1. A reng er a klaiuechit ngmo uchul e a rechad a mo mekerang?

A REBETOK el chad er chelechang a di sorir el mengaiuechit er a rebebil. A chad er a siobai a sebechel mo meruul a diak el melemalt el omeruul me bo lungil er a kuk ta er a chad er a siobai. A chad er a klekool a sebechel mo melemall er a kuk tang me bo el kats er a klekool. A ngalek er a skuul a sebechel mo cheat er a exam me bo el siseb er a merael chisel daingak. Kid el Kristiano a medengei el kmo chouaika el blekeradel a mekngit el “urerel a klechad.” (Gal. 5:19-21) Me nguaisei engdi ngsebechir a rebebil mesiungel a Jehovah el di diak lolechesuar e melisiich er a reng er a klaiuechit? A chouaisei el ker a klou a ultutelel e le reng er a klaiuechit a ngar ngii a lerellii er a kltarreng er a klodam er kid.

2. Ngera kede mo mesaod er tia el suobel?

² Ngar tia el suobel e kede mo mesaod a mekngit el blekeradel el sebechel rullid el mo mengaiuechit er a rudam er kid. Kede dirrek el mo mesaod a kerebai er a reblak a rengrir el chad er a Biblia el dimlak bo longaiuechit er a rebebil. A kot e kede mo mesaod er a rolel e ngsebeched el merriter er a uchul me kede meruul er a tekoi.

3. Ngera el ker a kired el di kid el oker?

³ Ngungil a deblechoel el merriter er a uchul me kede meruul er a tekoi. Ngsebeched el di kid el oker: ‘Ngmo ungil a renguk sel kudengei el kmo ak kuk ungil er a rebebil? Ngsoak el mo kot el ungil er aike el bek el kurruul me a lechub e ak mo ungil er a ta er a odam me a lechub e ngodos? Me a lechub e ngsoak el msa Jehovah sel kot el ungil er ngak?’ Ngera uchul me ngkired el oker aika el ker? Momtab a lolekoi a tekingel a Dios.

4. El ua lolekoi a Galatia 6:3, 4, ngera uchul me ngdiak el kired el omekesiu er kid er a rebebil?

 ⁴ A Biblia a mengelechel er kid me lak domekesiu er kid er a rebebil. (Monguiu er a Galatia 6:3, 4.) E ngera uchul? E le lsekum e kede omdasu el kmo kede kuk ungil er a odam er kid, e ngsebechel mo kedidai a rengud. E a lsekum kede kuk omdasu el kmo kede mekngit er a rebebil, e ngsebechel mo mechitechut a rengud. Ngar aika el eru el blekeradel, e ngdiak dolecholt a tabesul el uldasu. (Rom 12:3) A odos el Katerina * el kiei er a Gris a kmo: “Ak mle blechoel el omekesiu er ngak el mo er tirke el ungil a mederir, meduch el omerk er a klumech, e meduch el obengterir a rechad. Sei a uchul me ak mlo omdasu el kmo ngdiak a ultutelek.” Ngdiak el kired el obes el kmo a Jehovah ulemekrael er kid el mo er ngii, el diak lultuil er a klebekeled, kid el meduch el mengedecheduch, me a lechub te betok el chad a sorir kid, ngbai kid el kongei el mo betik a rengud er ngii e orrenges er a Ngelekel.​—Jn. 6:44; 1 Ko. 1:26-31.

5. Ngera sebechem el suubii er a experience er a odam el Hyun?

⁵ A lmuut el ta er a ker el sebeched el oker er ngii a kmo, ‘A rechad te medengelkak el chad er a budech me a lechub ak blechoel el uchul a mondai?’ Momtab er a experience er a odam el Hyun el kiei er a South Korea. A ta el taem e ngmlo omes er tirke el olab a ngerachel el kmo te ua loruul er tir el kuk ungil er ngii. Ngmelekoi el kmo, “Ngdimlak lungil a uldesuek el kirir tirka el odam e mle blechoel el diak kkengei aike el lolekoi.” Me ngera dilubech? Ngkmo, “A blekerdelek a uchul e ngmlo diak a kltarreng er a ongdibel.” A rebebil er a sechelil a Hyun a ngilsuir el mo mesa tia el blekerdelel. Me ngngilodech a blekerdelel e chelechang e ngmesiou el ta er a ungil mechuodel. Me a lsekum e ngblekerdeled el soad el mengaiuechit er a rebebil er a bai doruul a budech, e ngkired el melodech a blekerdeled.

