssige og sociale skel. Vores kærlighed kommer tydeligt til udtryk ved vores møder og stævner. Er det ikke med til at overbevise dig om at vi tjener Jehova på den måde han godkender?

14. Hvussu kunnu vit sambært Kolossebrævinum 3:12-14 vísa, at vit elska hvønn annan?

¹⁴ Bibelen opfordrer os til at “have inderlig kærlighed til hinanden”. (1. Pet. 4:8) En måde vi kan vise den kærlighed på, er ved at tilgive hinanden og bære over med hinandens fejl og mangler. Vi leder også efter muligheder for at være gavmilde og gæstfrie over for alle i menigheden, selv over for dem der er kommet til at såre os. (Læs Kolossenserne 3:12-14). Denne inderlige kærlighed er et tydeligt bevis på at vi er sande kristne.

15. Á hvørjum øðrum økjum eru vit líkasum tey fyrstu kristnu?

¹⁵ Også på andre områder følger vi det mønster for sand tilbedelse som vi finder hos de første kristne. For eksempel er vi organiseret på den samme måde som de kristne menigheder i det første århundrede – vi har rejsende tilsynsmænd, ældste og menighedstjenere. (Flp. 1:1; Tit. 1:5) Vores syn på sex og ægteskab, vores respekt for blodets hellighed og vores ønske om at beskytte menigheden mod syndere der ikke angrer, er alt sammen baseret på mønstret fra det første århundrede. – Ap.G. 15:28, 29; 1. Kor. 5:11-13; 6:9, 10; Hebr. 13:4.

16. Hvat læra vit av Efesusbrævinum 4:4-6?

¹⁶ Jesus sagde at mange vil hævde at de er hans disciple, men at de ikke alle sammen er sande kristne. (Matt. 7:21-23) Bibelen har også forudsagt at mange i de sidste dage “vil lade som om de har gudsfrygt”. (2. Tim. 3:1, 5) Der står klart og tydeligt i Bibelen at der kun er “én tro” som Gud godkender. – Læs Efeserne 4:4-6.

17. Hvørji eru tey, sum fylgja Jesusi í dag og hava ta trúnna, sum Gud góðkennir?

¹⁷ Så hvem vil du sige har den sande tro og tilbeder Gud på den måde han godkender? Vi har undersøgt beviserne. Vi har set på det mønster for sand tilbedelse som Jesus underviste i, og som de første kristne fulgte. Der er kun ét svar – Jehovas Vidner. Hvor er det en stor ære at være en del af Jehovas folk og at kende sandheden om Jehova og hans hensigter! Så vær helt overbevist om at du har fundet sandheden, og bliv ved med at holde fast ved din tro.