6. A doltirakl er a Galatia 5:26, NW e ngera el mekngit el blekeradel a mo uchul a reng er a klaiuechit?

⁶ Monguiu er a Galatia 5:26, NW. * Ngera el mekngit el blekeradel a sebechel mo uchul a reng er a klaiuechit? A ta er ngii a oumead er kid. A chouaisei el chad a kedidai a rengul e melatk er a di ngii. A lmuut el ta er a blekeradel a mechechei er a rebebil. A chad el mechechei a diak el di el soal a kloklel a ta er a chad, ngdirrek el soal nguu tia el kloklel a chad. A chelechei a ta er a bedengel a kltui. Ngkmal soad el mengeroid er kid er aika el mekngit el blekeradel!

7. Ngmekera domekesiu er a telemellel a doumead er kid e demechechei er a rebebil?

⁷ A mekngit el blekeradel el ua doumead er kid e demechechei er a rebebil a sebeched el omekesiu er ngii el mora besbas el ngar er a cheluchul a skoki. Tia el skoki a sebechel suebek engdi aika el besbas a sebechel tminget a bebel a cheluch me ngmad a skoki er a uchei er a lekerd e accident el metemall. Me ngdi osisiu a chad a sebechel mesiou er a Jehovah el telkib el taem. Engdi a lsekum e ngoumead er ngii e mechechei er a rebebil, e ngmo metemall. (Osi. 16:18) Ngmo stob el mesiou er a Jehovah e mo tomellii ngii me a rebebil. Me nguaisei, ngmekera e mo diak doumead er kid e demechechei er a rebebil?

8. Kede mekera mo mesisiich er a blekeradel el oumead er kid?

⁸ Ngsebeched el mo mesisiich er a blekeradel  el oumead er kid sel dotireklii a tekingel a apostol Paulus el mora rechad er a Filipi el kmo: “Lak moruul a ngii di le ngerang el mengaiuechit er a re chad, ma lechub e ng di somiu a lechat er kemiu a re chad e bai moba klengariourreng el di blechoel el omdasu er a re bebil er a re chad el kmo te kuk ungil er kemiu.” (Fil. 2:3) A lsekum kede omes er a rebebil el kuk ungil er kid, e ngmo diak dongaiuechit er tirke el kuk klou a duch er tir er kid. Ngbai mo dmeu a rengud er tir. E tia uaisei a lsekum te ousbech aika el duch er tir el ngar er a omesiungir el mora Jehovah. Me nguaisei, tirka el rudam me a rudos er kid el klou a duch er tir a lsekum te oltirakl er a tekingel a Paulus, e te mo omes aike el sorir el blekerdeled. E seikid e ngmo sebeched el rokui el melisiich er a budech me a kltarreng er a ongdibel.

9. Kede mekera mtebechelii a blekerdeled el mechechei er a rebebil?

⁹ Ngsebeched el mtebechelii a blekerdeled el mechechei er a rebebil sel bo doba tabesul el uldasu, el medengei a ngelsengesed. Sel bo el tabesul a uldesued, e ngdiak bo dolasem el meruul er kid el kuk mo meduch er a rokui el chad. Kede bai osiik a rolel e ngsebeched el mesuub er tirke el kuk meduch er kid. El ua tiang, a lsekum a odam er a ongdibel a kmal meduch el oltobed a cheldecheduch, e ngsebeched el oker er ngii er a rolel a longetmokl a cheldechedechal. E a lsekum a odos a meduch el meruul a kall, e ngsebeched el olengit a ulekrael er ngii el ngosukid el mo meduch el meruul a kall. A lsekum a ngeasek el Kristiano a meringel er ngii a mo er ngii a resechelil, e ngsebechel olengit a ulekrael er a chad el meduch el meruul er tiang. Ngoeak aikaikid el rolel e ngmo diak demechechei er a rechad e mo sebeched el mekeroul a duch er kid.

10. Ngera el omelsemai a blo lechelebangel a Gideon?

¹⁰ Molatk er a tekoi el dilubech el mora Gideon er a kebliil er a Manase me tirke el sechal er a kebliil er a Efraim. A Jehovah a ngilsuir a Gideon me a re 300 el chedal el mo kats er a mekemad. E mle sebechel mo kedidai a rengrir. Me a resechal er a Efraim a mlo omes er a Gideon, el diak bo el chat er ngii e te bai  mlo outoketok er ngii. Ngmle kesib a rengrir e le Gideon a dimlak a ta el lolekoi er tir el mo obengkel el oumekemad er a recherrouel a Dios. Te kmal di millatk a chetengakl el kirir me ngdimlak lutebengii sel klou a ultutelel el tekoi el kmo, a Gideon a milengebkall er a ngklel a Jehovah e milsebechakl er a rechedal.​—Men. 8:1.

11. Ngera ngdilu Gideon el mora rechad er a Efraim?

¹¹ A Gideon a mle ngariou a rengul el onger er tirka el chad er a Efraim el kmo: “A domekesiu er ngak er kemiu, e ngngerang ak mla remuul?” Nguluuchais er tir er a ileakl el rolel e a Jehovah ulemekngeltengat er tir. Seikid e ng “mlo chelellakl a rengrir.” (Men. 8:2, 3, NW) A Gideon a kilengei el mo oba klengariourreng me bo lolemolem el ngar ngii a budech er a delongelir a rechedal a Dios.

12. Ngera kede suubii er a rechad er a Efraim me a Gideon?

¹² Ngera sebeched el suubii er tia el cheldecheduch? Kede suubii er a rechad er a Efraim el kmo, ngdiak el soad el di mo melatk me a chetengakl lemei er kid, ngbai soad el mengebkall er a Jehovah. A rebdelul a telungalek me a remechuodel a ngar ngii a sebechir el suubii er a Gideon. A lsekum a chad a mo kesib a rengul er a omerelled, e ngkired el melasem el mo medengelii a uldesuel. Ngdirrek el sebeched el chemat er ngii el kirel aike el ungil tekoi el bla lrruul. Tia ousbech er a klengariourreng el ileakl a lsekum ngii el chad a cheleuid. Me nguaisei engdi ngklou a ultutelel a doruul a budech er a dosiik el kmo ngtecha melemalt.

13. A Hana ngmle chelebangel er a ngera el omelsemai e ngera ngmirruul er ngii?

¹³ Molatk el dirrek el kirel a kerebil a Hana. Ngika mle bechil a ta el chad er a Levait el Elkana el kmal mle betik a rengul er ngii. A Elkana a mla er ngii a lmuut el ta er a bechil el Penina. Me nguaisei, a Elkana a mle betik a rengul er a Hana er a lebetik a rengul er a Penina. Engdi a “Penina a mlar ngii a re ngelekel e a Hana a dimlak a ngelekel.” Tiaikid a uchul me a Penina millumk er a Hana e “omekrur er ngii.” Me ngmilekera Hana? Ngkmal mlo chetil tia el blekeradel “me ng di mo diak lomengur.” (1 Sa. 1:2, 6, 7) Nguaisei engdi ngdiak a olechotel a kmo a Hana a millasem el melaitechei aika el blekerdelel a Penina. Ngbai uluuchais er a Jehovah aike el ngar er a rengul e uluumerang el kmo ngmo sumechokl. Me a Penina ngmilengodech a blekerdelel? A Biblia a diak losaod. Engdi kede medengei el kmo a Hana a liluut el mo budech a uldesuel e “dikea le mekngit a rengul.”​—1 Sa. 1:10, 18.

14. Ngera kede suubii er a Hana?

¹⁴ Ngera sebeched el suubii er a Hana? A lsekum a chad a melasem el mengaiuechit er kau, e lak mobes el kmo ngar ngii a klisichem el  melilt er sel bo moruul er ngii. Ngsebechem el melilt el diak bo msiseb er tia el mondai. Ke bai mo meruul a budech e diak molaitechei. (Rom 12:17-21) Ngmo lmuut me a lsekum a chad a diak el soal, me kau a dirk sebechem el melemolem el budech a uldesuem.

15. Ngera mle klaisisiu er a Apolos me a Paulus?

¹⁵ A ulebongel, e molatk aike el sebeched el suub er a disaiplo el Apolos me a apostol Paulus. Tirka el teru el chad a kmal mle ungil a klemedengei er tir er a Bades. A rebetok el chad a mle medengelterir me tir a kmal mle meduch el sensei. Te dirrek el ngilsuterir a rebetok el chad el mo disaiplo. Me nguaisei engdi ngdimlak el kachechei.

16. Ngmekera omosaod er a Apolos?

¹⁶ A Apolos a “mlechell er a Alexandria” el mle basio er a osisechakl er seikid el taem. Ngika kmal mle meduch el mengedecheduch e “ungil medengei a tekoi er a Chedaol Llechukl.” (Rel. 18:24) Sera losiou er a Korinth, e a rebebil el ngar er a ongdibel a ulechotii el kmo te mle kuk sorir ngii er a rebebil odam, el uldimukl er a Paulus. (1 Ko. 1:12, 13) Me a Apolos ngmillisiich er tiakid el blekeradel? Ngdimlak e le telkib el taem er a ltobed er a Korinth e a Paulus a ulengit er ngii el lmuut el mong. (1 Ko. 16:12) A Paulus a diak bo loruul er tiang a lsekum ngmle medengei el kmo a Apolos a meleakl er a rechad er a ongdibel. A Apolos a uluusbech a duch er ngii el ngar er a ungil rolel el mo omerk er a ungil chais e melisiich er a rudam er ngii. Kede dirrek el ulterekokl el medengei el kmo a Apolos a mle ngariou a rengul. E le ngdiak a olechotel a kmo ngilasech a rengul er a Akuila me a Prisila er a ‘lluut el mo ungil mesaod er a Rolel a Dios el mor ngii.’​—Rel. 18:24-28.

17. Ngmilekera Paulus e melisiich er a budech?

¹⁷ A apostol Paulus a mle medengei a ungil  urerel a Apolos. Nguaisei engdi Paulus a dimlak bo lebekikl a uldesuir a rechad el kmo a Apolos a kuk ungil er ngii. A klengariourreng me a tabesul el uldesuel a Paulus a desang er a ulekrael el lebilsa ongdibel er a Korinth. Ngdimlak el soal a rechad a lolekoi el kmo “Ngak a oltirakl er a Paulus,” ngbai ngilai a rokui el chetengakl el msa Jehovah el Dios me a Jesus Kristus.​—1 Ko. 3:3-6.

18. A doltirakl er a 1 Korinth 4:6, 7, e ngera sebeched el suubii er a kerebai er a Apolos me a Paulus?

¹⁸ Ngera sebeched el suubii er a kerebai er a Apolos me a Paulus? Ngsebeched el blak a rengud el mesiou er a Jehovah e ngosuterir a rebetok el mo metecholb. Me nguaisei engdi aika di sebechel meketmokl el oeak a klengeltengat er a Jehovah. Kede dirrek el suubii er a Apolos me a Paulus el kmo, sel bo el betok a ngerecheled me ngii a mo klou a techelled el melisiich er a budech. Me kede oba omereng el saul er sel taem el tirke el mla metutk el sechal er a ongdibel a melisiich er a budech me a kltarreng el oeak sel lolai a ulekrael er tir er a Biblia. Te dirrek el meruul er tiang sel lengai a chetengakl el msa Kristus Jesus el kerebai el doltirakl er ngii.​—Monguiu er a 1 Korinth 4:6, 7.

19. Ngera sebechel a derta er kid el meruul er ngii? (Momes er a baks el “ Lak Molisiich er a Reng er a Klaiuechit.”)

¹⁹ A derta er kid a ngar ngii a duch er kid el bla lebeskid a Dios. Ngsebeched el ousbech er tia el duch el “mo klungiolir a re bek el chad.” (1 Pe. 4:10) Kede locha mo omdasu el kmo ngdi kekerei a sebeched el rullii. Engdi aika el mekekerei el tekoi el doruul el melisiich er a kltarreng a di ua betok el rresmelel a bail el orreked er a bail. Me dolasem er a tkurrebab el sebeched el mo mesisiich er a reng er a klaiuechit. E derellii er a rengud el mo meruul aike el rokui el sebeched el mo melisiich er a budech me a kltarreng er a ongdibel.​—Efe. 4:3.